Du er her:

Voksenspecialundervisning

Alle skal have det samme retskrav på at modtage voksenspecialundervisning. Voksenspecialundervisning er en af forudsætningerne for, at personer, der har en medfødt eller senere tilkommen funktionsnedsættelse, kan blive inkluderet og deltage i samfundslivet på lige fod med andre.

Artikel 19 og 26

Loven om specialundervisning for voksne er gjort sekundær i forhold til anden lovgivning. Det betyder, at der kun kan gives specialundervisning, hvis der ikke kan gives tilbud efter anden lovgivning. DH oplever, at kommunerne har meget forskellige fortolkninger i forhold til, at loven er sekundær. Dermed er der for stor variation i forhold til, hvornår den enkelte får et tilbud om voksenspecialundervisning. Voksenspecialundervisning har til formål at afhjælpe eller begrænse virkningerne af fysiske eller psykiske handicap (kompenserende specialundervisning). Tilbuddet om voksenspecialundervisning skal medvirke til at forbedre deltagernes mulighed for at leve et uafhængigt og selvstændigt liv og benytte kompenserende strategier, metoder og hjælpemidler, der øger deltagernes mulighed for inklusion og aktiv deltagelse i samfundslivet. 

DH mener:

  • At handicapkonventionens intensioner om inklusion og lige muligheder ikke realiseres i tilstrækkelig grad, når loven om specialundervisning for voksne er gjort sekundær i forhold til anden lovgivning.
  • At denne begrænsning skal fjernes.