Du er her:

Alment praktiserende læger

Den praktiserende læge er den primære indgang til sundhedsvæsenet og spiller en vigtig rolle for danskernes sundhed. Personer med handicap skal derfor sikres samme adgang til den praktiserende læges ydelser som alle andre borgere, og lægerne skal klædes bedre på til at håndtere de behov, personer med handicap har. 

Handicapkonventionens artikel 9 og 25. 

I dag er der en række barrierer, der skaber ulige adgang til almen praksis for personer med handicap. Mange klinikker er ikke tilgængelige for personer med handicap. Det er heller ikke altid muligt på forhånd at tjekke, hvilke klinikker der er tilgængelige, da der ikke er en retvisende registrering heraf.

En undersøgelse fra 2012 fra Region Hovedstaden viste, at kun 16 % af klinikkerne i almen praksis levede op til analysens kriterier for tilgængelighed.

Lægerne i almen praksis er ofte ikke rustet til at imødekomme behovene hos især personer med en intellektuel eller psykisk funktionsnedsættelse. 

Den nuværende primært aktivitetsbaserede finansiering af almen praksis understøtter ikke den nødvendige differentierede tilgang på baggrund af borgernes behov. 

Der er ofte for ringe sammenhæng mellem de praktiserende læger og andre relevante sektorer, herunder sundheds- og sociale indsatser i kommunerne.

DH mener:

  • Det skal være en forudsætning for at kunne levere offentligt finansierede sundhedsydelser, at klinikkerne er tilgængelige for alle borgere.
  • Organiseringen, uddannelsen og aflønningen af de praktiserende læger skal i højere grad understøtte lige adgang til og sammenhæng i sundhedsvæsenet. Det er bl.a. formålet hermed at sikre, at lægerne medvirker til systematiske opsøgende sundhedstjek af sårbare grupper som personer med en sindslidelse eller udviklingshæmning.
  • Lægerne skal som led deres uddannelse – og gennem systematisk efteruddannelse - klædes på til at håndtere særlige behov hos personer med handicap.
  • Almen praksis skal forpligtes til at indgå i de regionale sundhedsaftaler og systematisk samarbejde med de øvrige relevante dele af sundheds- og socialvæsenet.
  • Alle borgere skal selv kunne vælge deres praktiserende læge, og derfor bør hus-/institutionslægebegrebet ikke genindføres.  
  • Der bør laves en samlet plan for det nære sundhedsvæsen, herunder almen praksis og kommunernes forebyggende tilbud, hvor indsatsen for mennesker med kronisk sygdom og andre handicap er tænkt ind.