Du er her:

Baggrund

Her kan du læse mere om baggrunden for projektet

Inklusion

Inklusion i grundskolen er ikke længere alene en vision eller et teoretisk begreb, men står i de kommende år foran en udrulning over hele landet. Inklusion i grundskolen handler om, at skolen skal være indrettet på en måde der gør, at den er i stand til at modtage alle børn. Alle børn, også børn med særlige behov, skal være tænkt ind fra begyndelsen, således at alle børn kan deltage med hver deres forudsætninger. Forståelsen af inklusion i dette projekt hviler på Salamanca Erklæringen og FN’s Handicapkonvention. Inklusion i grundskolen bliver en langvarig proces, der vil kræve mange og forskellige indsatser, fx uddannelse og efteruddannelse af lærere og pædagoger i grundskolen, investering i kvalitet frem for kortsigtede besparelser, sammenhæng til fritidsordninger, ledelse og organisering, teknologi og bygningstilpasning og ikke mindst holdningsbearbejdning over en lang periode for at nå dette mål.

Og så handler inklusion selvfølgelig først og fremmest om de, der skal inkluderes, nemlig alle børn. Der er således også tale om; døve børn, CI-opererede børn, børn med autisme, børn med muskelsvind, børn med indlæringsvanskeligheder, børn med epilepsi, børn med diabetes, børn med et fysisk handicap, børn med et udviklingshandicap, børn med ADHD og ordblinde børn.

Eksemplerne bidrager til at give et billede af den store bredde i gruppen af børn, som den enkelte lærer skal kunne forholde sig til. Dermed bliver det også tydeligt, at der bliver tale om en stor udfordring, når inklusion i praksis skal lykkes, da der i udstrakt grad er tale om børn med vidt forskellige behov!

Danske Handicaporganisationer

Danske Handicaporganisationer (DH) arbejder for at fremme inklusion i grundskolen. Samtidigt er DH dog opmærksom på de mange bekymrede stemmer om den forestående proces med at gøre grundskolen mere inkluderende. DH oplever blandt andet en stor bekymring for, om man nu vil flytte børn, der allerede går i en specialskole eller specialklasse, og som trives heri, over i en almindelig folkeskoleklasse. Det er derfor vigtigt at understrege, at inklusionsprocessen kommer til at være en mangeårig proces, der (som udgangspunkt) skal foregå som en indfasning ”fra neden”, dvs. med de børn, der fremover løbende vil begynde i grundskolens 0.klasser. Inklusionsprocessen må ikke forceres på bekostning af børnenes tryghed og trivsel!

DH oplever endvidere, at forældre er dybt bekymrede for, hvad inklusionen i praksis kommer til at betyder for deres barn. Vil det forringe barnets livskvalitet og læring?

Projektet

Projektet skal inddrage og gå i dialog med disse stemmer, for udrulningen af den inkluderende grundskole kan kun lykkes, hvis der bliver skabt tryghed og bred forståelse for, hvad inklusion i praksis indebærer Dette kan blandt andet ske gennem udbredelse af viden herom og de allerede høstede erfaringer med at skabe inklusion i grundskolen i kommunerne.

Dialog og inddragelse af børn og deres forældre er endvidere med til at hjælpe inklusionsprocessen på vej. Der foregår allerede nu en debat blandt interessenterne på området, men denne debat har endnu ikke formået at inddrage forældrene og heller ikke børnene selv ”ude i” skolerne – og slet ikke i og omkring specialskolerne. DH ser derfor et behov for en særlig indsats, der retter sig mod disse målgrupper, der er helt afgørende for inklusions succes – en dialog med en mere dagligdagstilgang, nedefra. Det er denne dialog, der skal være fokus for projektet ”Skolens fællesskab er for alle – inklusion i grundskolen”.