Du er her:

Sygedagpenge

Syge mennesker har ret til udredning og behandling og tryghed i forsørgelsen, uanset hvor lang tid deres udredning og behandling tager.

Handicapkonventionens Artikel 28

Varighedsgrænsen på 1 år i reglerne om sygedagpenge var tidligere et problem. I dag er man sikret en ydelse på kontanthjælpsniveau hvis man ikke kan forlænges efter 22 uger. Men 22 uger er for kort tid for mange med handicap. Mange sygdomme og lidelser er så komplicerede og kræver omfattende undersøgelser, udredninger og behandlinger, hvor ventetiderne er lange, at det ikke kan nås indenfor de 22 uger, hvor man vurderes og forsørgelsesniveauet bestemmes.

Den 8. forlængelsesmulighed som er indført, betyder, at personer, som har en livstruende, alvorlig sygdom, kan forlænges på sygedagpenge. Det er positivt, men en for snæver personkreds. Borgere, som er ramt af alvorlig sygdom med store funktionstab til følge, men hvor sygdommen ikke er direkte livstruende, diskrimineres og må ofte overgå til en ydelse på det langt lavere kontanthjælpsniveau efter 22 uger, i stedet for at være sikret ro, tryghed og et rimeligt forsørgelsesgrundlag.

DH mener:

  • Sygedagpenge skal udgøre et stabilt og trygt forsørgelsesgrundlag for personer, som er så syge, at de ikke har mulighed for at varetage et arbejde eller hvor det ikke giver mening at deltage i afklarende eller beskæftigelsesrettede tilbud.
  • Ingen, som er alvorligt syge, skal miste sygedagpenge. Syge skal ikke være i kontanthjælpssystemet eller forsørges på kontanthjælpsniveau.
  • Der skal gives en tidlig, tværfaglig og helhedsorienteret indsats hvor det er muligt, og indsatsen skal altid tage højde for de begrænsninger, den syge måtte have som følge af sin funktionsnedsættelse.
  • Den 8. forlængelsesregel skal formuleres på en måde, så den omfatter alle, som er alvorligt syge og hvor deltagelse i tilbud ikke giver mening eller vil være direkte kontra-produktivt.