Du er her:

Metode

Her kan du læse om, hvordan projektet vil indfri hovedmålene

De involvererede parter i projekt Alle Med har i løbet af skoleåret 2015/2016 samlet erfaringer og viden. Der har både været søgt teoretisk viden hos fagfolk og eksperter, ligesom der har været arrangeret en række aktiviteter på forskellige skoler. På den måde kan projektet for alvor kan blive skudt i gang i skoleåret 2016/2017.

I det kommende skoleår er målsætningen, at vi i projektet får besøgt minimum 540 skoler, får afholdt minimum 160 debatter/oplæg samt 54 workshops med elever i hele landet. I den forbindelse udleveres plakater, flyers og andet materiale, som kan bruges i klassen, til forældremøder og til pædagogiske møder.

Der er ligeledes blevet oprettet en hjemmeside til projektet. Den kan du komme til ved at klikke her. På hjemmesiden er der informationer, videoer og materiale til undervisningen. Der er bl.a. blevet udviklet rollespil og dialogkort, som kan give gode klassediskussioner om inklusion.

Herudover er der et stort hold Frontløbere, der henholdsvis er sekretariatsfrivillige i Danske Skoleelever eller frivillige i Sammenslutningen af Unge med Handicap (SUMH). Frontløberne er klar til at tage ud på skoler og holde oplæg, debatter eller workshops med elever for at informere om handicaps, diagnoser, inklusion og fællesskab og for at opfordre hver især til refleksion omkring deres egen rolle i forhold til inkluderende fællesskaber.

Du kan læse meget mere om projektets arbejde og muligheden for at få projekt Alle Med til din skole ved at klikke her