Du er her:

Dobbeltminoriteter

Danske Handicaporganisationer har sat etniske minoriteter med handicap i fokus gennem et 3 årigt udviklingsprojekt.
En stor del af projektet har foregået i Roskilde og Aalborg i samarbejde med bl.a. Frivillignet - en del af Dansk Flygtningehjælp, det etniske minoritetsnetværk Marhaba og lokale etniske minoritetsforeninger.

Danske Handicaporganisationer fik projektstøttemidler fra satspuljen til at gennemføre et projekt med fokus på
at fremme dobbeltminoriteters muligheder for deltagelse i det danske samfund
og dermed forebygge marginalisering og social isolation. Dobbeltheden består i både at have et handicap og tilhøre en etnisk minoritet.

Formål med projektet

Det langsigtede: 
At fremme  lige muligheder  for deltagelse i samfundslivet for personer med etnisk minoritetsbaggrund og handicaps. 
Dvs. styrke målgruppens netværk, viden og adgang til at benytte de muligheder,det danske samfund stiller til rådighed.

I projektperioden:
At handicaporganisationerne bliver bedre til at inkludere etniske minoriteter i det frivillige og interessepolitike arbejde, 
og at DH gennem projektsamarbejdet påvirker andre foreninger og organisationer, som har kontakt til målgruppen, til at inkludere personer med handicap.