Du er her:

Kompensationsprincippet

Personer med handicap skal kompenseres for deres funktionsnedsættelse, for at få lige muligheder for aktiv og fuld deltagelse i samfundslivet. Kompensation skal give den enkelte størst mulig uafhængighed fra andre og sikrer den enkelte et liv på egne præmisser.

Kompensationsprincippet har været voldsomt under pres. Grænserne for hvilken kompensation personer med handicap kan få afprøves af kommunerne, uden at der samtidig udvikles tilgængelige og inkluderende løsninger, så personer med handicap kan deltage i samfundet på lige fod med andre. Der skæres bl.a. ned på kompenserende ordninger som støtteordninger, ledsagelse, aflastning, hjælpemidler, befordring og en lang række andre ordninger, der gør det muligt for personer med handicap og deres pårørende at være inkluderet i samfundet.

Kompensationsprincippet er et anerkendt princip i dansk handicappolitik. Kompensation skal ses i sammenhæng med samfundets tilgængelighed generelt set, da et inkluderende og tilgængeligt samfund vil give mindre behov for kompensation. Kompensation vil fortsat have sin berettigelse, og for nogle personer med handicap vil kompensation være det, der gør deltagelse muligt.

DH mener:

  • Den nødvendige kompensation skal ydes på rette tid og rette sted med udgangspunkt i en konkret, individuel vurdering af den enkeltes behov. Den enkelte skal have indflydelse på og være inddraget i vurderingen.
  • Der skal ses på andre modeller for visitation til kompenserende ydelser, som er lang mindre bureaukratiske end det system, der er bygget op i dag.
  • Viften af visitationsmuligheder skal gøres bredere og tilpasses de forskellige kompensationsmuligheder.
  • Der skal være langt flere valgmuligheder for den enkelte, når det drejer sig om den rette kompensation, fx i forhold til valg af hjælpemidler, hjælpere m.v.