Fokuspunkter 2009-10
Handlinger tilknyttet webside
Afdelingerne - styrkelse af den lokale indsats
Mål:
Afdelingerne skal samle handicaporganisationerne lokalt og være velfungerende organisatorisk og økonomisk. De skal med rettighedsbaseret argumentation sætte handicappolitikken på den lokale dagsorden.
Indsats:
Øget fokus på rekruttering af nye medlemmer i afdelingerne. Medlemsorganisationerne centralt informeres herom på repræsentantskabsmødet og via medlemsblade. Det kan være nødvendigt med ad hoc henvendelser for at løfte en konkret afdeling.
Der skal i 2009 være fokus på processen for nyvalg til kommunale råd, så denne foregår sagligt og kvalificeret. Der skal udarbejdes køreplaner med plads til lokale organisatoriske vurderinger.
Der forhandles med centrale myndigheder om sikring af afdelingernes fremtidige økonomi. Skal være på plads inden udgangen af 2010.
Formændene og forretningsudvalg skal fortsat styrkes i ledelsesopgaven.
Regionale møder med afdelingernes formænd i januar/februar 2010.
Regionale kurser med fagligt og organisatorisk indhold i september 2009 for repræsentanter fra afdelingerne.
DH's konventionspiloter skal introducere/styrke afdelingerne til arbejdet med rettighedsbaserede argumenter og handicapkonventionen.
DH skal udarbejde ”skabeloner” til politisk aktuelle høringssvar, pressemeddelelser og politikker indenfor alle fagområder til brug for afdelingerne. Afdelingerne skal gives bedre muligheder for at påvirke det lokale niveau i forhold til aktuelle politiske sager.
Afdelingerne - styrkelse af DH-repræsentanter i råd og nævn
Mål:
De af afdelingerne udpegede repræsentanter i handicapråd, beskæftigelsesråd (LBR), klageråd osv. skal fungere og anerkendes som talerør for alle mennesker med handicap i lokalområdet.
Indsats:
Regionale kurser i maj 2010 for de nyvalgte afdelingsrepræsentanter i handicapråd, LBR og klageråd. Hertil kan i perioden komme relevante fagkurser.
DH skal styrke den regionale netværksdannelse mellem LBR-repræsentanterne via kursusdage og konference. I 2009 og 2010 skal hvert år afholdes to regionale kursusdage for LBR-repræsentanter samt en landsdækkende konference.
DH skal fortsat arbejde for at kommunerne forpligtes til at udbetale diæter og befordringsgodtgørelse til repræsentanterne i LBR og RBR.
Befordring
Mål:
Mobiliteten for mennesker med handicap skal øges i hele samfundet gennem bedre befordringsmuligheder - f.eks. til uddannelse, arbejde, fritid og behandling - og muligheden for frit valg mellem transportformer.
Indsats:
DH skal bidrage med handicappolitiske synspunkter til den nationale og europæiske debat på transportområdet.
Teknologi- og hjælpemiddeludvalget skal udarbejde forslag et politikpapir, der beskriver DH's holdning til tilgængelighed på befordringsområdet.
DH skal, som et arrangement i forbindelse med jubilæumsfejringen, afholde en konference, hvor handicappolitik på Transportministeriets område drøftes.
DH skal kortlægge serviceniveauet i forbindelse med kørselsordninger til behandling m.v.
DH skal opnå politisk forståelse for nødvendigheden af en konkretisering af lovgivningen om individuel handicapkørsel - og oprettelsen af en klageadgang på området.
DH skal tydeliggøre behovet for, at chauffører, der befordrer børn og unge med handicap, også skal have pædagogiske kvalifikationer.
DH skal positivt påvirke den politiske proces med henblik på forbedring og afbureaukratisering af servicelovens regler om køb af bil.
DH skal arbejde for forbedrede individuelle tilskud til befordring efter serviceloven.
Beskæftigelsespolitisk udvalg og teknologi- og hjælpemiddeludvalget skal indhente viden om, hvorvidt der findes særlige befordringsmæssige barrierer i forhold til beskæftigelse af personer med handicap. Og derefter komme med forslag til løsninger herpå.
Beskæftigelse og handicap - udviklingsprojekter
Mål:
Målet er at udvikle metoder til at fastholde og inkludere mennesker med handicap på arbejdsmarkedet. Jobcentre og andre aktører på området skal have adgang til den nødvendige viden om handicap og beskæftigelse. Virksomheder skal se muligheder og ændre holdninger, der gør dem mere åbne over for fastholdelse og ansættelse af mennesker med handicap. Personer med handicap skal styrkes i forhold til at kunne spille en aktiv rolle i forbindelse med deres egen fastholdelse eller inklusion på arbejdsmarkedet.
Indsats:
Via projekt ”Vidensnetværket om handicap og beskæftigelse”: Samle og formidle anvendelig viden om handicap og beskæftigelse til primært jobcentre og andre professionelle aktører, bl.a. via hjemmeside, callcenter, kurser og netværk.
Via projekt ”Virksomhedsinnovatørerne” etablere en mulighed for, at virksomheder kan arbejde målrettet og intensivt med inklusion af mennesker med handicap på arbejdsmarkedet. Virksomhedsinnovatørerne skal via virksomhedsbesøg pege på muligheder og give konkret forslag til handling. Virksomhedsinnovatørerne skal benytte en stor palet af muligheder. De skal herunder også vise muligheder for ansættelse ved de gode eksempler fra ”Barrierebryderne”, eller de skal via erfaringer fra ”Godadgang til arbejdspladsen” skabe forståelse for, at tilgængelighed betaler sig og ikke behøver at være besværligt.
Via oplysningskampagne informere om Lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet - herunder om rettigheder, forpligtelser og muligheder, som arbejdsgivere og lønmodtagere har i henhold til lovgivningen.
Via netportalprojektet ”ijobnu.dk”: Formidle kontakt mellem virksomheder og fleksjobbere samt førtidspensionister, der ønsker job med løntilskud. De gode erfaringer og værktøjer fra hjemmesiden skal søges integreret på Beskæftigelsesministeriets hjemmeside www.jobnet.dk.
Beskæftigelse og handicap - mere viden, øget fokus
Mål:
Viden om handicap og beskæftigelse - indsigt i barrierer/muligheder for arbejdsmarkedstilknytning for forskellige handicapgrupper. Fokus på de gode eksempler.
Indsats:
Arbejde for, at der bliver foretaget en undersøgelse blandt personer med handicap, så man kan etablere et overblik over beskæftigelsesgraden for forskellige handicapgrupper.
Skabe omtale og høj politisk opmærksomhed om handicappede og beskæftigelse ved at uddele en Jobpris. Prisen uddeles til fem personer eller ildsjæle, der har gjort en ekstraordinær indsats for at personer med handicap får en stabil tilknytning til arbejdsmarkedet.
Boliger frem for institutioner
Mål:
Institutionsbegrebet for voksne skal afskaffes i praksis. Store institutioner og botilbud skal ændres til inkluderende og mindre botilbud i almindelige boligmiljøer efter borgernes ønsker. Bolig og service skal adskilles, så hjælpen ydes individuelt og uafhængigt af, hvor den enkelte bor. Institutionelle pakkeløsninger skal erstattes af individuelle og konkrete tilbud om borgerstyret hjælp og støtte. Lovgivningen skal ændres, så botilbud er omfattet af kravet om udviklingsplaner. Myndighederne skal forpligtes til at stille krav til bygherrerne, så boliger til mennesker med handicap indtænkes i almindeligt boligbyggeri.
Indsats:
Socialpolitisk udvalg kommer med forslag til en ny vision for botilbudsområdet.
DH skal påvirke udviklingsplaner for de store botilbud.
Arbejdsgruppen nedsat under socialpolitisk udvalg skal undersøge forholdene i andre lande.
DH skal hente inspiration fra og bidrage til den europæiske organisering af Community Living.
Borgerstyret personlig assistance (BPA)
Mål:
Den enkelte borger med behov for personlig, praktisk og anden bistand skal have mulighed for individuel, fleksibel hjælp, som den enkelte selv kan styre og tilrettelægge - eller få bistand til at styre og tilrettelægge i blandt andet borgerstyrede organiseringer. Udmåling af BPA skal ske efter ens og bindende retningslinjer i kommunerne.
Borgere, der ikke selv kan være arbejdsledere, skal tilsvarende have mulighed for individuel og fleksibel hjælp, baseret på princippet om selvbestemmelse, uanset om de er visiteret til et botilbud eller ej.
Indsats:
DH skal afklare muligheden for at søge om projektmidler til oprettelse af tre-årig rådgivningsfunktion i forbindelse med indførelse af BPA, som skitseret i lovforslaget.
DH skal i samarbejde med de relevante medlemsorganisationer søge indflydelse på kommende forsøgsprojekter med BPA til personer, visiteret til botilbud.
DH skal arbejde for, at de nye regler om BPA ikke bliver mere bureaukratiske end højest nødvendigt. Der skal særligt sættes fokus på muligheden for, at man med BPA kan tilrettelægge hjælpen således, at den imødekommer borgernes behov og handicaphjælpernes ønsker.
DH skal arbejde for at sikre, at det bliver muligt at rekruttere og fastholde de nødvendige handicaphjælpere via de bedst mulige løn- og ansættelsesvilkår.
Børn og unge med handicap
Mål:
Regeringen skal (!) overholde Børnekonventionen og gennemføre de forbedringer for børn og unge med handicap, som FN's børnekomite peger på. Børn og unge med handicap skal inddrages i forhold, der vedrører dem selv - i handicaporganisationerne, i socialforvaltningerne, i skolerne, i de kommunale handicappolitikker m.v. Der skal skabes forbedringer inden for de områder og på de måder, som børn og unge med handicap selv formulerer - i overensstemmelse med Handicapkonventionens art. 7. Dette kan bl.a. gøres med afsæt i DH's projekt om børn og unge.
Indsats:
Børnekonventionen, Handicapkonventionen og Børnekomiteen skal bruges til at fastholde regeringen på sin forpligtelse til at opfylde konventionen - både når det gælder at høre børn/unge og at give dem ordentlige vilkår. Det kan bl.a. være gennem samarbejdsgruppen om Børnekonventionen.
DH skal på alle niveauer i det organisatoriske system udvikle metoder, der styrker unges adgang til - og indflydelse på - det politiske system i DH.
Inspirere og debattere forholdene for børn og unge med handicap internationalt gennem FN's Børnekomite, EU, Nordisk Råd, Europarådet, EDF og andre internationale organisationer og niveauer.
Understøtte DH's afdelinger i arbejdet med inklusion af børn med handicap i de lovpligtige kommunale børnepolitikker.
FN's handicapdag - Dagen for lige muligheder
Mål:
FN's handicapdag (3. december) skal bruges til at synliggøre arbejdet retten til lige muligheder - også i Danmark. Kommunerne bør hver for sig markere dagen som ”Dagen for lige muligheder” ved at uddele en lokal pris. Prisen skal gives til en person, virksomhed, organisation eller institution, der gennem konkrete aktiviteter har fremmet lige muligheder for personer med handicap.
Indsats:
DH's afdelinger skal foreslå de lokale handicapråd at påtage sig at uddele en årlig handicappris den 3. december, første i 2009.
Sekretariatet skal bistå afdelingerne/rådene med forslag til uddelingskriterier m.v.
DH skal på www.handicap.dk lave en temaside om Dagen for lige muligheder, hvor man kan finde oplysninger alle lokale arrangementer.
DH skal synliggøre dagen over for pressen.
FN's handicapkonvention
Mål:
FN's handicapkonvention skal bruges som et nyt handicappolitisk instrument, og ikke blot være et ”dødt” stykke papir. Konventionen skal også implementeres i de kommunale handicappolitikker overalt i landet.
Indsats:
DH vil over for den danske regering og Folketinget arbejde for, at FN's handicapkonvention hurtigst muligt ratificeres og implementeres i Danmark og EU. DH vil desuden arbejde for, at Danmark og EU også tiltræder og ratificerer tillægsprotokollen, der hjemler klageret til den internationale overvågningskomité.
DH's netværk af ”konventionspiloter” skal - på baggrund af henvendelser fra DH's afdelinger og handicapråd - agere som proceskonsulenter i arbejdet med at omsætte FN's handicapkonvention til kommunal handicappolitik.
Alle afdelinger skal i løbet af perioden have besøg af en konventionspilot - så de kan begynde at argumentere rettighedsbaseret.
DH vil gennem det nordiske samarbejde i Handicaporganisationernes Nordiske Råd (HNR) udveksle og anvende erfaringer opnået i de nordiske lande i forbindelse med implementeringen af FN's handicapkonvention. DH vil også bidrage aktivt til arbejdet i EDF med henblik på at sikre en ratifikation og implementering af konventionen og tillægsprotokollen i EU.
Genoptræning og træning
Mål:
Genoptræningsområdet skal ses om en integreret del af rehabiliteringsindsatsen. Kommunernes genoptræningsindsats skal forbedres og udvikles, så alle borgere - voksne, børn og unge - får den genoptræning af højeste kvalitet, de har behov for. Ventetiden på alle former for genoptræning skal derfor ned under én uge, og alle med behov skal have tilbud om specialtilrettet genoptræning. Ordningen om vederlagsfri fysioterapi skal forbedres, der skal kvalitetsudvikles i overensstemmelse med det politiske løfte fra forliget om den vederlagsfri fysioterapi i påsken 2007, så der sikres bedre rammer for udvikling af kvaliteten i indsatsen samt sammenhæng til andre relevante kommunale tilbud.
Indsats:
Udarbejde en værktøjskasse til DH's afdelinger med gode råd til, hvordan afdelingerne kan sætte problemer på genoptræningsområdet og den vederlagsfri fysioterapi på den politiske dagsorden i kommunerne.
Sundhedspolitisk Udvalg skal afholde konference med fokus på bl.a. træning og genoptræning af børn og unge med handicap.
Tage initiativ til en proces om kvalitetsudvikling af den vederlagsfri fysioterapi, sådan som det oprindelig var aftalt i forbindelse med den nylige reform af ordningen.
Grundskole - kvalificerede skoletilbud
Mål:
Alle børn med handicap skal have et højt kvalificeret skoletilbud, der er tilrettet efter og udfordrer den enkeltes ressourcer og læringsstil, hvad enten det foregår i specialskole, specialklasse eller inkluderet i den almindelige undervisning. Lærerne skal sikres relevant grund- og efteruddannelse. Børn og forældre skal inddrages i valget af skoleform og tilrettelæggelse.
Indsats:
Bidrage til og arbejde for evalueringer, udviklingsprojekter og forsøg - med det formål at udvikle og udvide rammer og muligheder for en pædagogisk og specialpædagogisk praksis, der sikrer kvalificeret undervisning til alle børn.
Koordinere DH's arbejde i Klagenævnet for Vidtgående Specialundervisning.
Bidrage til Undervisningsministeriets undersøgelse af, hvorfor alt for mange blinde og døve børn samt børn med bevægelseshandicap klarer sig dårligere end andre børn til folkeskolens afgangsprøve.
Inspirere, debattere og påvirke udviklingen på internationalt plan gennem deltagelse i Undervisningsministeriets EU-specialudvalg, EDF og aktiv deltagelse i kurser og konferencer på internationalt plan.
Undervisnings- og uddannelsesudvalget skal udarbejde et politikpapir om DH's politik på grundskoleområdet. Politikpapiret skal følges op af en værktøjskasse til støtte for afdelingernes arbejde.
Støtte afdelinger og DH's repræsentanter i handicaprådene i brugen af de nye evalueringsrapporter for folkeskolen.
Presse Undervisningsministeriet i arbejdet med at gøre de nationale test og prøver tilgængelige for alle børn, samt koordinere medlemsorganisationernes arbejde med dette.
Over for vejledere, politikere og ministerium påpege vigtigheden af kvalificeret, rettidig og sammenhængende vejledning.
Arbejde for, at DH bliver repræsenteret i ”Dialogforum”, der er rådgivende for undervisningsministeren i vejledningsspørgsmål.
DH skal arbejde for at nedbryde alle barrierer i forbindelse med overgangen fra grundskolen til efterfølgende uddannelse.
Handicaporganisationernes Hus
Mål:
Et hus, hvor Danske Handicaporganisationer og de af medlemsorganisationer, der ønsker det, kan have deres domicil. De mest tilgængelige møde- og kontorfaciliteter i verden. Fælles faciliteter til møder og drift, der gør administrationsomkostninger lavere - så organisationerne får flere penge til gavn for medlemmer. Huset skal give den enkelte medarbejder gode rammer og understøtte samarbejdsrelationer - også på tværs af organisationerne.
Indsats:
Arbejdet med projektering fortsætter i 2009.
Fondsfinansieringen i forhold til køb af grund og byggeri af hus skal sikres.
De interesserede medlemsorganisationer skal fortsat inddrages i projektet; denne inddragelse vil stige, jo tættere vi kommer på en egentlig projektering.
Handicaprådene - øget dialog med kommunen
Mål:
Forholdene for borgere med handicap skal forbedres gennem en ligeværdig dialog i handicaprådene, herunder skal det sikres, at handicaprådene høres i alle relevante initiativer af overordnet karakter. Der skal udarbejdes kommunale handicappolitikker, som baseres på aktuelle politiske emner og FN's Handicapkonvention.
Indsats:
Regionale konferencer for handicaprådene i efteråret 2010 i samarbejde med Kommunernes Landsforening.
Fortsat samarbejde med Velfærdsministeriet, Center for Ligebehandling af Handicappede og KL for koordinering og styrkelse af handicaprådene, herunder afstemning af spørgsmål, der kan skabe problemer i handicaprådene.
Revidere DH's forslag til vedtægt og forretningsorden for handicaprådene som hjælp at imødegå spørgsmål, der ellers kan skabe uoverensstemmelser i handicaprådet.
Støtte DH-repræsentanterne ved at udarbejde dokumenter om aktuelle politiske emner, baseret på retten til lige muligheder, som den kommer til udtryk i handicapkonventionen.
Hjælpemiddelområdet - høj kvalitet
Mål:
Borgerne skal hurtigt og i et overskueligt og inddragende forløb visiteres til de hjælpemidler, de har behov for - og adgang til ifølge gældende lovgivning.
Indsats:
DH skal sætte fokus på kommunernes og andre ansvarlige myndigheders kompetencer på hjælpemiddelområdet i den nye struktur. DH skal påvise problemer og argumentere for forbedringer i tilrettelæggelse og placering af ansvar.
DH skal etablere en tværgående følgegruppe i regi af tilgængeligheds- og hjælpemiddeludvalget. Gruppen skal løbende følge og komme med faglige input i forbindelse med kommunale udbud af hjælpemidler.
For at opnå de ønskede mål på området skal DH indgå i en struktureret og koordineret dialog med Hjælpemiddelinstituttet (HMI). Dette kan ske ved jævnlige statusmøder.
DH skal arbejde for, at der indføres formelle kvalitetsstandarder for såvel udvikling som brug af hjælpemidler.
Kvaliteten i den offentlige forvaltning på hjælpemiddelområdet skal forbedres. Dette kan ske ved en øget dialog; eksempelvis ved at etablere et formaliseret dialogforum mellem DH, HMI og KL på hjælpemiddelområdet.
DH skal søge samarbejde med bl.a. HMI og KL for at få fælles retningslinjer for kommunernes sagsbehandling på hjælpemiddelområdet, herunder retningslinjer for brugerinddragelse i forbindelse med udarbejdelse af kravspecifikationer til hjælpemidler.
DH skal arbejde for, at der tilføres de nødvendige ressourcer til at handicaporganisationerne kan deltage i det vigtige standardiseringsarbejde på hjælpemiddelområdet.
IT skal være inkluderende
Mål:
Den generelle teknologi skal gøres tilgængelig, så den ikke ekskluderer - men inkluderer - mennesker med handicap. Kompenserende teknologi skal udvikles, hvor der er behov for det.
Indsats:
DH skal gennem kontakt til IT- og Telestyrelsen sikre implementeringen af initiativerne i den fælles offentlige strategi for tilgængelighed til it-systemer og it-baserede arbejdsredskaber.
DH skal deltage i nationalt og internationalt standardiseringsarbejde vedr. it-tilgængelighed, bl.a. gennem standardiseringsudvalget i Dansk Standard.
DH skal gennem EDF (Europæisk Handicapforum) og Dansk Standard påvirke EU-kommissionens arbejde med at udvikle en standard for it-tilgængelighed. Den skal gælde i forbindelse med offentlige indkøb af it-produkter og -tjenesteydelser.
DH skal forsat deltage i styregruppen for projekt implementering af teknologi.
DH skal påvirke myndigheder og udbydere til at sætte fokus på udvikling af nye særlige teknologiske løsninger og opdatering af eksisterende løsninger.
DH skal tage initiativ til at få opbygget et tværgående netværk for IKT-hjælpemidler for brugere, udviklere og forskere.
Kommunerne og det specialiserede område
Mål:
Alle mennesker med handicap med behov for en specialiseret indsats, skal have mulighed for at vælge mellem tilbud. Brugere og pårørende skal have indflydelse på de enkelte tilbud. Kassetænkningen skal elimineres, så det er borgerens behov, der er styrende for valg af løsninger.
Kommunale, regionale og private tilbud på social- og specialundervisningsområderne for børn, unge og voksne med handicap skal udvikles. Handicaporganisationerne skal have indflydelse på den kommunale planlægning af det specialiserede område - uanset om de etableres i kommuner, kommunale fællesskaber, regionerne, staten ellers som selvejende tilbud.
Indsats:
Deltage i arbejdet med at udvikle tilbud - sammen med kommuner, ministerier, forskningsinstitutioner, videnscentre og andre videnshavere.
Søge indflydelse i bestyrelser og følgegrupper.
Påvirke arbejdet med Tilbudsportalens kvalitet, tilgængelighed og overskuelighed. Søge Tilbudsportalen udvidet med specialundervisningsområdet.
Sikre formaliseret brugerindflydelse på den kommunale planlægning, når funktionsperioden for de regionale udviklingsråd ophører med udgangen af 2010.
Fastholde regeringen på at arbejde med udviklingen af VISO.
Det skal sikres, at der udvikles en balance imellem indsatsen lokalt (i de enkelte videnscentre) og centralt på de forskellige handicapområder. Der skal etableres nødvendige videnscentre (eller lign.), hvor de ikke findes i dag.
Lige adgang til digitalt tv
Mål:
Lige adgang til digitalt tv for mennesker med handicap gennem tegnsprogstolkning, tekstning og synstolkning.
Indsats:
DH's tilgængeligheds- og hjælpemiddeludvalg vil (som et arrangement i forbindelse med jubilæumsfejringen) afholde en temadag, der oplyser politikere og udbydere af digital TV om de muligheder, der findes for at gøre digital TV tilgængeligt for mennesker med handicap.
DH skal udarbejde et politikpapir for digital TV med relevante krav fra alle organisationer.
DH vil lave en skriftlig henvendelse til alle medieordførere og holde møde med udvalgte medieordførere med henblik på at påvirke medieaftalen, der vedtages i 2010.
DH skal i dialog med Kulturministeriet med henblik på at påvirke den nye medieaftale, der skal vedtages i 2010 og etablering af formaliseret brugerinddragelse, evt. i form af et råd med brugere med handicap.
DH vil lave en skriftlig henvendelse til private udbydere af digital TV og holde møde med udvalgte private udbydere af digital TV
DH skal undersøge muligheden for at lavet en kortlægning af tilgængelighedsforanstaltninger hos private udbydere af digital TV
Lige adgang til selvbetjeningsløsninger
Mål:
Digitale selvbetjeningsløsninger, heriblandt hjemmesider og it-standere, som f.eks. informationsstandere og betalingsautomater, skal kunne bruges af alle.
Indsats:
Fastholde Videnskabsministeriet i opfyldelsen af Riga-aftalen (om tilgængelighed til offentlige hjemmesider i 2010). Der skal arbejdes for forpligtende regler i forbindelse med indkøb og ibrugtagningen af alle former for ny teknologi - herunder nye hjemmesider.
I samarbejde med IT- og Telestyrelsen (KIA) og W3C tage initiativ til at få lavet en autoriseret dansk oversættelse af de nye internationale retningslinjer for tilgængelige hjemmesider, WCAG 2.0.
Deltage i opdateringen af IT- og Telestyrelsens vejledning vedr. tilgængelige hjemmesider.
Samarbejde med IT- og Telestyrelsen om at opdatere og udbrede brug af udbudsværktøjskassen.
Løbende informere afdelingerne om Videnskabsministeriet informationsindsats til offentlige myndigheder om tilgængelighed til hjemmesider.
Gennem møder og anden kommunikation påvirke Videnskabsministeriet til at lade tilgængelighed indgå på konferencer om it, som it-arkitekturkonferencen, ved løbende at komme med forslag til konferencer, hvor tilgængelighed kan indgå
Tage initiativ til at få udarbejdet en undersøgelse af tilgængelighed til terminaler og en efterfølgende handlingsplan.
Lige adgang til telekommunikation
Mål:
Generelle telekommunikationsløsninger og almindeligt teleudstyr skal være tilgængeligt for alle - jf. principperne ”design for alle”. Særlige kompenserende løsninger og udstyr skal udvikles og stilles til rådighed, hvor det ikke er muligt eller hensigtsmæssigt at gøre den generelle teknologi tilgængelig.
Indsats:
DH skal definere behovet en teleregulering, der kan sikre tilgængelighed til den generelle telekommunikation.
DH vil rette henvendelse til Videnskabsministeriet vedr. de områder i forsyningspligten, som forsyningspligtudbyderen ikke varetager tilfredsstillende.
DH skal påvirke myndigheder og udbydere, så særlige telekommunikationsløsninger for mennesker med handicap følger den nyeste teknologiske udvikling.
DH skal påvirke Videnskabsministeriet til at oprette et rådgivningscenter, der kan give telebrugere med handicap rådgivning og vejledning i forhold til indretning og brug af telekommunikation.
DH skal deltage i EU-kommissionens debat om forsyningspligtens omfang.
Lige muligheder for adgang til arrangementer
Mål:
Alle borgere skal med baggrund i de borgerlige og politiske menneskerettigheder fuldt ud kunne deltage i demokratiet. Alle skal have lige muligheder for deltagelse på lige vilkår i kurser, mødevirksomhed og lignende.
Indsats:
DH skal udbrede kendskabet til mødemanualen fra projekt ”Mainstreaming af handicappolitik i kommunerne”.
DH skal arbejde for lovfæstede rammer for tegnsprogstolkning.
DH skal undersøge og tage initiativ til at afskaffe problemerne omkring tilgængeligheden til valghandlinger.
DH skal indtænke inddragende metoder og tilgængelighed bredt set i DH's lokale og centrale aktiviteter. Konventionspiloterne har en vigtig rolle med at formidle dette til DH's afdelinger.
Ligestillingspolitik i DH
Mål:
Vi ønsker en målbar udvikling frem mod en mere ligelig repræsentation mellem mænd og kvinder i DH's organisation.
Indsats:
DH vil på det årlige repræsentantskabsmøde fremlægge et ”ligestillingsregnskab”, som giver et overblik over udviklingen i den kønsmæssige ligestilling i organisationen.
DH vil, idet omfang det er muligt at skaffe finansiering, gennemføre et projekt med det formål at afdække barrierer for en mere ligelig repræsentation mellem kønnene i DH's organisation.
Sekretariatet vil støtte DH-afdelingerne i at håndtere ligestillingsopgaven i de kommunale råd.
Merudgifter, forsørgelsesgrundlag og førtidspension
Mennesker, der modtager overførselsindkomst, skal have tryghed i forsørgelsen og sikres aktive og relevante tilbud. Mange grupper på forskellige former for overførselsindkomster (starthjælp, kontanthjælp, revalidering osv.) er sakket bagud i løn- og prisudviklingen - deres ydelser skal have et løft. Sats-reguleringen har betydet et økonomisk efterslæb for bl.a. førtidspensionister. Dette efterslæb skal udlignes.
Der skal kompenseres for merudgifter som følge af handicap. Det gælder også for personer med førtidspension efter de gamle regler og ved overgangen til folkepension. Aldersgrænser i servicelovens § 100 skal afskaffes og paragraffen skal kunne bruges fleksibelt til flere målgrupper. Den skærpede praksis, der imod intentionen udelukker nogle grupper fra at være omfattet af § 100, skal ændres. Diskriminationen imellem de gamle regler og de nye regler for førtidspension skal afskaffes. Diskrimination pga. alder skal afskaffes. Kompensationsprincippet skal genopdages.
Finansieringen af satspuljen skal ændres, så mennesker på overførselsindkomst ikke betaler for projekt- og udviklingsarbejde, eller betaler for diverse nødvendige og nye lovinitiativer. Dette bør dækkes over den almindelige finanslov.
Indsats:
DH skal meget aktivt søge sin politik på området realiseret gennem påvirkning af den igangværende politiske proces med evaluering af førtidspensionsreformen fra 2003.
DH vil informere og samarbejde med arbejdsmarkedets parter med henblik på at arbejdsmarkedet får øjnene op for den arbejdskraft, mennesker med handicap repræsenterer.
DH vil påvirke kommunerne til at opprioritere indsatsen for at etablere job med løntilskud til førtidspensionister.
Så længe satspuljen eksisterer, skal DH søge indflydelse på midlernes anvendelse.
Socialpolitisk udvalg arrangerer en offentlig DH-konference i efteråret 2009 under titlen ”Kan man leve af førtidspension?”
Rehabilitering mere synlig
Mål:
Rehabiliteringsindsatsen skal være synlig på den politiske dagsorden. Der skal være mere fokus, bedre kvalitet og organisering samt en løbende evidensbaseret udvikling af indsatsen på rehabiliteringsområdet. Personer med handicap, der har behov for rehabilitering, skal have fuld selvbestemmelse.
Indsats:
DH skal udarbejde en samlet politik for en holdbar rehabiliteringsindsats. Politikken skal også omfatte børn og unge med handicap.
DH skal udbrede kendskabet til begrebet rehabilitering ved at sætte fokus på det i medier, ved konferencer og i politisk sammenhæng.
DH skal udarbejde materiale til det lokale handicappolitiske arbejde med rehabilitering - til brug for DH's afdelinger og DH's frivillige repræsentanter.
DH skal deltage i Forebyggelsesfondens bestyrelsesarbejde og formidle mulighederne for at søge projektmidler til relevante parter, herunder rehabiliteringscentre, der drives af DH's medlemsorganisationer.
Rehabiliteringsindsats og rehabiliteringsydelse
Mål:
At styrke menneskers arbejdsmarkedstilknytning. Rehabiliteringsindsatsen skal være en ny indsats for personer, for hvem en tilbagevenden til arbejdsmarkedet vil kræve, at der iværksættes et ofte længerevarende forløb med en helhedsorienteret og tværfaglig indsats. Rehabiliteringsydelsen skal være et alternativ til sygedagpenge, kontanthjælp eller en for tidlig eller midlertidig tilkendelse af førtidspension - således at arbejdsmarkedsperspektivet fortsat kan bevares. Ydelsen skal økonomisk være på niveau med sygedagpenge og førtidspension. Den skal sikre tryghed og ro i forløbet, også om de økonomiske forhold, hvilket er en forudsætning for en succesfuld rehabiliteringsindsats.
Indsats:
DH fremme sit forslag om en ny rehabiliteringsindsats og -ydelse gennem målrettet kontakt til relevante beslutningstagere.
Retssikkerhed og sagsbehandling
Mål:
Alle mennesker med handicap skal let og ukompliceret have adgang rådgivning, specialrådgivning, udredning og nødvendige tilbud af høj kvalitet.
Retssikkerhed skal også omfatte og virke i forhold til de mennesker, som ikke kan lovene på fingrene. Det understøttes bl.a. af FN's konvention om handicappedes rettigheder, artikel 12, om lighed for loven. FN handicapkonventionen sætter en helt ny dagsorden for, hvordan vi skal forstå og arbejde med retssikkerhed baseret på menneskerettigheder.
Indsats:
DH's konventionskonference i efteråret 2009 (hvortil også kommunerne og KL inviteres) skal øge fokus på retssikkerhed i sagsbehandlingen.
DH skal analysere klagesystemets rapporter, kommunale kvalitetsrapporter om folkeskolen, praksisundersøgelser m.v. - for på denne baggrund at fremsætte forslag til forbedringer.
DH skal analysere klagesystemets funktion og indretning - samt identificere manglende klagemuligheder - for at fremsætte forslag til forbedringer.
Rettigheds- og antidiskriminationslovgivning
Mål:
Folketinget og EU skal vedtage en generel lov, der forbyder diskriminering af mennesker med handicap overalt i samfundet. Den generelle lov skal suppleres af sektorspecifikke retningslinjer og sektorspecifikke handlingsplaner.
Dansk og europæisk lovgivning skal gøres rettighedsbaseret, såvel i sin udformning som i administrationen heraf. Fremtidens lovgivning skal baseres på principperne i FN-konventionen om handicappedes rettigheder fra 2006. Konventionen skal ratificeres i såvel Danmark som EU. Ratifikationen skal omfatte såvel konventionens som den frivillige tillægsprotokol.
Indsats:
DH's netværk af advokater og jurister skal arbejde med begrebsafklaring og erfaringsudveksling i forhold til Lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet. Netværket skal medvirke til at ændre holdningen til handicapbegrebet i det politiske system og domstolssystemet.
DH vil om nødvendigt afprøve principielle spørgsmål om diskrimination på grund af handicap på arbejdsmarkedet, ved at indklage dem for det nyetablerede Ligebehandlingsnævn.
DH vil ansøge Arbejdsmarkedsstyrelsen om midler til at iværksætte en informationsindsats omhandlende Lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet.
DH vil følge og evaluere kvaliteten af sager om krænkelse af rettigheder for personer med handicap, der behandles i de forskellige klageorganer, hvor den europæiske rettighedslovgivning er slået igennem. Det gælder f.eks. på arbejdsmarkedsområdet, i forbindelse med flyrejser og rejser med tog.
DH skal gennem European Disability Forum (EDF) arbejde for at få EU til at forbedre det fremsatte direktivforslag om forbud mod diskrimination - og for at få EU til at vedtage rettighedsbaseret lovgivning.
Rettighedsarbejdet i DH
Mål:
DH skal styrke sin indsats for at arbejde ud fra en rettighedsbaseret tilgang. Den rettighedsbaserede handicappolitik skal tage udgangspunkt i FN's Standardregler og Handicapkonventionen (herunder arbejdet i overvågningskomiteen og det internationale klageorgan) - i dialog med det politiske system.
Indsats:
DH's rettighedsgruppe, bestående af repræsentanter fra medlemsorganisationerne, skal styrke DH's arbejde med den rettighedsbaserede tilgang og med FN's handicapkonvention.
DH arbejder med at afklare relevante begreber forbundet med den rettighedsbaserede tilgang, herunder afgrænsningen af handicapbegrebet.
Alle led af DH's organisation skal informeres og bevidstgøres om den rettighedsbaserede tilgang med henblik på at anvende den i organisationens daglige arbejde.
DH vil via netværk og europæiske/nordiske møder udveksle og anvende erfaringer fra de andre lande i rettighedsarbejdet.
DH skal via handicaprådene sikre, at den fremtidige kommunale handicappolitik også er rettighedsbaseret.
DH arrangerer to konferencer i jubilæumsåret 2009 med fokus på rettigheder, særligt i forhold til handicapkonventionen. Først en konference i foråret 2009, henvendt til medlemsorganisationerne, senere en henvendt til en bredere interessentkreds i efteråret 2009.
Revalidering
Mål:
Bevilling af et revalideringsforløb - samt valg af revalideringsforløb - skal ske i overensstemmelse med den enkeltes ønsker og forudsætninger - og ikke nødvendigvis ud fra et ønske om kortest mulig vej til arbejdsmarkedet. Det er vores erfaring, at den korteste vej ofte er den længste. Personer med handicap (i alle aldre) i revalidering skal sikres kompenserende ydelser og passende forsørgelse.
Indsats:
DH skal via interview med nøglepersoner fra f.eks. en revalideringsinstitution, kommune eller andet, afdække revalideringsområdet med henblik på at forklare faldet i antallet af revalideringer.
DH skal skabe politisk forståelse for, at den korteste/hurtigste revalidering ikke altid er den mest holdbare.
Specialpædagogisk støtte (SPS)
Mål:
En hurtig, ubureaukratisk og kvalificeret støtte til alle, der har brug for specialpædagogisk støtte. Ansvarsfordelingen for SPS mellem SU-styrelsen og uddannelsesinstitutionerne skal være tydelig. Den enkelte skal modtage vejleding i god tid inden optagelse og påbegyndelse af uddannelsen. Uddannelsesinstitutionerne skal inddrages og bidrage til den enkeltes ansøgning om SPS. Handicaporganisationerne og den enkelte borger med behov for specialpædagogisk støtte skal have indflydelse på valg af leverandør og sagsgang.
Indsats:
Være i dialog med SU-styrelsen om sagsgangen og problemerne heri.
Arbejde for, at sekretariatet for Ankenævnet for uddannelsesstøtten årligt udarbejder statistik over bevilling, afslag og klagesager over SPS og handicaptillæg til SU.
Koordinere indsatsen fra DH's repræsentanter i Ankenævnet for uddannelsesstøtten.
Tage kontakt til politikere med henblik på at sikre den samme ret til specialpædagogisk støtte til elever i frie grundskoler som til elever i folkeskolerne.
Arbejde for at få flyttet klageadgangen over specialpædagogisk støtte til elever i frie grundskoler til Klagenævnet for vidtgående specialundervisning - og at få klageretten flyttet fra skolelederne til forældrene.
Tage initiativ til en politisk proces, der skal sikre SPS til efter- og videreuddannelse for voksne samt fritidsundervisning og livslang læring.
Indgå i den europæiske debat om livslang læring såvel på nationalt som internationalt plan.
Via samarbejde med styrelse og ministerium om en vejledning på området, skal DH sikre en klar ansvarsfordeling mellem SU-styrelsen og uddannelsesinstitutionerne.
Styrket indsats for mennesker med psykiske funktionsnedsættelser
Mål:
Vedtagelse og gennemførelse af en national plan for indsatsen over for mennesker med psykiske funktionsnedsættelser. Sammenhæng mellem social- og sundhedssektorerne. Behandlingsgarantien for udredning og behandling af mennesker med psykiske funktionsnedsættelse skal sidestilles med behandlingsgarantien i resten af sundhedsvæsenet. Ventetider til udredning og behandling for børn og unge med psykiske funktionsnedsættelser skal afskaffes.
Indsats:
Udvikling og formidling af en DH politik om behovene for en styrket indsats for mennesker med psykiske funktionsnedsættelser.
Beskrive og afgrænse denne handicapgruppe og virke for at gøre den mere synlig.
Gennemføre interne temamøder om indsatsen for mennesker med psykiske funktionsnedsættelser.
Afholde en konference i 2009/2010 om indsatsen for mennesker med psykiske funktionsnedsættelser, herunder børn og unge.
Sundhedsydelser - lige adgang
Mål:
Mennesker med handicap skal have samme adgang som alle andre borgere til den højest opnåelige sundhed og til sundhedsydelser af højeste kvalitet.
Diskriminerende barrierer for den lige/behovsbestemte adgang skal fjernes: Der skal være forebyggelses- og sundhedsfremmeinitiativer med fokus på mennesker med handicap. Den skævvridende favorisering af private sygehuse og fradragsberettigede, arbejdsgiverbetalte sundhedsforsikringer skal fjernes. Tilbud, bygninger og behandlingsfaciliteter skal gøres (fysisk) tilgængelige.
Lige adgang skal sikres ved fuld kompensation for alle handicap- og sygdomsrelaterede merudgifter på sundhedsområdet. Det gælder f.eks. ekstraordinære udgifter på tandplejeområdet som følge af kronisk sygdom/funktionsnedsættelse; høje og diskriminerende medicinudgifter; befordringsudgifter i forbindelse med behandling på de foreningsejede specialsygehuse og udnyttelsen af det frie sygehusvalg samt egenudgifter til høreapparater.
Indsatser:
DH skal tage initiativ til indsamling af eksempler på tilgængelige forebyggelses- og sundhedsfremmeinitiativer, der skal samles i en idébank, som bl.a. kommunerne kan få gavn af.
DH skal afholde en konference om fri og lige adgang til sundhedsvæsenets ydelser i forhold til reglerne for offentligt finansieret behandling på privatsygehusene.
Sundhedspolitisk udvalg skal sætte fokus på forebyggelse af medicineringsfejl på bosteder for mennesker med handicap, bl.a. gennem deltagelse i arbejdsgruppe om medicinering i Dansk Selskab for Patientsikkerhed.
Sundhedspolitisk udvalg skal udarbejde et politikpapir om manglende kompensation for handicap- og sygdomsrelaterede merudgifter på sundhedsområdet, der beskriver problemer og mulige løsninger.
DH skal søge løsning på problemerne med manglende kompensation gennem indlæg/historier i pressen og gennem målrettet kontakt til politikere med relevans for sundhedsområdet.
Tilgængelighed til de fysiske omgivelser i byerne
Mål:
De fysiske omgivelser i by- og bymæssig sammenhæng skal være fuldt tilgængelige med henblik på at opnå fuld mobilitet.
Indsats:
DH skal udarbejde et politikpapir om tilgængelighed til de fysiske omgivelser i byerne - herunder fastsætte vores krav til en eventuel lovgivning.
Teknologi- og hjælpemiddeludvalget skal tage initiativ til at kortlægge de særlige behov, som forskellige grupper af mennesker med kognitive handicap har i forbindelse med anvendelsen af de fysiske omgivelser. Dette skal ske gennem indkaldelse af særlige videnspersoner til udvalgets møder samt afholdelse af en temadag om dette emne. Kortlægningen skal munde ud i et notat, der grundigt beskriver denne problematik.
Med udgangspunkt i DH's politik for dette område, skal der tages kontakt til såvel regering som opposition for at argumentere for, at der indføres lovgivning på dette område.
DH skal i samarbejde med EDF (Europæisk Handicapforum) deltage i og være orienteret om national og europæisk standardisering på dette område.
Tilgængelighed til eksisterende bygninger og anlæg
Mål:
Det skal ved lov påbydes kommunerne at udarbejde handlingsplaner, der beskriver, hvordan eksisterende bygninger og anlæg gøres tilgængelige.
Indsats:
Sikre politisk opbakning til, at der indføres lovkrav om kommunale handlingsplaner.
Arbejde for øgede statslige puljemidler til at fremme tilgængelighedsløsninger i det eksisterende byggeri.
Udarbejde forslag til rammer for kommunale handlingsplaner vedr. arbejdet med at gøre eksisterende byggeri tilgængeligt.
Det skal sikres, at der ikke er tvivl om hvordan man skal forstå de regler om tilgængelighed, der fremgår af bygningsreglementet fra 2008.
Tilgængelighed til nybyggeri og nye anlæg
Mål:
Tilgængeligheden skal sikres ved at fastholde og udbygge det eksisterende kravgrundlag for nybyggeri og nye anlæg.
Indsats:
DH skal skabe politisk forståelse for øgede midler og rammer til forskning i tilgængelighed på Statens Byggeforskningsinstitut (SBi), således at de løbende kan indsamle viden og dokumentation - der kan underbygge de krav til tilgængelighed, der indgår i lov og vejledninger.
I følge BR08 skal mangler i forhold reglementet rettes på bygherrens regning. DH's afdelinger skal gennem øget klageaktivitet gøre sit til, at denne regel bliver anvendt i praksis. DH's sekretariat skal bistå afdelingerne i denne proces.
DH skal påvise, at kommunerne ikke inddrager regelsættet omkring tilgængelighedsforanstaltninger ved ombygninger i byggesagsbehandlingen. Dette skal ske ved indsamling af konkrete eksempler fra de store kommuner.
DH skal deltage aktivt i arbejdet omkring standardisering på tilgængelighedsområdet. DH skal gøre myndigheder og politikere opmærksom på behovet for en koordinering af national og europæisk standardiseringsarbejde, med henblik på at fastholde et nødvendigt højt niveau. Det skal sikres, at handicaporganisationerne får adgang til at deltage i standardiseringsarbejdet på økonomisk rimelige betingelser.
Udviklingsbistand - inklusion af handicapaspektet
Mål:
DH ønsker inklusion af handicapaspektet i udviklingsbistanden, nationalt og globalt, for dermed at bidrage til at fremme rettigheder og levevilkår for handicappede i udviklingslandene. Dette jævnfør intensionerne i FN's handicapkonvention artikel 11 (risikosituationer og humanitære nødsituationer) og artikel 32 (internationalt samarbejde).
Indsats:
Anvende FN's handicapkonvention til at fastholde og udbrede kendskabet til handicapaspektet i udviklingsbistanden.
Fortsætte udviklingen af samarbejdet med danske, europæiske og internationale udviklingsorganisationer og netværk.
Arbejde på at mennesker med handicap skrives ind i handlingsplaner og relevante politik- og strategipapirer nationalt, regionalt og globalt.
Arbejde for at EU i sin udviklingsbistand øger sit fokus på mennesker med handicap og deres organisationer.
Ulandsarbejdet og medlemsorganisationerne
Mål:
DH ønsker at fastholde og engagere nye medlemsorganisationer og frivillige i ulandsarbejdet under miniprogrambevillingen. Medlemsorganisationerne skal inddrages i miniprogrammet samt i formulering og implementering af tematiske strategier og indsatsområder.
Indsats:
Gennemføre en analyse af den folkelige forankring af handicaporganisationernes ulandsarbejde. Analysen skal afdække de erfaringer, initiativer og tiltag, der fremmer engagementet blandt frivillige og medlemsorganisationer.
Etablere et forum for erfaringsopsamling og udveksling på tværs af organisationerne - for at styrke indsatsen i miniprogrammet.
Fastholde og videreudvikle eksisterende landegrupper/strukturer/fora, hvor medlemsorganisationerne bidrager aktivt til udvikling af DH's ulandsarbejde.
Påbegynde implementering af nye strategier i samarbejde med medlemsorganisationer og partnere i samarbejdslandene.
Ulandsarbejdet - egne indsatsområder
Mål:
At DH's viden og erfaringer med interessepolitisk lobby- og fortalerarbejde samt samarbejde mellem handicaporganisationer deles med paraplyorganisationer osv. i ulandene til gavn for deres medlemmer.
Indsats:
DH vil fortsætte med at implementere egne enkeltprojekter og søger midler til gennemførelse af prioriterede indsatsområder, afspejlet i DH's visionsstrategi, køns- og hiv/aids strategi.
Gennemføre rettigheds-og kapacitetsopbygningsprojekt i Nord-Uganda.
Fortsætte hiv/aids indsatsen i Uganda og videreudvikle indsatsen i regionen.
Fremme indsatsen for kvinder med handicap i Afrika gennem Danidas innovative pulje.
Fortsætte støtten til den afrikanske handicapdekade indtil juli 2009 og tage stilling til en eventuel fortsættelse.
Videreudvikle støtten til handicapbevægelsen i Ghana i samarbejde med DHF og DBS.
Udvikle og styrke paraply- og rettighedsorganisationer i Afrika og Asien.
Arbejde på at få oprettet en stilling om køn og handicap i UNDP.
Ungdomsuddannelse for unge med særlige behov
Mål:
Alle kommuner skal opfylde lovens forpligtelser til at give et kvalificeret og passende tilbud til alle unge inden for målgruppen. Den unge og forældrene skal sikres afgørende indflydelse på tilbuddet. Handicaporganisationerne skal have indflydelse på udbuddet, indholdet og udviklingen af uddannelsen. Der skal være tilstrækkelige muligheder for forsørgelse under uddannelsen. Uddannelsen skal flyttes fra det kommunale regi til at blive selvejende i staten på linje med de øvrige ungdomsuddannelser, således at der sikres synergi og samarbejde mellem de forskellige ungdomsuddannelser, og at risikoen for kassetænkning bliver minimeret. Der skal være sammenhæng og kvalitet i vejledningsindsatsen mellem grundskole > ungdomsuddannelse og ungdomsuddannelse > beskæftigelse.
Indsats:
Samle erfaringer fra forskellige udbydere og forskellige kommuner om problemer og muligheder i den nye uddannelse, og sprede dette materiale til brug for handicaporganisationer og politikere.
Spille ind i evalueringen af ungdomsuddannelsen.
Tage kontakt til politikere for at sikre opbakning til etablering af at godt og sikkert forsørgelsesgrundlag.
Undervisnings- og uddannelsesudvalget skal udarbejde et politikpapir om DH's politik på ungdomsuddannelsesområdet. Politikpapiret skal følges op af en værktøjskasse til støtte for afdelingernes arbejde.
Søge indflydelse gennem brugerrepræsentation i uddannelsesstedernes bestyrelser, hyppig dialog med kommunen, samt løbende debat og samarbejde om uddannelsen i de kommunale handicapråd.
Voksenspecialundervisning
Mål:
Kvalificeret tilbud uden ventetid til alle borgere. Viden i alle kommuner om voksenspecialundervisning - forpligtelser og muligheder. Frit valg af tilbud, også på tværs af kommunegrænser.
Indsats:
Skabe opmærksomhed om feltets forskelligartethed og kompleksitet i samarbejde med andre interessenter.
Undervisnings- og uddannelsesudvalget skal udarbejde et politikpapir om DH's politik på voksenspecialundervisningsområdet. Politikpapiret skal følges op af en værktøjskasse til støtte for afdelingernes arbejde.
Støtte DH's repræsentanter i handicaprådene til at sætte voksenspecialundervisningen på dagsordenen og derigennem styrke kommunernes indsats på feltet.
Argumentere over for Undervisningsministeriet og politikere i øvrigt for, at klageadgangen udvides fra udelukkende retlige forhold til også at omfatte tilbuddenes indhold, omfang, niveau og øvrige kvalitet.
26. februar 2009
Sag 08/724 - Dok. 975-09 /JH
Side 2 Handlingsplan 2009-10
Handlingsplan 2009-10 Side 3
Handlingsplan 2009-10
