Du er her:

Casehistorier

Projektet indsamler løbende historier og fortællinger fra frivillige og personer med handicap og etnisk minoritetsbaggrund. Historier, som kan være med til at inspirere og historier, som kan kaste lys over problemstillinger.

Elvan har smidt udklædningsjakken

Da 38-årige Elvan blev ramt af stress, gik hun alene med det, indtil hendes krop sendte SOS-røgsignaler afsted. På det tidspunkt havde det udviklet sig til en svær depression. Nu gør Elvan op med superwoman-idealet om at klare alt selv. Hun øver sig i at sige fra, at dele hverdagens opgaver med sin mand og familie, og sige ”pyt”. Og så er fokus i høj grad på hendes børns trivsel og udvikling

Læs hele Elvans fortælling i Word format her

Læs hele Elvans fortælling i Pdf format her

Med næstekærlighed i rygsækken - Fra Liberia til Danmark

undefined

35-årige -årige Amara Kamara er fra Liberia. Med sig i bagagen har han flugt fra 2 borgerkrige; en opvækst uden en mor; polio og en amputeret arm, som konsekvens af en oprørsgruppes brutale overfald. Men med sig har han også den gæstfrihed og ønsket om at hjælpe sine medmennesker, som han har lært fra barnsben af. På sit 4. år i Danmark arbejder Amara for at lære dansk, at få sig en uddannelse som pædagog og engagere sig som frivillig besøgsven gennem Røde Kors og foredragsholder.
 

Rejste for et bedre liv til Tarik

undefined

Khadija Hinchi er en 49 årig kvinde med mange jern i ilden, stort engagement og mor til 5, bl.a. Tarik, som har spastisk lammelse.  Ifølge Khadija er det en skrøne, at muslimer skammer sig over, at have et barn med et handicap; det har måske været sådan i ældre generationer. Men Khadija mener ikke, det er en del af islam at skamme sig over sine børn, uanset om de har et handicap eller ej. Selv er Khadija en stolt og glad mor til sine fem børn, og hun ser sine børn som en gave fra Gud.

Læs hele Khadija's fortælling i Word format her

Læs hele Khadija's fortælling i pdf format her

Bedre til Aikido end sociale koder

undefined

Alex Duong er 19 år og går på Midtfyns Gymnasium, hvor der er en speciallinje for personer med diagnoser inden for autisme spektret. Han bruger det meste af sin fritid på Aikido og på at holde sit Kantonesiske sprog ved lige. Sproget han har fra sine kinesiske forældre, som boede i Vietnam og endte som bådflygtninge under Vietnamkrigen. Sidenhen bosatte de sig i Danmark, hvor Alex er født. Nogle gange er han i tvivl om de udfordringer, han møder, skyldes autismen, eller kulturelle forskelligheder, eller den opvækst han har haft.
 
 

Fra kuvøsebarn til frivillig brobygger

undefined
 
Tarik Ghiyati er 32 år og af den overbevisning, at alt kan lade sig gøre - hvis blot man kæmper for det. Han var 9 år, da han og familien kom til Danmark fra Marokko. Efter seks måneder i skolen talte han dansk og blev som 15 årig elevrådsformand. I dag er Tarik 32 år, frivillig og rollemodel i netværket Marhaba – et netværk der arbejder for inklusion af personer med handicap og etnisk minoritetsbaggrund.  Tarik har cerebral parese som følge af en for tidlig fødsel, hvilket gør at han sidder i kørestol og skal bruge ekstra tid på at tale.
 

Lige ud af posen - På 4. sal i Herlev

undefined

Sofia Arezoo Nielsen bor i en 2-værelses lejlighed i Herlev. Hun er 22 år gammel og tager aftenkurser på VUC. Sofias far er etnisk dansk og hendes mor er fra Afghanistan. Hendes mor flygtede i sin tid under Sovjetunionens indtog i Afghanistan. På grund af en kompliceret fødsel og fejlmedicinering fik Sofias mor en allergisk reaktion. I den hektiske situation glemte personalet Sofia, hvilket resulterede i, at Sofia ikke fik ilt nok og derved har cerebral parese. 

Læs hele Sofias historie i Word format her

Læs hele Sofias historie i pdf format her

Min psykiske fødselsdag er den 15. april 2009 – det var en onsdag

21årige Osman Sari er kurder og blind. Da han kom til Danmark fra Tyrkiet for fem år siden, havde han ingen lyst til livet og var helt afhængig af sin familie. På Blindeinstituttet mødte han andre blinde og fandt ud af, at man kan have et værdigt og aktivt liv på trods af en funktionsnedsættelse.

Her startede et nyt og meget aktivt liv.

Læs hele Osmans historie i Word format her

Læs hele Osmans historie i pdf format her

Undskyld! Åh, det må du altså meget undskylde

undefined

Et elendigt skoleforløb med alt for mange skoleskift og en følelse af at være en fiasko var Sina Behnam-Esmailians udgangspunkt for ungdomslivet. Det førte til et ungdomsliv i det autonome miljø, hvor han følte sig accepteret som punker med masser af hash, før han som 26-årig fik diagnosen ADHD. Først da begyndte han at få styr på sit liv – men han siger stadig rigtig tit undskyld!

Fordi jeg kan, kan jeg ikke lade være

Selvom man er kørestolsbruger og har muskelsvind, kan man godt være lokalpolitiker. Det oplevede, Farhang Nezam Sarmadi, da han i 2009 stillede op til kommunalvalget i Furesø. Alle partier støtte ham, og han fik skabt opmærksomhed på tilgængeligheden til valgmøderne. Han arbejder på at få opmærksomhed på vilkårene for børn og voksne med handicap helt ud i hjemmene.

Læs hele Farhangs historie i pdf format her

Læs hele Farhangs historie i Word format her

Jeg er hverken tyrker, kurder eller handicappet – jeg er jo bare Özgür!

Özgür har aldrig følt sig som hverken tyrker eller kurder. Selvom han har siddet i kørestol fra han var 11 år, fortalte hans forældre ham, at kørestolen var midlertidig, så han identificerede sig heller ikke med andre børn og unge med handicap. 

Identifikation og identitet har så stor betydning for frivilligt arbejde og foreningslivet, at Özgür Ardik opfordrer foreningerne til at være mere opsøgende og gøre sig selv synlige - også blandt de etniske minoritetsdanskere. 

Læs hele Özgürs historie i Word format her

Læs hele Özgürs historie i pdf format her