Du er her:

Hjælpemidler vs. Behandlingsredskaber

Borgeren skal have bevilget det rette hjælpemiddel eller behandlingsredskab til rette tid. Myndighederne må efterfølgende indbyrdes afklare, om det er et hjælpemiddel eller et behandlingsredskab.  

Handicapkonventionens Artikel 5 (3) og 4(1) f-h samt Artikel 25.

Erfaringen er, at borgeren i dag kommer i klemme i myndighedernes indbyrdes afgrænsning af, hvorvidt der er tale om et behandlingsredskab, som regionen skal betale eller et hjælpemiddel, som kommunen skal betale. Denne skillelinje mellem behandlingsredskaber og hjælpemidler går ud over både personale og borgere, som risikerer ikke at få de nødvendige behandlingsredskaber/hjælpemidler stillet til rådighed på hospitalet eller i kommunen.

”Cirkulære om afgrænsning af behandlingsredskaber, hvortil udgiften afholdes af sygehusvæsenet” (i daglig tale ”Afgrænsningscirkulæret”) giver ikke den ønskede præcisering af, hvad der forstås ved et behandlingsredskab, og hvornår der er tale om et behandlingsredskab/hjælpemiddel, der skal finansieres af sygehusvæsenet/regionen. En problematik, som forstærkes løbende af den teknologiske udvikling.

Der er også uklarhed i forhold til afgrænsningen mellem hjælpemidler og sygeplejerskeartikler og cirkulæret behandler bl.a. ikke begreberne midlertidigt og varigt brug.

Uklarhederne i cirkulæret betyder, at problemerne ofte ender hos borgerne, når myndighederne ikke ved - eller kan blive enige om - hvem der har ansvaret for at levere de nødvendige hjælpemidler/behandlingsredskaber. Resultatet er en udbredt mangel på retssikkerhed, og at mange borgere ikke får den hjælp, de har behov for.

DH mener:

  • Afgrænsningscirkulæret skal revideres og har i samarbejde med flere andre organisationer opfordret ministeren for sundhed og forebyggelse og Social- og integrationsministeren til at gøre det.