Du er her:

Metode

DH vil i dette projekt understøtte nye alliancer og samskabelse mellem lokale aktører, herunder civilsamfundsorganisationer og -foreninger, virksomheder, socialøkonomiske virksomheder og kommunen for på den måde at kickstarte virksomhedernes modningsproces ift. at ansætte personer med handicap.

Det skal foregå ved at formidle viden og holdningspåvirke virksomheder og erhvervs- som civilsamfundsbaserede netværk, gennem rekruttering af ”brobyggere” (personer der bygger bro mellem virksomheden, handicaporganisationerne og øvrige relevante civilsamfundsorganisationer og jobcentret) fra netop virksomheder og netværk, der kan formidle viden, inspirere og skabe positive holdninger til at fastholde og ansætte personer med handicap på deres virksomhed/arbejdsplads og i deres øvrige bagland og netværk. Brobyggertanken baserer sig på den antagelse, at de fleste mennesker er mere tilbøjelige til at lytte, lade sig påvirke og tage imod gode råd fra personer, fra deres egen virksomhed eller netværk. Derfor vil brobyggerne have lettere adgang til at flytte på holdninger og på den måde inspirere og modne virksomheder og netværk til at ansætte personer med handicap, end aktører udefra vil kunne opnå.