Du er her:

Cases

Case 1 

Historien handler om ”Mads” på 25 år, der egentlig er rigtig godt sprogligt funderet og sagtens kan fortælle om alt det han vil og gerne vil gøre. Men når han så bliver sat til noget, så virker han doven og lad. Samtidig med er hans skriftlige kundskaber ikke så gode. Hvis man spørger til hvordan et forløb er gået, så er det enten gået fint eller lidt mindre godt. Mads snyder nemt, fordi han virker rar, han virker interesseret, men måske også som en lidt doven yngre mand. Faktum er, at Mads har store hukommelsesvanskeligheder, så han kan ikke beskrive hvordan han oplevede fx et aktiveringsforløb. Han kan kun fortælle om følelsen af, om det er godt eller skidt, men ikke hvorfor det var godt eller skidt, for det kan han ikke huske. Når Mads bliver forvirret eller usikker trækker han sig fra situationen og sætter sig fx ned i et hjørne og i nogle tilfælde sætter han sig til at sove. Mads er ikke selv i stand til at fortælle, at han er usikker/forvirret over en opgave, så i de situationer virker han doven. Samtidig med er Mads svært ordblind. 

Case 2

Denne historie handler om ”Margit” på 32 år, som er Ph.D. studerende bioteknologi, da hun bliver ramt af en hjerneskade. Margit er som person super målrettet og dedikeret til sit job. Margit insisterer på at komme tilbage i job hurtigst muligt og Jobcentret skubber på. Da Margit kommer tilbage på jobbet opdager hun, at hun mister overblikket, hun har svært ved at sætte struktur på arbejdsdagen og hun bliver frygtelig træt. Hun forsøger, at kontakte jobcentret, og her er forslaget deltidssygemelding. Der foretages ikke den store opfølgning og Margit har svært ved selv at erkende sine vanskeligheder, så i stedet reagerer hun udadvendt og aggressivt.  Arbejdsgiveren ender med at fyrer hende og først nu vågner Jobcentret lidt op og vil sende hende i aktivering som rengørings- og køkkenmedarbejder. Margit har altid hadet køkken og rengøringsarbejde. Det er noget hendes kæreste har ordnet. Margit vil godt have hjælp til at benytte sine faglige kompetencer for dem er der ikke noget galt med. Margit har blot brug for, at nogen sætter struktur på hendes arbejde og hun højst har én opgave af gangen. Men hver gang Margit taler med en jobcentermedarbejder bliver hun vred og rasende og kan slet ikke høre, det der bliver sagt. 

Case 3

Handler om ”Viktor”, som er en midaldrende mand, der har arbejdet, siden han var 15 år og stort set aldrig har haft en sygedag. Viktor vågner en morgen og hele verden sejler og han bliver voldsom svimmel og kvalm. Viktor bliver sygemeldt, går til lægen, som tror det er en virus på balancenerven. Viktor har ikke selv kræfter til at følge op, og da læge og jobcenter accepterer hans tilstand ligger han syg i ½ år hjemme i sin seng. Først da sendes Viktor til neurologisk undersøgelse, som viser, at han har haft blodprop i hjernen. Viktor kommer til træning, men selvom svimmelheden aftager forsvinder den ikke, og træthed præger ligeledes billedet. Viktor kan slet ikke transportere sig i bil, bus eller lastbil. Viktor har tidligere levet af at køre. Viktor bliver med tiden desillusioneret og sarkastisk. Samtidig med oplever Viktor skiftende jobcentermedarbejder, hvilket forværre hans situation, da en del tror, at det bare er en overgang, at han måske drikker, at han er deprimeret m.m., hvilket alt sammen kommer til at fremstå af hans journaler.

Case 4

Handler om ”Marie”, som er en nydelig dame sidst i 50’erne, som har været i serviceerhverv i flere år samtidig med har hun passet hus og mand. Forholdet til manden har været svært for hende, så hun ender med at blive skilt, men oplever fortsat et højt stressniveau med forhøjet blodtryk. Marie sygemeldes fra sit job på grund af stress. Få måneder efter får Marie en blodprop, som giver nedsat kraft i venstre side af kroppen, så kroppen hurtig bliver træt, samtidig med oplever Marie en voldsom træthed og en dårlig hukommelse. Marie hader at være sygemeldt og afhængig af andre, men omvendt bliver hun dårlig ved tanken om, at hun skal tilbage i job. En psykolog beskriver Marie som en person, der lider af kronisk stress og følger efter blodprop. Marie får ½ år efter en ny blodprop, som igen sætter hendes funktionsniveau tilbage og trætheden er massiv, hun har lavt selvværd og er stærkt grådlabil. Marie ved ikke, hvad hun skal sige til opfølgningssamtalerne på jobcentret, da hun slet ikke kan se sig selv på arbejdsmarkedet. I kontakten til jobcentret er Marie meget grådlabil. Maries sygedagpenge rinder ud, og da Marie ejer hus er der værdi i ejendommen. Samtidig med kan Marie slet ikke forlige sig med tanken om at søge kontanthjælp. Det gør man ikke i hendes familie. I ca. ½ år forsørges Marie af sin formue og sin søn. Samtidig med finder Marie ud af, at hun kan synge. Når hun synger hjælper det hende psykisk, så hun finder overskud til at søge og få job som kirkesanger 10-14 timer om ugen. Men det kan Marie ikke leve af, så hun forsøger at bevare kontakten til jobcentret, som gang på gang glemmer hende, afviser hende m.m., da de ikke mener, at hun er ”rigtig” syg.