Du er her:

Rimelig tilpasning

Når der laves nye samfundsstrukturer og indsatser skal udgangspunktet være at de beskrives, planlægges og udføres inkluderende, så alle borgere kan anvende dem. Der hvor en inkluderende løsning (endnu) ikke er muligt, eller hvor det er forbundet med uforholdsmæssigt store udgifter og lille udbytte at ændre på eksisterende forhold, skal der laves rimelig tilpasning. Rimelig tilpasning må ikke blive udgangspunktet for samfundsløsninger generelt. 

Handicapkonventionens Artikel 2, Artikel 5(3), Artikel 9. Artikel 20, Artikel 26 

Rimelig tilpasning er fx. nødvendig, når borgeren ikke kan anvende offentlig transport, selv når den i videst muligt omfang er gjort tilgængelig. Rimelig tilpasning i dette tilfælde kan være, at alle tog er udstyret med ramper, der kan anvendes, hvis tog og perron ikke er i højde. En inkluderende tilgang kan overflødiggøre rimelig tilpasning, samtidig med, at borgeren med handicap bliver selvhjulpen og dermed uafhængig i stadig flere situationer.

Rimelig tilpasning af generelle tilbud og strukturer, udelukker ikke individuel kompensation, såsom hjælpemidler, særlig tilrettelæggelse, praktisk eller personlig assistance eller bistand til kommunikation, fx i form af tegnsprogstolkning i hverdagen. Individuel kompensation er for nogle nødvendigt for at kunne udøve deres ret til at opnå lige muligheder og være fuldt ud inkluderet i samfundslivet.

DH mener:

  • De generelle tilbud i samfundet, som alle andre nyder godt af, altid udformes, så personer med handicap også kan bruge dem. Hvis det ikke er muligt at lave tilbuddene fuldt tilgængelige, skal der laves en rimelig tilpasning.