Du er her:

Befordring til kommunal træning

Personer med handicap skal som led i genoptrænings- og vedligeholdende træningsforløb have lige adgang til kommunale træningstilbud uanset økonomisk formåen.

Handicapkonventionens artikel 25.

En del personer med handicap har behov for genoptræning eller vedligeholdende træning for at generhverve eller bevare deres funktionsevne – eller for at forhale tabet af funktionsevne. Effektiv træning gør borgerne mere selvhjulpne og mindre afhængige af hjælp og støtte fra det offentlige – og er derfor både godt for borgernes livskvalitet og for samfundsøkonomien. Mange borgere med handicap kan ikke selv sørge for transport til og fra de nødvendige træningstilbud og har ikke mulighed for at benytte det offentlige.

Hvis en borger er visiteret til et kommunalt træningstilbud efter serviceloven, kan kommunen opkræve betaling for de faktiske omkostninger forbundet med befordring fra borgerens eget hjem til genoptræningsstedet. Denne egenbetaling betyder i praksis, at nogle borgere ikke har råd til at gøre brug af den træning, som de har behov for pga. et handicap. 

Problemet er udbredt. En undersøgelse fra 2014 om genoptræning lavet af DH m.fl. viste fx, at kun en tredjedel af landets kommuner tilbyder gratis transport til og fra genoptræning efter serviceloven. Undersøgelsen viste også, at 11 % af kommunerne slet ikke tilbyder en kørselsordning til genoptræning efter serviceloven overhovedet. Tallene er nogenlunde de samme, hvad angår vedligeholdelsestræning efter serviceloven.

(link til genoptræningsundersøgelsen) 

DH mener:

  • Det skal være obligatorisk for alle kommuner at stille befordringsmulighed til rådighed for de borgere, der har behov for træning, men som ikke selv har mulighed for at transportere sig til og fra træningsstedet.
  • Befordring skal være gratis. Dette skal gælde alle træningstilbud, uanset hvilken lovgivning de tilbydes efter. Det skal også gælde i forhold til træning og behandling på de foreningsejede specialsygehuse.