Fokuspunkter 2008-09

Handlinger tilknyttet webside
« Forrige side |   Side 4/4

Rettighedsarbejdet i DH

Visioner og målsætning: DH skal arbejde rettighedsbaseret. Udgangspunktet er, at personer med handicap skal have rettigheder, som skal sikre dem de samme muligheder som alle andre borgere. Rettighederne skal fjerne diskrimination af personer på grund af handicap. Den rettighedsbaserede handicappolitik skal foregå på grundlag af FN's Standardregler og Handicapkonventionen i dialog med det politiske system.

Indsats: DH vil oprette en rettighedsgruppe i begyndelsen af 2008 bestående af repræsentanter fra medlemsorganisationerne. Gruppens overordnede formål skal være at styrke DH's arbejde med den rettighedsbaserede tilgang og med FN's handicapkonvention.

  • DH vil søge at afklare relevante begreber forbundet med den rettighedsbaserede tilgang, herunder afgrænsningen af handicapbegrebet.

  • DH's stående udvalg skal integrere den rettighedsbaserede tilgang i det eksisterende politiske arbejde. DH's lokale afdelinger skal informeres om den rettighedsbaserede tilgang med henblik på at kunne anvende den i praksis i den kommunale virkelighed. DH's sekretariat skal i det daglige arbejde rettighedsbaseret.

  • DH vil via netværk og nordiske møder udveksle og anvende erfaringer fra de andre nordiske lande i rettighedsarbejdet.

  • DH's afdelinger skal via handicaprådene sikre, at den kommunale handicappolitik også er rettighedsbaseret.

Rettigheds- og antidiskriminationslovgivning

Visioner og målsætning: Det er i dag ved lov (dansk og europæisk) forbudt at diskriminere på grund af handicap - men kun på arbejdsmarkedsområdet. DH ønsker, at Folketinget og EU vedtager en generel lov, der forbyder diskriminering af mennesker med handicap overalt i samfundet. Den generelle lov skal suppleres af sektorspecifikke retningslinier og sektorspecifikke handlingsplaner.

Dansk og europæisk lovgivning skal gøres rettighedsbaseret, såvel i sin udformning som i administrationen heraf. På nationalt plan skal etableres et klagenævn, der som minimum sikrer, at mennesker med handicap, der mener sig forskelsbehandlet på arbejdsmarkedet, får en hurtig og administrativ let klageadgang med kvalificerede afgørelser.

Indsats: DH vil arbejde politisk for en rettighedsbaseret lovgivning i Danmark.

  • DH vil søge at påvirke regeringens antidiskriminationsudvalg, så det tilslutter sig et generelt forbud mod diskrimination på grund af handicap.

  • DH vil arbejde for at ændre det politiske systems og domstolssystemets holdning til handicapbegrebet, hvor domstolssystemets nuværende anvendelse af handicapbegrebet resulterer i en utilstrækkelig beskyttelse af personer med handicap mod diskrimination på arbejdsmarkedet.

  • DH's forslag til et klagenævn, der kan sikre ligebehandling på arbejdsmarkedsområdet skal formidles til beslutningstagere ifm. behandlingen af lovforslag om etablering af ”Ligebehandlingsnævnet”.

  • DH vil vedligeholde sit netværk af advokater og jurister. Netværket arbejder med begrebsafklaring og erfaringsudveksling i forhold til Lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet. DH vil ansøge Arbejdsmarkedsstyrelsen om midler til at iværksætte en informationsindsats omhandlende denne lov.

  • DH vil støtte EDF i arbejdet for at få EU til at vedtage et forbud mod diskrimination på grund af handicap udenfor arbejdsmarkedet og for at få EU til at vedtage rettighedsbaseret lovgivning.

FN's handicapkonvention

Visioner og målsætning: FN's handicapkonvention er et nyt handicappolitisk instrument, som DH skal sikre ikke blot bliver et ”dødt” stykke papir. DH ønsker at blive inddraget i ratificeringsprocessen, hvor regeringen skal undersøge, hvordan konventionen bedst implementeres i Danmark. Konventionen skal også implementeres i de kommunale handicappolitikker.

Indsats: DH vil overfor den danske regering og Folketinget arbejde for, at FN's handicapkonvention ratificeres og implementeres i Danmark. DH vil desuden arbejde for, at Danmark også tiltræder og ratificerer tillægsprotokollen, der hjemler klageret til den internationale overvågningskommission.

  • DH's rettighedsgruppe skal sikre fælles fodslag i forbindelse med arbejde med ratifikations- og implementeringsprocessen. DH's medlemsorganisationer skal være informeret om processen.

  • DH vil uddanne et landsdækkende netværk af ”konventionspiloter”, som på baggrund af henvendelser fra DH's lokalafdelinger kan agere proceskonsulenter i arbejdet med omsætning af FN's handicapkonvention i kommunernes handicappolitik.

  • DH vil gennem det nordiske samarbejde i Handicaporganisationernes Nordiske Råd (HNR) udveksle og anvende erfaringer opnået i de nordiske lande i forbindelse med implementeringen af FN's handicapkonvention.

Brugerstyret personlig hjælp

Visioner og målsætning: Den enkelte borger med behov for personlig, praktisk og anden bistand skal i langt højere grad have mulighed for individuel, fleksibel hjælp, som den enkelte selv kan styre og tilrettelægge eller få bistand til at styre og tilrettelægge i brugerstyrede organiseringer.

Indsats: Arbejde for én sammenhængende bestemmelse i serviceloven, der giver adgang til personlig og praktisk hjælp, ledsagelse og personlig assistance.

  • Arbejde for ens løn- og ansættelsesvilkår for hjælpere uanset efter hvilken bestemmelse brugeren modtager hjælp og bistand.

  • Arbejde for brugerstyrede organiseringer, der kan bistå den enkelte borger med varetagelse af arbejdsgiveransvaret.

  • Hente inspiration (og bidrage med samme) i den europæiske Independent Living bevægelse.

Boliger frem for institutioner

Visioner og målsætning: Afskaffelse af institutionsbegrebet i praksis. Store institutioner og botilbud skal ændres til inkluderende og mindre botilbud i almindelige boligmiljøer efter borgernes ønsker. Bolig og service skal adskilles, så hjælpen ydes individuelt og uafhængigt af, hvor den enkelte bor. Institutionelle pakkeløsninger skal erstattes af individuelle og konkrete tilbud om brugerstyret hjælp og støtte.

Indsats: Forsøge at påvirke udviklingsplanerne for de store botilbud. Arbejde for at ændre lovgivningen, så flere botilbud er omfattet af kravet om udviklingsplaner. Arbejde for at myndighederne forpligtes til at stille krav til bygherrerne, så boliger til mennesker med funktionsnedsættelse indtænkes i almindeligt boligbyggeri.

  • Arbejde for ophævelse af den særlige servicebetaling.

  • Undersøge forholdene i Sverige og Norge.

  • Hente inspiration fra og bidrage til den europæiske organisering af Community Living.

Forbedringer på førtidspensionsområdet

Visioner og målsætning: Mennesker, der modtager overførselsindkomst, skal opleve tryghed i forsørgelsen og muligheden for at få aktive og relevante tilbud. Mennesker, der modtager overførselsindkomst, skal ikke sakke bagud i løn- og prisudviklingen. Førtidspensionen skal dække udgifterne til nødvendig handicapkompensation, også for personer med førtidspension efter de gamle regler - og ved overgangen til folkepension.

Indsats: DH skal søge sin politik på området realiseret gennem påvirkning af den igangværende politiske proces med evaluering af førtidspensionsreformen fra 2003. DH skal søge at skabe politisk forståelse og opbakning til DH's forslag om en ny rehabiliteringsydelse.

  • DH vil efter behov afholde temamøder med medlemsorganisationer for at sikre gensidig udveksling af information om revisionen af førtidspensionsreformen.

  • DH vil informere og samarbejde med arbejdsmarkedets parter med henblik på at arbejdsmarkedet får øjnene op for den arbejdskraft, mennesker med handicap repræsenterer.

  • DH vil søge at få ændret grundlaget for satspuljen, så mennesker på overførselsindkomst ikke skal betale for projekt- og udviklingsarbejde, samt betale for diverse nødvendige og nye lovinitiativer, der bør dækkes over finansloven.

  • Sats-reguleringen har betydet et økonomisk efterslæb for bl.a. førtidspensionister. DH skal arbejde for at dette efterslæb udlignes.

  • Hvis sats-puljen fortsætter, skal DH søge indflydelse på midlernes anvendelse.

Handicapbetingede merudgifter

Visioner og målsætning: Afskaffelse af aldersgrænser i servicelovens § 100. Fleksibel brug af bestemmelsen i forhold til flere målgrupper. Afbureaukratisering af reglerne.

Indsats:

  • Arbejde for forbedrede regler i forbindelse med evaluering af førtidspensionsreformen.

  • Arbejde for at ændre den skærpede praksis, der imod intentionen udelukker nogle grupper fra at være omfattet af bestemmelsen.

  • Arbejde for at ændre den skærpede praksis, hvorefter det er et krav, at man har behov for personlig pleje for at være omfattet af målgruppen.

  • Arbejde for, at man har mulighed for at modtage merudgifter uanset hvilken type pension, man oppebærer.

  • Vurdere, om reglerne for beregning af tilskud skal revideres for at sikre, at flere personer med handicap får adgang til at få dækket deres merudgifter.

Specialrådgivning, kommunerne og VISO

Visioner og målsætning: Alle mennesker med handicap skal let, overskueligt og ukompliceret have den specialrådgivning, udredning, undervisning og kompensation, de har behov for - af høj kvalitet og uden lang sagsbehandlingstid.

  • Kommunale, regionale og private tilbud på social- og specialundervisningsområderne for børn, unge og voksne med handicap skal udvikles. Det skal ske gennem en fælles indsats fra kommuner, ministerier, forskningsinstitutioner, videnscentre og andre videnshavere samt handicaporganisationer.

  • I det enkelte tilbud skal brugere og pårørende sikres indflydelse. Handicaporganisationerne skal sikres indflydelse gennem medlemskab af bestyrelser og følgegrupper samt ved at have mulighed for at sætte udviklingsarbejder i gang.

  • De regionale udviklingsråd (RUR) skal gøres velfungerende og permanente.

Indsats:

  • Ringe sagsbehandling, dårlig koordination samt direkte ulovlig forvaltning i kommunerne skal dokumenteres og bekæmpes. Eksempler fra DH's medlemsorganisationer må indsamles og formidles videre til befolkningen, meningsdannere, myndigheder og politikere.

  • Arbejde for kvalitet, tilgængelighed og overskuelighed i Tilbudsportalen. Arbejde for at Tilbudsportalen udvides med specialundervisningsområdet.

  • Arbejde for let adgang til VISO's netværk - og hurtig og ubureaukratisk udredning og specialrådgivning for den enkelte borger med handicap.

  • Servicering, uddannelse og udvikling af DH's repræsentanter i RUR. Følge og gribe ind i kommunalreformens konsekvenser via de kommunale og regionale redegørelser.

Udviklingsprojekter vedrørende beskæftigelse og handicap

Visioner og målsætning: Sikre at jobcentre og andre aktører på området har adgang til den nødvendige viden om handicap og beskæftigelse. Medvirke til holdningsbearbejdning af virksomheder og dermed gøre dem mere risikovillige og åbne over for fastholdelse og ansættelse af mennesker med handicap.

Indsats:

  • Via projekt Vidensnetværket om handicap og beskæftigelse: Samle og formidle anvendelig viden om handicap og beskæftigelse, bl.a. via hjemmeside, call-center, kurser og netværk.

  • Via projekt Barrierebryderne: Med det gode eksempel vise muligheder for ansættelse af mennesker med handicap.

  • Via netportalprojektet ijobnu.dk: Formidle kontakt mellem virksomheder og fleksjobbere samt førtidspensionister, der ønsker job med løntilskud.

  • Via projektet godadgang til arbejdspladsen: Skabe forståelse for, at det betaler sig at gøre virksomheden tilgængelig - og at det ikke behøver at være besværligt.

Revalidering

Visioner og målsætning: Den negative udvikling på området skal vendes. Alle skal sikres kompenserende ydelser og forsørgelse (i overensstemmelse med sektoransvaret) til revalidering (uddannelse og arbejdstræning m.m.).

Indsats: Kommunalreformens konsekvenser for revalideringsområdet må afdækkes. DH skal nedsætte en arbejdsgruppe, der kan adressere revalideringsområdet og afholde arrangementer om revalidering. Mulighederne for revalidering skal afdækkes, f.eks. forsørgelse på den nye ungdomsuddannelse via revalidering.

Rehabiliteringsindsatsen

Mål/visioner: Rehabiliteringsindsatsen skal være synlig på den politiske dagsorden, idet der er behov for at sikre bedre kvalitet og organisering samt en løbende evidensbaseret udvikling af indsatsen. Personer med handicap skal sikres kompenserende ydelser i rehabiliteringsprocessen samt en ordentlig forsørgelse (i overensstemmelse med sektoransvaret).

Kommunernes genoptræningsindsats skal forbedres og udvikles. En national strategi for genoptræning og (re)habilitering af børn og unge med handicap skal udarbejdes. DH's politik for en sammenhængende rehabiliteringsindsats skal afspejles i anvendelsen af Forebyggelsesfondens midler.

Indsats: DH vil udarbejde en samlet politik for en holdbar rehabiliteringsindsats og arbejde for politikkens gennemførelse.

  • DH vil udbrede kendskabet til begrebet rehabilitering ved at sætte fokus på det i medier, ved konferencer og i politisk sammenhæng. DH vil udarbejde en værktøjskasse om rehabilitering til brug for DH's afdelinger og DH's frivillige repræsentanter.

  • DH vil deltage i Forebyggelsesfondens bestyrelsesarbejde og formidle mulighederne for at søge projektmidler til relevante parter, herunder rehabiliteringscentre, der drives af DH's medlemsorganisationer.

Kompensation på sundhedsområdet

Visioner og målsætning: Fuld kompensation for handicap- og sygdomsrelaterede udgifter på sundhedsområdet. Det gælder f.eks. ekstraordinære udgifter på tandplejeområdet som følge af kronisk sygdom/funktionsnedsættelse; høje og diskriminerende medicinudgifter; befordringsudgifter i forbindelse med udnyttelse af det frie sygehusvalg og egen-udgifter til høreapparater. Ordning med vederlagsfri fysioterapi skal forbedres.

Indsats: Afholde temamøder om problemerne med handicap- og sygdomsrelaterede udgifter. Skabe politisk fokus på problemerne gennem pressen og gennem kontakt til relevante politikere. Få afdækket problemer og mulige politiske løsninger vha. en uvildig udredning om høje sygdomsrelaterede udgifter til tandpleje.

Lige adgang til forebyggelses- og sundhedsfremmeinitiativer

Visioner og målsætning: Lige adgang til initiativer vedrørende forebyggelse og sundhedsfremme for mennesker med handicap.

Indsats: DH indsamler eksempler på tilgængelige forebyggelses- og sundhedsfremmeinitiativer og samler dem i en idébank, som bl.a. kommunerne kan få gavn af.

Inddragelse af pårørende

Visioner og målsætning: At sundhedsvæsenets udførende niveauer vedtager pårørendepolitikker, der tager højde for pårørende som en afgørende ressource og som en sårbar gruppe.

Indsats: Udarbejde retningslinjer for pårørendepolitikker og opfordre alle niveauer i sundhedsvæsenet til vedtagelse af pårørendepolitikker, baseret på DH's politikpapir.

Styrket indsats for mennesker med psykiske funktionsnedsættelser

Visioner og målsætning: En styrket indsats gennem en national plan for mennesker med psykiske funktionsnedsættelser, herunder sammenhæng mellem social- og sundhedssektorerne. Behandlingsgarantien for udredning og behandling af mennesker med psykiske funktionsnedsættelse skal sidestilles med behandlingsgarantien i resten af sundhedsvæsenet. Ventetider til udredning og behandling for børn og unge med psykiske funktionsnedsættelser skal afskaffes.

Indsats: Udvikling og formidling af en DH politik om behovene for en styrket indsats for mennesker med psykiske funktionsnedsættelser.

  • Beskrive og afgrænse denne handicapgruppe og virke for at gøre den mere synlig.

  • Afholde en konference i 2008 om indsatsen for mennesker med psykiske funktionsnedsættelser.

  • Gennemføre interne temamøder i 2008 om indsatsen for mennesker med psykiske funktionsnedsættelser.

Børn og unge med handicap

Visioner og målsætning: Regeringen skal overholde Børnekonventionen og gennemføre de forbedringer for børn og unge med handicap, som FN's børnekomite peger på. Børn og unge med handicap skal inddrages i forhold, der vedrører dem selv - i handicaporganisationerne, i socialforvaltningerne, i skolerne m.v. Der skal skabes forbedringer inden for de områder og på de måder, som børn og unge med handicap selv formulerer - i overensstemmelse med Handicapkonventionens art. 7. Dette kan bl.a. gøres med afsæt i DH's projekt om børn og unge.

Indsats:

  • Børnekonventionen og Børnekomiteen skal bruges til at fastholde regeringen på sin forpligtelse til at opfylde konventionen - både når det gælder at høre børn/unge og at give dem ordentlige vilkår.

  • DH skal bidrage til, at regeringens rapport til Børnekomiteen i 2008 bliver mest muligt kvalificeret, og deltage i samarbejdsgruppen om Børnekonventionen og i NGO'ernes rapporteringsarbejde.

  • Projektet om børns og unges meninger afsluttes med rapport og konference. Rapporten skal bruges aktivt, både i forhold til børnekonventionen, det nationale og det lokale. Der skal udarbejdes en værktøjskasse om inddragelse af børn og unge med handicap til brug for kommunernes formulering af en børnepolitik.

  • DH skal selv formulere en børne- og ungdomspolitik. Ungdomsorganisationerne vil blive inddraget i dette arbejde. DH skal udvikle metoder, der styrker unges adgang til - og indflydelse på - det politiske system i DH.

  • Inspirere og debattere forholdene for børn og unge med handicap internationalt gennem FN's Børnekomite, EU, Nordisk Råd, Europarådet, EDF og andre internationale organisationer og niveauer.

Kvalificerede skoletilbud (grundskole)

Visioner og målsætning: At alle børn med handicap får et højt kvalificeret skoletilbud, der er tilrettet efter den enkeltes ressourcer og læringsstil, hvad enten det foregår i specialskole, specialklasse eller inkluderet i den almindelige undervisning. At lærerne sikres relevant grund- og efteruddannelse. At barn og forældre inddrages i valget af skoleform og tilrettelæggelse, jf. Handicapkonventionens art. 24.

Indsats: Bidrage til og arbejde for evalueringer, udviklingsprojekter og forsøg - med det formål at udvikle og udvide rammer og muligheder for en pædagogisk og specialpædagogisk praksis, der sikre kvalificeret undervisning til alle børn. Desuden at

  • Koordinere DH's arbejde i Klagenævnet for Vidtgående Specialundervisning.

  • Bidrage til Undervisningsministeriets undersøgelse af, hvorfor børn med udelukkende fysiske handicap (bevægelseshandicap, blinde, døve) klarer sig dårligere end andre børn til folkeskolens afgangsprøve.

  • Inspirere, debattere og påvirke udviklingen på internationalt plan gennem deltagelse i Undervisningsministeriets EU-specialudvalg, EDF og aktiv deltagelse i kurser og konferencer på internationalt plan.

  • Støtte afdelinger og DH's repræsentanter i handicaprådene i brugen af de nye evalueringsrapporter for folkeskolen.

  • Presse Undervisningsministeriet i arbejdet med at gøre de nationale test og prøver tilgængelige, samt koordinere medlemsorganisationernes arbejde med dette.

  • Påpege vigtigheden af kvalificeret, rettidig og sammenhængende vejledning og arbejde for, at DH bliver repræsenteret i ”Dialogforum”, der er rådgivende for undervisningsministeren i vejledningsspørgsmål.

Ny ungdomsuddannelse

Visioner og målsætning: Alle kommuner skal opfylde lovens forpligtelser til et kvalificeret og passende tilbud til alle unge inden for målgruppen. Den unge, forældrene og handicaporganisationerne skal sikres indflydelse på tilbuddet, der skal være et individuelt tilrettelagt, treårigt tilbud. Der skal skabes klarhed om muligheder for forsørgelse under uddannelsen. Uddannelsen skal flyttes fra det kommunale regi til at blive selvejende i staten på linie med de øvrige ungdomsuddannelser. Der skal være sammenhæng og kvalitet i vejledningsindsatsen mellem grundskole/ung­doms­uddannelse og ungdomsuddannelse/beskæftigelse.

Indsats: Samle erfaringer fra forskellige udbydere og forskellige kommuner om problemer og muligheder i den nye uddannelse, og sprede dette materiale til brug for handicaporganisationer og politikere.

  • Søge indflydelse gennem brugerrepræsentation i uddannelsesstedernes bestyrelser, hyppig dialog med kommunen samt løbende debat og samarbejde om uddannelsen i de kommunale handicapråd.

  • Afholde konference om ungdomsuddannelsen sammen med andre interessenter.

Kvalificeret specialpædagogisk støtte (SPS)

Visioner og målsætning: En hurtig, ubureaukratisk og kvalificeret støtte til alle, der har brug for specialpædagogisk støtte. Ansvaret for SPS skal være tydeligt placeret. Den enkelte skal modtage vejleding i god tid inden optagelse og påbegyndelse af uddannelsen. Uddannelsesinstitutionerne skal inddrages og bidrage til den enkeltes ansøgning om SPS. Handicaporganisationerne og den enkelte borger med behov for specialpædagogisk støtte skal have indflydelse på valg af leverandør og sagsgang.

Indsats:

  • Være i dialog med SU-styrelsen om sagsgangen og problemerne heri. Arbejde for, at SU-styrelsen årligt udarbejder statistik over bevilling, afslag og klagesager over SPS og handicaptillæg til SU.

  • Koordinere indsatsen fra DH's repræsentanter i Ankenævnet for uddannelsesstøtten.

  • Tage initiativ til en politisk proces, der skal sikre SPS til efter- og videreuddannelse for voksne samt fritidsundervisning og livslang læring.

  • Indgå i og inspirere til den europæiske debat om livslang læring såvel på nationalt som internationalt plan.

Voksenspecialundervisning

Visioner og målsætning: Kvalificeret tilbud til alle borgere uden ventetid. Viden i alle kommuner om voksenspecialundervisning - forpligtelser og muligheder. Frit valg af tilbud, også på tværs af kommunegrænser.

Indsats: I samarbejde med andre interessenter skabe opmærksomhed om feltets forskelligartethed og kompleksitet.

  • Støtte DH's repræsentanter i handicaprådene til at sætte voksenspecialundervisningen på dagsordenen og derigennem styrke kommunernes indsats på feltet.

  • Argumentere over for Undervisningsministeriet og politikere i øvrigt for, at klageadgangen udvides fra udelukkende retlige forhold til også at omfatte tilbuddenes indhold, omfang, niveau og øvrige kvalitet.

Befordring

Visioner og målsætning: Øge mobiliteten for mennesker med handicap i hele samfundet, hvad enten befordringsbehovet er til uddannelse, arbejde, fritid eller behandling. Øge det frie valg af transportformer og leverandører.

Indsats:

  • DH skal aktivt indgå i dialog og debat på befordringsområdet for at forbedre og udbygge tilgængeligheden i den kollektive trafik (tog, fly, bus, skibe m.v.). Dette skal ske ved kontinuerligt at påvirke nationale politiske beslutningstagere samt især ved at følge og påvirke implementeringen af EU-tiltag, -direktiver og -forordninger på området.

  • Arbejde for at forbedre lovgivningsgrundlaget for trafikselskabernes service i forbindelse med den individuelle handicapkørsel. Desuden arbejde for klageadgang på området.

  • Arbejde for bedre sammenhæng mellem trafikselskabernes individuelle handicapkørsel og befordring efter anden lovgivning.

  • DH må kortlægge serviceniveauet i forbindelse med kørselsordninger til behandling.

  • DH må arbejde for at forbedre og afbureaukratisere reglerne om støtte til køb af bil i serviceloven.

  • Arbejde for forbedrede individuelle tilskud til befordring.

  • Arbejde for pædagogiske kvalifikationer hos chauffører, der befordrer børn og unge med handicap.

Kravgrundlag for tilgængelighed til nybyggeri og nye anlæg

Visioner og målsætning: Fastholdelse og udbygning af det eksisterende kravgrundlag for nybyggeri og nye anlæg - så tilgængeligheden (i vid forstand) sikres.

Indsats:

  • For at kunne argumentere for fastholdelse af bygningsreglementets detaljerede krav til tilgængelighed (frem for rammebasseret lovgivning), skal der gennem forskning skaffes dokumentation for de teknikker, metoder og mål der indgår i kravene. Dette skal ske gennem forskning på Statens Byggeforskningsinstitut (SBi). DH skal bl.a. gennem deltagelse i SBi's følgegruppe for tilgængelighed sikre, at dette indgår i SBI's forskningsplaner, og at der afsættes de nødvendige midler til det.

  • Der skal løbende være dialog med Erhvervs- og Byggestyrelsen om forbedringer af det eksisterende kravgrundlag, herunder om behovet for at opgradere vejledningsstof til lovgivning.

  • DH skal sikre politisk opbakning til, at byggesagsbehandlingen ikke forringes yderligere ved en kommende mulig privatisering. Der skal argumenters for behovet for en kompetent og kvalificeret sagsbehandling især på tilgængelighedsområdet.

  • I følge BR08 skal mangler i forhold reglementet rettes på bygherrens regning. DH skal gøre sit til, at denne regel bliver anvendt i praksis.

Adgang til eksisterende bygninger og anlæg

Visioner og målsætning: Indførelse af et krav om og til kommunale handlingsplaner, der beskriver, hvordan eksisterende bygninger og anlæg gøres tilgængelige.

Indsats: Udarbejde forslag til rammer for kommunale handlingsplaner vedr. arbejdet med at gøre eksisterende byggeri tilgængeligt.

  • Sætte politisk fokus på nødvendigheden af sådanne handlingsplaner, herunder, at der afsættes midler til området.

  • Arbejde for forsøg med statslige puljemidler til at fremme denne opgave.

  • Sikre politisk opbakning til, at der indføres lovkrav om kommunale handlingsplaner.

Adgang til de fysiske omgivelser i byerne

Visioner og målsætning: De fysiske omgivelser i by- og bymæssig sammenhæng skal som udgangspunkt være fuldt tilgængelige med henblik på at opnå fuld mobilitet.

Indsats: Udarbejde en politik for DH's tilgang og holdninger til behovet for en lovgivning, herunder fastlægge rammer for, hvor omfangsrigt niveauet for en sådan lovgivning skal være. DH må skabe politisk opbakning til at sikre en samlet indsats for at opnå en ligeværdig mobilitet i by- og bymæssige sammenhænge. DH skal i samarbejde med Statens Byggeforskningsinstitut og andre relevante partnere udarbejde en plan for dette.

Adgang til rekreative udearealer

Visioner og målsætning: Lovgivning om tilgængelighed til rekreative udearealer.

Indsats: Definere DH's holdning til behovet og omfanget af en sådan lovgivning. Fastlægge rammer for, hvor omfangsrigt niveauet for en sådan lovgivning skal være. Definere de relevante niveauer af de rekreative arealer, hvor der er behov for lovgivning.

Tilgængelighed i den digitale forvaltning

Visioner og målsætning: Lige adgang til den digitale offentlige forvaltning, der baserer sig mere og mere på digitale selvbetjeningsløsninger - via hjemmesider, informationsstandere og lignende.

Indsats:

  • DH skal sikre politisk og praktisk opfølgning af kravene om tilgængelighed i de obligatoriske standarder, der indgår i aftalen om brug af åbne standarder i det offentlige; en aftale, der er indgået mellem regeringen, Kommunernes Landsforening og Danske Regioner.

  • DH skal i dialog med IT- og Telestyrelsen arbejde for, at der stilles krav (om muligt lovkrav) om tilgængelighed i forbindelse med anskaffelse af nye teknologiske løsninger i det offentlige - i henhold til EU's udbudsdirektiv.

Tilgængelighed til telekommunikation

Visioner og målsætning: Lige adgang til telekommunikation - både generelle telekommunikationsløsninger og særlige løsninger for grupper af mennesker med handicap.

Indsats: DH skal arbejde for, at der udvikles nye særlige telekommunikationsløsninger, og at eksisterende særlige telekommunikationsløsninger vedligeholdes og videreudvikles i henhold til ”lov om forsyningspligt”.

  • DH skal definere sin holdning til behovet for og omfanget af en teleregulering, der skal sikre tilgængelighed til generelle telekommunikationsløsninger. DH skal sikre, at der opnås for politisk forståelse for en sådan teleregulering.

Lige adgang til digital TV

Visioner og målsætning: Lige adgang for alle til TV ved overgang til digital TV.

Indsats: DH skal argumentere for, at de krav om tilgængelighed til TV, der findes i den eksisterende public service kontrakt for TV2 og DR, overholdes og udbygges, når det gælder overgangen til digitalt TV. DH skal kræve, at tilgængelighed til TV gennem tekstning, tegnsprogs- og synstolkning også udbredes til andre TV-kanaler og TV-platforme.

Udvikling af inkluderende teknologi

Visioner og målsætning: Teknologi må ikke skabe barrierer, den skal derimod have en inkluderende effekt. Teknologi kan betyde nye og bedre muligheder for at inkludere mennesker med handicap i samfundslivet, hvis den lever op til krav om tilgængelighed. For de grupper, der ikke kan benytte almindelige teknologiske løsninger, er der behov for udviklingen af hjælpemidler og kompenserende teknologi.

Indsats: DH skal medvirke til etablering af et netværk mellem relevante aktører på området (bl.a. forskere, udviklere, Videnskabsministeriet, Socialministeriet og brugerne). DH skal i samarbejde med andre aktører arbejde for etablering af en økonomisk pulje i Videnskabsministeriets regi, der skal sikre udvikling af inkluderende teknologi.

Høj kvalitet på hjælpemiddelområdet

Visioner og målsætninger: Borgerne skal hurtigt og i et overskueligt forløb tildeles de hjælpemidler, de har behov for. Det gælder såvel personlige kropsbårne hjælpemidler som informations- og kommunikationsteknologiske hjælpemidler. Hjælpemiddelområdet skal organiseres, så brugerne får tilstrækkelig indflydelse, information og mulighed for individuelle valg efter eget ønske og behov. Kvaliteten i den offentlige forvaltning på hjælpemiddelområdet skal forbedres.

Indsats:

  • Der skal sættes fokus på kommunernes og andre ansvarlige myndigheders kompetencer på hjælpemiddelområdet i den nye struktur. DH skal påvise problemer og argumentere for forbedringer i tilrettelæggelse og placering af ansvar.

  • For at opnå de ønskede mål på området skal DH indgå i en struktureret og koordineret dialog med Hjælpemiddelinstituttet (HMI). Dette kan ske ved jævnlige statusmøder.

  • DH skal arbejde for at der indføres formelle kvalitetsstandarder for såvel udvikling som brug af hjælpemidler. Samtidig skal DH argumentere for nødvendigheden af varedeklarationer på hjælpemiddelområdet. DH skal udarbejde en strategi og politik for, hvordan denne indsats kan føre til resultater.

  • DH skal søge samarbejde med bl.a. HMI og KL for at få formaliserede kvalitetsstandarder for kommunernes sagsbehandling (herunder sagsbehandlings- og ventetider) på hjælpemiddelområdet.

Mere handicapforskning

Visioner og målsætninger: Forskning inden for handicapområdet, herunder egentlig handicapforskning, skal udvikles og forstærkes i samarbejde med Videnskabsministeriet, Danmarks Pædagogiske Universitet, universiteterne og centre for videregående uddannelse.

Indsats: DH skal støtte Det Centrale Handicapråds arbejde for at udvikle en forskningspolitik og et handlingsprogram for forskning inden for handicapområdet.

Stærke afdelinger i kommunerne

Vision og målsætning: Afdelingerne skal være velfungerende organisatorisk og økonomisk. De skal sætte handicappolitikken på dagsordenen i kommunen og i pressen indenfor DH's forskellige politikområder. Formændene skal fortsat styrkes i ledelsesopgaven, så DH bliver samlingspunktet for medlemsorganisationer i kommunerne.

Indsats: Regionale møder med afdelingernes formænd i februar 2008. Regionale kurser i september 2008 for repræsentanter fra afdelingerne. Fortsat uddannelse af afdelingsformænd i ledelse og konflikthåndtering.

  • Udarbejdelse af ”skabeloner” til høringssvar, pressemeddelelser, politikker indenfor alle fagområder til brug for afdelingerne.

  • Sikring af afdelingernes fremtidige økonomi.

Styrkelse af DH-repræsentanter

Vision og målsætning: DH's medlemmer af kommunale og regionale repræsentationer skal være i stand til at varetage DH's handicappolitiske interesser på faglig og kvalificeret vis. Nye råd og udvalg giver DH en historisk mulighed for at påvirke politikken.

Indsats:

  • Fagkurser til repræsentanter i kommunale repræsentationer.

  • Udvikling af nye kursustilbud til afdelingerne, herunder tillidsrepræsentantuddannelsen.

  • Tilbud til repræsentanter om erfaringsudveksling og debat over internettet.

Tilgængelighed til møder og informationer

Vision og målsætning: Alle borgere skal kunne deltage i demokratiet. Derfor skal materialer fra såvel DH selv som fra diverse eksterne råd og nævn være tilgængelige for alle - og møderne skal tolkes, hvis der er behov for det.

Indsats: DH arbejder for - i samspil med de relevante medlemsorganisationer - at sikre lovfæstede rammer for tegnsprogstolkning. Se også ”Tilgængelighed i den digitale forvaltning”.

Dialog i handicaprådene

Vision og målsætning: Handicaprådene skal fungere som dialogforum og være rådgivende overfor kommunalbestyrelsen i alle spørgsmål, der vedrører borgere med handicap. Kommunerne skal leve op til de målsætninger for handicaprådene, der er beskrevet i lovgivningen.

Indsats: Dialog med Velfærdsministeriet om manglende prioritering af handicaprådene i nogle kommuner og andre problemstillinger, der vanskeliggør handicaprådets arbejde.

  • Regionale temadage for handicaprådene, gerne i samarbejde med Det Centrale Handicapråd/Center for Ligebehandling af Handicappede og Kommunernes Landsforening.

  • Pjece med de gode eksempler for handicaprådets arbejde, i samarbejde med KL.

Brugerrepræsentation på det regionale niveau

Vision og målsætninger: Handicappolitiske kontaktfora i alle fem regioner med repræsentation fra DH og regionsrådene. Sundhedsbrugerråd i alle fem regioner med repræsentation fra regionsrådene, DH og andre brugergrupper. Regionale DH-netværk på bl.a. sundheds- og transportområdet for koordinering af den regionale indsats indenfor DH.

Indsats: Lobbyarbejde i regionerne for at sikre, at handicaporganisationerne repræsenteres.

  • DH's interne organisering af det regionale niveau skal udvikles og forbedres.

  • Møder og kurser for de regionale repræsentanter. Særlige fagkurser til repræsentanter i regionale repræsentationer.

  • Brugerråd ved de enkelte sygehuse.

Ligestillingspolitik i DH

Visioner og målsætning: Vi ønsker en målbar udvikling frem mod en mere ligelig repræsentation mellem kønnene i DH's organisation.

Indsats: DH vil på det årlige repræsentantskabsmøde fremlægge et ”ligestillingsregnskab”, som giver et overblik over udviklingen i den kønsmæssige ligestilling i organisationen.

  • DH vil, idet omfang det er muligt at skaffe finansiering, gennemføre et projekt med det formål at afdække barrierer for en mere ligelig repræsentation mellem kønnene i DH's organisation.

Inklusion af indvandrere og flygtninge

Visioner og målsætning: DH's visioner og principper om handicappedes rettigheder, lige muligheder og fulde deltagelse i samfundslivet, gælder naturligvis også mennesker af anden etnisk baggrund end dansk.

Indsats: DH vil i den kommende periode søge at få et indblik i, hvilke problemer indvandrere og flygtninge oplever i forhold til det at leve med et handicap og at være pårørende.

  • DH følge og samarbejde med DH-Ungdoms projekt ”Handicaporganisationer for alle - også etniske minoriteter”. DH's medlemsorganisationer er inddraget i projektet.

  • DH vil støtte og gøre sig til en del af det mangfoldighedsarbejde, som Institut for Menneskerettigheder arbejder med i disse år.

Inklusion af handicapaspektet i udviklingsbistanden

Visioner og målsætning: Fremme intensionerne i FN's handicapkonvention artikel 11 og 32 om inklusion af handicapaspektet i udviklingsbistanden, nationalt og globalt.

Indsats: Anvende FN's handicapkonvention til at fastholde og udbrede kendskabet til handicapaspektet i udviklingsbistanden og dermed bidrage til at fremme rettighederne og levevilkårene for handicappede i udviklingslandene.

  • Fortsætte udviklingen af samarbejdet med danske og internationale udviklingsorganisationer og netværk.

  • Arbejde på at mennesker med handicap skrives ind i handlingsplaner og relevante politik- og strategipapirer nationalt, regionalt og globalt.

  • Arbejde for at EU i sin udviklingsbistand øger sit fokus på mennesker med handicap og deres organisationer.

Medlemsorganisationerne og ulandsarbejdet

Visioner og målsætning: Fastholde og engagere nye organisationer og frivillige i ulandsarbejdet under miniprogrambevillingen. Aktiv inddragelse af medlemsorganisationerne i udviklingen af miniprogrammet samt formulering og implementering af tematiske strategier og indsatsområder.

Indsats: Etablere et 'ulandsværksted', hvor medlemsorganisationer og frivillige kan få rådgivning, støtte og vejledning til projektforberedelse mv. Etablere et system for erfaringsopsamling og bruge det fremadrettet for at styrke indsatsen i miniprogrammet.

  • Fastholde og videreudvikle eksisterende landegrupper/strukturer/fora, hvor medlemsorganisationerne bidrager aktivt til udvikling af DH's ulandsarbejde, herunder videreudvikling af miniprogrammet, tematiske strategier og indsatsområder.

  • Formulere og påbegynde implementering af en organisationsudviklingsstrategi, en strategi for HIV/AIDS-indsatsen og en kønsstrategi - med inddragelse af medlemsorganisationer og partnere i samarbejdslandene.

Handicaporganisationernes Hus

Visioner og målsætning: Et hus, hvor Danske Handicaporganisationer og de af medlemsorganisationer, der ønsker det, kan have deres domicil. De mest tilgængelige møde- og kontorfaciliteter i Europa. Eller i Verden? Fælles faciliteter til møder og drift, der gør administrationsomkostninger lavere - så organisationerne får flere penge til gavn for medlemmer.

Indsats: Vi ved i foråret 2008 om fondsfinansieringen falder på plads. Hvis dette lykkes vil arbejdet med projekteringen gå videre. De interesserede medlemsorganisationer er allerede inddraget i forarbejdet - denne inddragelse vil stige, jo tættere vi kommer på en egentlig projektering.

Danske Spils monopol- og tiden derefter

Visioner og målsætning: Handicaporganisationerne skal sikres de tilskud, de modtager i dag, selvom spillemarkedet liberaliseres.

Indsats: DH må sammen med andre modtagere af tips-lotto-overskuddet søge indflydelse på kommende lovgivning.

Side 10 Handlingsplan 2008-09

Handlingsplan 2008-09 Side 9

0x01 graphic

REPRÆSENTANTSKABSMØDE, APRIL 2008

Søg
Kontakt
Kommunikationschef
Elizabeth Burns
ebb@handicap.dk
3638 8510
For tillidsfolk
Hvad enten du arbejder i råd eller nævn - eller er menigt medlem af en afdelings-bestyrelse - så besøg de særlige sider:
For tillidsfolk