Du er her:

Inklusion

Personer med handicap skal have mulighed for fuld inklusion i samfundet som helhed. Arbejdsmarkedet, boligområder, fritidstilbud og – faciliteter, uddannelsesinstitutioner, sundhedssektoren, frivillige foreninger m.v. skal være indrettet således, at personer med handicap har lige muligheder for at orientere sig om tilbud og muligheder og for at benytte sig af disse samt at være aktive og bidragende medborgere.

Handicapkonventionens  Artikel 3c, 4c, 19, 24(1), 26(1), 26(1)b, 27(1), 32(1)a

Offentlige tilbud og muligheder er i princippet til for alle borgere. I planlægningen og udformningen er der imidlertid ofte ikke tænkt på, om tilbud og muligheder reelt kan anvendes af personer med handicap. Ligeledes har professionelle i forskellige sektorer ofte ikke nogen viden om forholdene for og kommunikationen med personer med handicap. F.eks. ved en læge ofte ikke, hvordan vedkommende bedst kan forklare en diagnose for en person med intellektuel funktionsnedsættelse. På den måde mister personer med handicap muligheder. Ofte søges deltagelsen for personer med handicap i stedet sikret gennem individuel tilpasning f.eks. i form af personlig assistance, hvor personen ganske vist kan deltage, men ikke så selvstændigt, som hvis tilbud og muligheder var planlagt inkluderende. I de værste tilfælde gennemføres hele områder, uden at personer med handicap er tænkt ind. Det gælder f.eks. ofte almennyttigt boligbyggeri. Når det sker, så henvises personer med handicap til segregerede særløsninger og parallelsamfund opretholdes.

DH mener, der skal tages stilling til konsekvenser for personer med handicap i forbindelse med al ny lovgivning. Lovgivningen skal mainstreames, således at personer med handicap er tænkt ind i enhver lovgivning, og alle lovgivninger tager stilling til inklusion, tilgængelighed, rimelig tilpasning, særlig støtte og kompensation.