Du er her:

Specialiserede tilbud

Det skal sikres, at der både er det rette udbud af specialiserede tilbud, såsom specialiserede genoptrænings- eller specialundervisningstilbud og at personer med handicap og behov for en specialiseret indsats, henvises til tilbuddene. Det skal ikke afhænge af, hvor i landet man bor, om den enkelte får en specialiseret indsats.

Handicapkonventionens Artikel 19, 20 og 26

Der har været store problemer med opretholdelsen og brugen af de specialiserede tilbud, siden kommunerne med kommunalreformen i 2007 fik ansvaret for handicapområdet. Fx er der lukket tilbud om specialiseret hjerneskaderehabilitering og kommunikationscentre med specialiseret undervisning, fordi kommunerne ikke henviser borgerne til disse tilbud når tilbuddet ligger i en anden kommune eller i regionerne. Kommunerne vil hellere løse opgaven hjemme i egen kommune – uanset om de har de rette kompetencer eller ej. Det betyder at specialiserede tilbud og specialiseret viden forsvinder og at en række borgere ikke får den specialiserede indsats de har behov for.

En af grundede til kommunernes manglende samarbejde om de tilbud, hvor befolkningsgrundlaget i den enkelte kommune ikke er stort nok til at kommunen kan løfte opgaven, er finansieringen af området. Den markedsbaserede finansieringsmodel med køb og salg af pladser på de specialiserede tilbud, medfører at der skabes mistillid mellem kommunerne, frem for samarbejde. Dette skyldes bl.a. at prisfastsættelsen for en plads er uigennemskuelig og kommunerne dermed kan tjene penge på hinandens borgere. Desuden er der for en række tilbud ikke tale om ’et marked’ med konkurrence, fordi der på landsplan er behov for få pladser.

Det afhænger derfor i alt for høj grad af den enkelte kommunes økonomi frem for en faglig vurdering, om borgerne henvises til det specialiserede tilbud de har behov for. Dette forstærkes af, at der også er stor forskel på om kommunerne indhenter specialiseret viden og rådgivning, så de ved hvilke tilbud de skal henvise til.

DH mener:

  • Staten gennem en national specialeplanlægning, skal sikre tilstedeværelsen og brugen af specialiserede tilbud inden for alle sektorer.
  • Kommunerne forpligtes til at samarbejde om de opgaver og specialiserede indsatser, der kræver tværkommunalt samarbejde på baggrund af den nationale specialeplanlægning.
  • Der stilles lovgivningsmæssige krav til finansiering af visse højt specialiserede tilbud og en fleksibel finansieringsmodel, tilpasset tilbuddenes særlige forudsætninger.
  • Kommunerne forpligtes til at indhente og bruge specialiseret rådgivning fra VISO i sager hvor det er relevant.
  • Der udarbejdes bindende forløbsbeskrivelser for den specialiserede indsats, som kommunerne skal benytte i deres sagsbehandling. Forløbsbeskrivelserne udarbejdes af Socialstyrelsen i samarbejde med Sundhedsstyrelsen hvor dette er relevant og med inddragelse af eksperter, praktikere og brugerne.