DH's historie - fra begyndelsen

Dansk Blindesamfund, Døvstummeforeningen af 1866 (nu Danske Døves Landsforbund), Tunghøres Vel (nu Høreforeningen) og Foreningen af vanføre og lemlæstede (nu Dansk Handicap Forbund) bliver bedt om i fællesskab at udpege en repræsentant til Invalideforsikringsrettens udvalg vedr. erhvervs- og beskæftigelsesforhold.

De fire foreninger stifter De Samvirkende Invalideorganisationer ved møder den 5. og 23. april 1934. Rasmus Rasmussen (Foreningen af vanføre og lemslæstede/Dansk Handicap Forbund) bliver den første formand.

DSI får indført et invalidetillæg oven i aldersrenten. To år senere får man indført den egentlige Invaliderente - med særlig hjælp til kronisk syge.

Propagandamøder og agitation for en stor generel kommission for hele invalidesagen medfører to udvalg med DSI-deltagelse under Social- og Arbejdsministeriet.

Ernst V. Jørgensen (Dansk Blindesamfund)
bliver formand for DSI.

Udvalgsarbejdet resulterer bl.a. i en betænkning vedr. invaliderenten. Der indføres særlige bistands- og plejeydelser – og man fastsætter det handicapkompenserende princip som grundlag for statens handicappolitik.

Betænkning vedr. "Erhvervsmæssige foranstaltninger for Erhvervhæmmede" anbefaler fortrinsret, særlige kvotaordninger samt oprettelse af særlige statsvirksomheder til arbejdsprøvning, træning mv.

Svend Høier Malthasen (Lungeforeningen Boserup Minde) bliver formand.

H.C. Seierup (Dansk Blindesamfund) bliver formand.
DSI får nedsat ”Udvalg vedr. boliger for invalider” og får staten og kommunerne til at fokusere på boligproblemerne.

DSI og Socialministeriet etablerer sammen revalideringsvirksomheden ERFA INERFA A/S, hvor der bl.a. fabrikeres låse, oliebrændere, dåseåbnere og gummimåtter.

DSI er med i forarbejdet til Folkeforsikringsloven, der indfører folke‑ og invalidepension. Invalideforsikringsrettens Ankenævn nedsættes med en repræsentant fra DSI.

En ny Åndsvagelov indfører normalitetsbegrebet: "en tilværelse så nær det normale som muligt".

Lov om Revalidering medfører amtslige Revalideringsudvalg med DSI-repræsentanter. (Bliver senere til Revaliderings- og pensionsnævn).

Reform af Invalideforsikringsretten sikrer DSI en fast repræsentation. I Lov om Invalide- og Folkepension ændres invaliditetsbegrebet, der lægges større vægt på revalideringsmulighederne.

Nye medlemmer optages i DSI – de første i 21 år.

Socialreform-kommission nedsat med DSI-formanden H.C. Seierup som formand.

Lov om Invalidepension fremhæver kompensationssynspunktet og nye principper for invaliditetsbedømmelse.

Kgl. anordning vedr. handicappedes fortrinsret til visse stillinger i det offentlige system.

Svend Jensen (Dansk Blindesamfund) bliver formand.
I ti år har DSI samarbejdet med Pensionisternes Fællesråd i Folkepensionistforeningernes og Invalideorganisationernes Kontaktudvalg. Nu får FIK lovfæstet forhandlingsret i pensionslovgivningen. Svend Jensen bliver også formand for FIK.

Nye vedtægter åbner adgang for sygdomsbekæmpende organisationer samt forældre  og støtteforeninger. Medlemstallet stiger fra 7 til 20 på få år.

Lov om social bistand vedtages – tydelige spor efter DSI og Seierup.

Ny DSI-struktur med 15 decentrale amtsafdelinger.

På kommunalt plan samarbejder DSI og LO om at oprette sociale forbrugerråd jvf. Lov om social bistand. Ti år senere har 110 kommuner sådanne råd.

DSI med i Socialministeriets arbejdsgruppe vedr. førtidspension.

På opfordring fra DSI oprettes Det Centrale Handicapråd som regeringens rådgivende organ. DSI får halvdelen af pladserne.

FN har udnævnt året til Handicapår, men DSI bryder med Socialministeriet og arrangerer et alternativt handicapår, hvor de lokale amtsafdelinger arrangerer diverse handicapaktiviteter. Årsagen til bruddet er DSI’s utilfredshed med socialminister Ritt Bjerregårds socialindkomstbegreb, der ville gøre social ydelser og f.eks. hjælpemidler indkomstafhængige. Det lykkedes DSI at forsvare det handicapkompenserende princip.

DSI er medvirkende til forlig om førtidspensionen.

Sekretariatsopgaver er indtil nu altid blevet varetaget af den siddende formands organisation. Nu etablerer DSI eget sekretariat med to ansatte – de første år stadig i Dansk Blindesamfunds lokaler. DSI har nu 24 medlemsorganisationer.

Lov om individuel boligstøtte til handicappede. Lov om boliger for ældre og personer med handicap.

DSI får nye vedtægter, der bl.a. opretter et formandskab med to næstformænd, der indgår i ledelsen.
John Møller (Landsforeningen LEV) bliver formand.
Handicaporganisationerne opnår andel i Tips Lotto-midlerne. Organisationerne beslutter at bruge 1/7 af tilskuddet til at finansiere paraplyorganisationen. DSI flytter i lejede lokaler på Østerbro. I løbet af de næste par år stiger antallet af ansatte fra tre til otte.

DSI får plads i de kommunale Folkeoplysningsudvalg.

Personlige assistance til handicappede i erhverv indføres.

DSI begynder at markere sig i EF-sammenhæng og får plads som national repræsentant i Det Europæiske Handicapforum, et brugerforum under handicapprogrammet HELIOS II.

Danida, der i nogle år har støttet handicaporganisationernes ulandsarbejde, betaler i en overgang for ansættelsen af en ulandskonsulent i DSI. Senere udvikles samarbejdet omkring et Danida-finansieret ”miniprogram”.

”Folketingsbeslutning om ligestilling og ligebehandling af handicappede med andre borgere” medfører etableringen af Center for Ligebehandling af handicappede under Det Centrale Handicapråd.

FN vedtager ”Standardregler om Lige muligheder for handicappede”.

De Samvirkende Invalideorganisationers Oplysnings Forbund oprettes for at sikre bedre forhold på området – og en fortsat handicapindflydelse i de kommunale Folkeoplysningsudvalg. DSIOF nedlægges igen i 2000.

DSI køber ejendommen Kløverprisvej 10B i Hvidovre. I de følgende år flytter en række medlemsorganisationer ind som lejere. DSI’s sekretariat har ca. 14 ansatte og 26 medlemsorganisationer.

Forarbejderne begynder til den kommende reform af førtidspensionen. DSI er med i både Førtidspensionsudvalget samt i Hjælpemiddeludvalget.

DSI og en række medlemsorganisationer er med i udarbejdelsen af Dansk Standards håndbog ”Udearealer for alle”.

En række DSI-organisationer på bevægehandicapområdet har i nogle årtier drevet Bolig-, Motor- og Hjælpemiddeludvalget. 1/1 96 nedlægges BMH og DSI overtager ansvaret for forskellige serviceopgaver, bl.a. tildelingen af invalideskilte/parkeringskort. DSI opretter Invalideorganisationernes Brugerservice (nu DH's Brugerservice) til formålet. Med Brugerservice har DSI’s sekretariat 20 ansatte.

DSI opretter internet-portalen HANDICAP@INFORMATION, hvor hver medlemsorganisation får en side. Ingen af handicaporganisationer har egne hjemmesider, kun hver tredje har en internetforbindelse.

Kommunerne opretter klageråd på hjemmehjælpsområdet – DSI får én plads i hvert råd.

EU-programmet HELIOS ophører og Det Europæiske Handicapforum udvikler sig til en selvstændig NGO for europæiske handicaporganisationer og nationale handicapparaplyer. DSI er med i det første forretningsudvalg. European Disability Forum kaldes i daglig tale EDF.

Kommunerne overtager pensionsafgørelser, hvorfor de 15 Revaliderings- og Pensionsnævn nedlægges. Som ankeinstans oprettes 15 Sociale Nævn - med DSI repræsenteret. DSI er desuden repræsenteret med lokale repræsentanter i Den Social Ankestyrelse samt en række klage- og ankenævn.

DSI uddanner over 2½ år en række lokale tillidsrepræsentanter til at kunne anvende FN’s Standardregler i praksis. Samtidig spredes budskabet om reglernes eksistens og indhold til kommuner og amter.

Efter et år med økonomiske problemer ændres DSI’s vedtægter. Forretningsudvalget gøres mindre, der vælges kun én næstformand.

Kommunerne etablerer koordinationsudvalg på arbejdsmarkedsområdet (nu lokale beskæftigelsesråd), DSI får en plads i hvert råd.

DSI får indflydelse på den nye reform af førtidspensionen.

Stig Langvad (Dansk Handicap Forbund) bliver formand.

DSI er medstifter af foreningen Rehabiliteringsforum Danmark, der skal sættes fokus på det brede rehabiliteringsbegreb. DSI varetager sekretariatet de første fire år.

Efter langt forarbejde, hvor DSI og flere medlemsorganisationer deltager, vedtages standarden Tilgængelighed for alle, DS 3028.

DSI deltager i FN’s arbejde med at forberede en kommende konvention om handicappedes menneskerettigheder.

Europæisk Handicapforum får EU-kommissionen til at erklære året for  Europæisk Handicapår. I DSI bruger amtsafdelingerne året til at dokumentere god og dårlig tilgængelighed i Tilgængelighedsgalleriet.

Efter mange års kamp indføres forhøjet SU til studerende med handicap.

Regeringen vedtager beskæftigelsesstrategien Job og Handicap – med bidrag fra DSI.

DSI påvirker arbejdet med strukturreformen. I stort set alle reformens love nævnes DSI som deltager i lokale og centrale råd og nævn.

DSI opretter 97 kommunale afdelinger – og vælger repræsentanter til de nye kommunale handicapråd. Amtsafdelingerne nedlægges 31/12 2006.

DSI vedtager fremover at ville basere det handicappolitiske arbejde på en rettighedsbaseret tilgang.

FN vedtager 13/12 konventionen om handicappedes rettigheder, som DSI har været med til at forberede.

DH arbejder for etableringen af et nyt domicil for sig selv og mange af medlemsorganisationerne – Handicaporganisationernes Hus.

Handicaporganisationernes ulandsarbejde kommer på finansloven.

DH etablerer Projekt Vidensnetværket som et tilbud om vidensindsamling  og rådgivning på arbejdsmarkedsområdet, især over for kommunernes jobformidlere.

1/1 skifter vi navn – til Danske Handicaporganisationer.

Bygningsreglement 08 indeholder klare forbedringer – flere krav om handicaptilgængelighed.

DH markerer hele året sit 75 års jubilæum, blandt andet med en konference om Handicapkonventionen.

Arbejdet med etableringen af Handicaporganisationernes Hus fortsætter. Forventet indflytning i 2011.

DH har 32 medlemsorganisationer med tilsammen 320.000 medlemmer. Der er ca. 40 ansatte i sekretariatet, inkl. projektansatte, studentermedhjælpere, de ansatte i DH’s brugerservice og husets fælles servicepersonale.