Du er her:

Personlig bistand, støtte og ledsagelse

Personer med handicap skal have adgang til et udvalg af støttetilbud i hjemmet og på boligområdet samt andre lokale støttetilbud, herunder den nødvendige personlige bistand for at kunne leve og være inkluderet i samfundet, samt for at forebygge isolation eller udskillelse. Den enkelte skal altid have indflydelse på, hvem der skal ledsage og støtte. 

Handicapkonventionens Artikel 19 b. 

I dag er den hjælp og støtte, som mennesker med funktionsnedsættelse kan få, opdelt efter en række forskellige paragraffer, primært i serviceloven. Hver enkelt af disse bestemmelser er rettet mod en bestemt målgruppe og giver mulighed for at i­mø­dekomme et eller flere behov i større eller mindre omfang. Det har aldrig været meningen, at behov af en bestemt type, til en bestemt gruppe eller af et bestemt omfang, ikke skal kunne imødekommes. Det er dog tilfældet i praksis. 

Ofte medfører en restriktiv fortolkning af de enkelte bestemmelser, at borgerne enten ikke får den hjælp, de har behov for, eller at hjælpen sammensættes usammenhængende, uden at se på borgerens samlede livssituation. For eksempel ydes ledsagelse kun for personer der aktivt kan efterspørge det og som ikke har behov for socialpædagogisk ledsagelse. Nogle kommuner fortolker dette så personer med begrænset sprog ikke kan få ledsagelse og personer med behov for en pædagogisk ledsagelse er helt udelukket fra at få ledsagelse til selvvalgte aktiviteter. I stedet er personer med behov for pædagogisk ledsagelse henvist til botilbuddenes ressourcer. En undersøgelse foretaget af KL blandt landets 98 kommuner viste, at 12 kommuner havde et serviceniveau på 0 når det drejede sig om pædagogisk ledsagelse. 

Det skaber endvidere forvirring, at der er to forskellige paragraffer for hjælpeordninger (BPA). Derudover får kommunen heller ikke altid sammensat en tilstrækkelig støtte, fordi den skal sammensættes fra en række forskellige paragraffer.

Der er heller ikke altid sammenhæng mellem de støtteordninger, der gælder inden for de forskellige sektorer, fx sammenhæng mellem mentorordninger og personlig assistance på arbejdsmarkedet og de forskellige støttemuligheder, der gælder i andre sektorer. Det betyder at der er personer med handicap der ikke får den personlige bistand, støtte og ledsagelse de har behov for. 

DH mener:

  • Alle personer med handicap og behov for personlig bistand, støtte og ledsagelse til den daglige livsførelse skal have det.
  • Personer med behov for personlig bistand og støtte har indflydelse på, hvem der skal udføre opgaven.
  • Udmålingen af støtten tager udgangspunkt i den enkeltes samlede livssituation, dvs. de grundlæggende principper for udmåling af hjælpen er kompensation, lige muligheder, rehabilitering og habilitering.
  • Der er behov for en tværsektoriel koordinering i afklaringen af den enkeltes behov, så der kan findes en individuelt tilpasset løsning, baseret på kombinationer fra de forskellige regelsæt – evt. løsninger, der ikke kan lade sig gøre i dag pga. lovgivningsmæssige restriktioner.