Oversigt over handicapkonventionens artikler
Dette er en forkortet gengivelse af hovedindholdet i alle konventionens artikler. Ved at læse dette resumé får man et indtryk af konventionens hovedindhold. Teksten er udarbejdet af H. Kallehauge, marts 2007.
Præambelen:
Præambelen er ikke retligt bindende, men angiver konventionens baggrund og mål. Præambelen har betydning for konventionens forståelse og fortolkning og kan nok bedst sammenlignes med en hensigtserklæring. Præambelen består af i alt 26 afsnit.
Præambelen, som er en indledning eller et forord til konventionen, indeholder bl.a. følgende vigtige udtalelser: De kontraherende/ratificerende stater,
-
minder om de principper, der er udtalt i FN's charter, som anerkender den iboende værdighed og værdi, som alle medlemmer af den menneskelige familie har og deres lige og umistelige rettigheder, som udgør grundlaget for frihed, retfærdighed og fred i verden,
-
anerkender, at FN i Verdenserklæringen om menneskerettigheder og menneskerettighedskonventionen har erklæret og er enedes om, at alle har ret til de rettigheder og de friheder, som er fastsat i disse dokumenter uden nogen form for forskelsbehandling,
-
bekræfter på ny, at alle menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder er universelle, udelelige og indbyrdes afhængige og nødvendigheden af at garantere, at mennesker med handicap kan nyde godt af dem uden nogen form for diskrimination,
-
anerkender, at handicap er et begreb under udvikling, og at handicap er en følge af samspillet mellem mennesker med handicap og holdningsmæssige og omgivelsesbestemte barrierer, som hindrer deres fulde og effektive deltagelse i samfundslivet på lige fod med andre,
Præambelen fortsætter med at henvise til de store menneskeretskonventioner - om henholdsvis borgerlig-politiske rettigheder, de økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder, fjernelse af alle former for racediskrimination, kvinde- og børnekonventionerne, torturkonventionen samt konventionen om vandrende arbejdere.
Endvidere understreges betydningen af inklusion af mennesker med handicap, ikke-diskrimination, de mangfoldige former for funktionsnedsættelse, behovet for at fremme og beskytte menneskerettigheder, herunder for dem, der har behov for mest støtte, betydningen af internationalt samarbejde, ret til selvbestemmelse, uafhængighed og til at træffe egne valg samt det særlige behov for beskyttelse, som kvinder og børn med handicap har.
Endelig fremhæves fattigdomsaspektet, den særlige risiko, som mennesker med handicap er udsat for under væbnede konflikter og naturkatastrofer, betydningen af tilgængelighed og familien som den naturlige og grundlæggende enhed i samfundet.
Artikel 1. Formål
Formålsbestemmelsen er vejledende og styrende for forståelsen af alle konventionens 33 operative bestemmelser. Målet er at sikre mennesker med handicap fuld og lige adgang til beskyttelse og brug af alle menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder og at fremme respekt for handicappedes iboende menneskelige værdighed.
Konventionen skaber ingen nye menneskerettigheder. Dette har været understreget fra forhandlingernes åbning fra regeringernes side. Målet var og er, at mennesker med handicap skal have præcis de samme menneskerettigheder som alle andre, og at beskyttelsen skal være reel og effektiv.
Konventionen indeholder ingen definition af begrebet handicap, men i artikel 1, stk. 2 en beskrivelse af hvem, der må anses som en person med handicap, jf. også præambelens punkt d (nr. 4).
Mennesker med handicap omfatter dem, der har en langvarig fysisk, mental, intellektuel eller sensorisk funktionsnedsættelse, som i samspil med forskellige forhindringer kan hæmme mennesker med handicap i at deltage på lige fod med andre i samfundslivet.
Artikel 2. Definitioner
Der findes definitioner af følgende begreber:
-
Kommunikation
-
Diskrimination
-
Sprog
-
Rimelig tilpasning
-
Universel design og inkluderende design
Artikel 3. Generelle principper
Konventionens 8 grundlæggende principper er:
-
Respekt for værdighed, ret til selvbestemmelse og uafhængighed
-
Ikke-diskrimination
-
Fuld og effektiv deltagelse i samfundslivet
-
Respekt for forskelle og accept af handicap som en del af menneskelig diversitet og humanitet
-
Lige muligheder
-
Tilgængelighed
-
Ligestilling mellem mænd og kvinder
-
Respekt for de voksende evner, som børn med handicap udvikler, og for deres ret til at bevare deres identitet
Disse principper er på en gang målsætninger for konventionen og fortolkningsbidrag til forståelsen af alle konventionens regler
Artikel 4. Generelle forpligtelser
Bestemmelsen indeholder en række særligt vigtige pligter, som de ratificerende landes regeringer har påtaget sig med henblik på konventionens gennemførelse, bl.a. ved brug af midler som:
Lovgivning, administrative foranstaltninger, programmer, fjerne enhver diskrimination på grund af handicap, fremme af universel design, benytte tilgængelig information, høring og inddragelse af handicaporganisationerne og princippet om progressiv opfyldelse vedrørende de økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder, jf. artikel 4, stk. 2
Medens de borgerlige og politiske rettigheder skal opfyldes straks ved konventionens ratifikation uden nogen form for overgangsbestemmelser, skal de økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder først opfyldes hen ad vejen, men dog progressivt til det yderste af landets til rådighed værende ressourcer (”to the maximum of its available resources”).
Sondringen mellem disse to rettighedsformer - de borgerlig-politiske rettigheder og de økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder - er ikke helt skarp og entydig, og begge former findes inden for flere af konventionens artikler.
Artikel 5. Lighed (ligestilling) og ikke-diskrimination
Bestemmelsen forbyder enhver form for diskrimination på grund af handicap og sikrer mennesker med handicap lighed for loven.
Særlige foranstaltninger i form af positiv særbehandling af mennesker med handicap, som anses for nødvendige for at fremme og opnå faktisk ligestilling, anses ikke for diskrimination.
Artikel 6. Kvinder med handicap
Kvinder og piger med handicap er genstand for diskrimination af mange grunde (”multiple discrimination”), hvilket skal bekæmpes, og alle foranstaltninger til at sikre deres menneskerettigheder skal iværksættes.
Artikel 7. Børn med handicap
Børn med handicap skal have sikret deres menneskerettigheder. Alle foranstaltninger vedrørende børn med handicap skal primært iværksættes i barnets bedste interesse.
Børn med handicap skal høres på lige fod med andre i anliggender, der vedrører dem, og deres ytringer tillægges vægt svarende til deres alder og modenhed.
Artikel 8. Opmærksomhed
Der skal skabes opmærksomhed om og respekt for handicappedes rettigheder.
Artikel 9. tilgængelighed
Reglen pålægger regeringerne at træffe passende foranstaltninger for at sikre mennesker med handicap tilgængelighed på lige fod med andre til de fysiske omgivelser, transportmidler, information og kommunikation.
Artikel 10. Ret til livet
Alle mennesker har ret til livet. Mennesker med handicap har samme ret og skal nyde beskyttelse af livet på lige fod med andre.
Artikel 11. Humanitære katastrofer
I tilfælde af humanitære katastrofer, herunder væbnede konflikter og naturkatastrofer, skal regeringerne i overensstemmelse med international ret og humanitære regler træffe alle nødvendige foranstaltninger for at sikre og beskytte mennesker med handicap.
Artikel 12. Lighed for loven
Reglen sikrer, at mennesker med handicap har rets- og handleevne på lige fod med andre, lighed for loven og støtte til at udøve deres rettigheder, samt at beskyttelsesforanstaltninger respekterer den beskyttedes vilje og rettigheder.
Artikel 13. Adgang til retssystemet
Mennesker med handicap skal have effektiv adgang til at gøre brug af retssystemet på lige fod med andre, herunder ved anvendelse af midler, der gør det lettere at deltage i livet i retten som parter og vidner i retssager. Retssystemets folk skal have passende uddannelse for at klare denne opgave.
Artikel 14. Personlig frihed og integritetsbeskyttelse
Mennesker med handicap skal nyde beskyttelse for deres personlige frihed og integritet på lige fod med andre borgere. Vilkårlig og uhjemlet frihedsberøvelse er forbudt. Frihedsberøvelse kan kun ske i henhold til loven. Handicap som sådan kan ikke begrunde frihedsberøvelse.
Hvis et menneske med handicap frihedsberøves, skal det ske i overensstemmelse med internationale menneskerettigheder og med respekt af denne konventions bestemmelser, herunder princippet om rimelig tilpasning.
Artikel 15. Frihed for tortur, grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling
Ingen må underkastes tortur, grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling. Og i særdeleshed ej heller forsøgsbehandling af medicinsk eller videnskabelig art uden samtykke.
Samtykke må her betyde informeret samtykke fra en person, der forstår, hvad der gives samtykke til.
Artikel 16. Beskyttelse mod udnyttelse, vold og misbrug
Mennesker med handicap skal beskyttes mod alle former for udnyttelse, vold og misbrug, herunder som følge af køn.
Ofre for udnyttelse af denne art skal have rehabilitering og bistand til social reintegration.
Artikel 17. Beskyttelse af personlig integritet
Mennesker med handicap har ret til respekt for deres fysiske og mentale integritet på lige fod med andre.
Artikel 18. Fri bevægelighed og statsborgerskab
Mennesker med handicap har ret til bevægelsesfrihed, til at vælge opholdssted og ret til statsborgerskab på lige fod med andre.
Ret til at erhverve og skifte statsborgerskab til ikke vilkårligt eller på grund af handicap at blive berøvet statsborgerskab.
Ret til at forlade ethvert land, også ens eget og til at vende tilbage.
Børn med handicap skal registreres straks efter fødselen og have ret til navn og statsborgerskab.
Meningen er ikke, at man i udviklede lande som Danmark skal til at registrere børn med handicap. Man vil med reglen forhindre, at man i udviklingslande nægter at fødselsregistrere børn med handicap. Det forekommer desværre ikke så sjældent. De får ikke noget officielt navn, intet personnummer og ikke statsborgerskab. De eksisterer derfor officielt slet ikke og kan derfor ikke komme i skole eller modtage nogen form for offentlig ydelse, børnetilskud eller lignende. Reglen forbyder den form for diskrimination pga. handicap.
Artikel 19. En selvstændig tilværelse og inklusion i samfundet
Mennesker med handicap har ret til på lige fod med andre at leve i samfundet med de samme valgmuligheder som andre. Dette indebærer bl.a. ret til frit at vælge opholdssted, hvor og sammen med hvem, man ønsker at bo uden pligt til at tage ophold i en bestemt boform.
Ret til bl.a. hjemmehjælp, ledsagerordning og personlig hjælper. Service fra det offentlige til almenheden skal også være til rådighed for mennesker med handicap på lige fod med andre og svare til deres behov.
Artikel 20. Personlig mobilitet
Der skal træffes effektive foranstaltninger for at sikre personlig mobilitet og størst mulig uafhængighed for mennesker med handicap, bl.a. ved mobilitetsfremmende foranstaltninger til en overkommelig pris, bevægelseshjælpemidler af god kvalitet og tilbud om mobilitetstræning.
Artikel 21. Ytringsfrihed og adgang til information
Der skal træffes effektive foranstaltninger til at sikre, at mennesker med handicap kan gøre brug af deres ytringsfrihed og herunder søge, modtage og sprede information og ideer på lige fod med andre, bl.a. ved brug af tegnsprog, Braille og alternative kommunikationsformer.
Information til offentligheden skal ydes i en tilgængelig form og ved brug af en for mennesker med handicap tilgængelig teknologi.
Tegnsprog skal anerkendes og brugen heraf fremmes.
Artikel 22. Privatlivets fred
Mennesker med handicap skal uanset bo- og opholdssted eller boform beskyttes mod vilkårlig eller uhjemlet indblanding i deres privatliv, familieforhold, hjem eller korrespondance og ej heller affinde sig med uretmæssige angreb på ære eller omdømme.
Oplysninger om private forhold, sundhed og rehabilitering skal beskyttes.
Artikel 23. Respekt for hjem og familie
Der skal træffes effektive og egnede foranstaltninger for at bringe diskrimination af mennesker med handicap til ophør vedrørende alle forhold i relation til ægteskab, familieforhold, forældremyndighed og andre personlige forhold.
Der skal gives passende assistance til mennesker med handicap til børneopdragelse.
Et barn må aldrig fjernes fra dets forældre på grund af handicap.
Artikel 24. Uddannelse
-
Regeringerne skal anerkende, at børn med handicap har ret til uddannelse, Med henblik på opfyldelse af denne rettighed skal regeringerne uden diskrimination og på grundlag af lige muligheder sikre, at der findes et inkluderende uddannelsessystem på alle niveauer og livslang læring som sigter mod:
-
Fuld udvikling af det menneskelige potentiale, værdighed og selvværd samt styrkelse af respekt for menneskerettigheder, grundlæggende frihedsrettigheder og menneskelige forskelle/menneskelig diversitet.
-
Udvikling af handicappedes personlighed, talenter og kreativitet såvel som deres mentale og fysiske evner til deres yderste grænse.
-
At gøre mennesker med handicap i stand til at deltage effektivt i et frit samfundsliv
-
Regeringerne skal for at opfylde denne ret sikre:
-
At mennesker med handicap ikke på grund af handicap udelukkes fra det almindelige uddannelsessystem, og at børn med handicap ikke på grund af handicap udelukkes fra vederlagsfri og tvungen grundskole.
-
At mennesker med handicap kan følge og deltage i vederlagsfri undervisning af god kvalitet i grundskolen på lige fod med andre i det nærområde, hvor de bor.
-
At der foretages rimelig tilpasning efter den enkeltes behov.
-
At mennesker med handicap får den støtte, de behøver inden for det almindelige uddannelsessystem for at fremme effektiv indlæring.
-
At der ydes effektiv individuel støtte i et miljø, der fremmer indlæringsmæssig og social udvikling i overensstemmelse med en målsætning om fuld inklusion.
-
Regeringerne skal gøre mennesker med handicap i stand til at tilegne sig menneskelige og sociale færdigheder for at gøre dem egnede til fuld og lige deltagelse i uddannelsen og livet som samfundsborgere. Med henblik herpå skal regeringerne træffe egnede foranstaltninger, herunder:
-
At lette indlæring af Braille, alternative skriftformer og kommunikationsmåder, orientering og mobilitetsfærdigheder samt ligemands-støtte og mentorordninger.
-
At lette indlæring af tegnsprog og fremme døvesamfundets sproglige identitet.
-
At sikre, at uddannelse af mennesker - særlig børn - som er blinde, døve og døvblinde, foregår på det mest egnede sprog og på den kommunikationsmåde, som er bedst for den enkelte og i de omgivelser, som er bedst for indlæringen og den sociale udvikling.
-
For at sikre opfyldelse af denne ret skal regeringerne træffe egnede foranstaltninger til at ansætte lærere, herunder lærere med handicap, som behersker tegnsprog og Braille, og oplære professionelle og andre medarbejdere på alle uddannelsesniveauer. Denne oplæring skal omfatte handicapbevidsthed og brug af egnede, udvidede og alternative kommunikations- og undervisningsmetoder samt midler, som kan støtte indlæring for mennesker med handicap
-
Regeringerne skal sørge for, at mennesker med handicap på lige fod med andre er i stand til at gøre brug af almindelig videregående skoleuddannelse, erhvervsuddannelse, voksenundervisning og livslang læring uden diskrimination.
Artikel 25. Sundhed
Mennesker med handicap har ret til den højest opnåelige sundhed uden diskrimination på grund af handicap og adgang til sundhedsydelser, herunder sundhedsbaseret rehabilitering.
Denne artikel omfatter adgang til sundhedsprogrammer og ydelser af samme omfang, kvalitet og standard, som tilbydes til andre, herunder den form for sundhedsydelser, som mennesker med handicap har særligt behov for på grund af deres handicap, bl.a. tidlig opdagelse og forebyggelse af yderligere funktionsnedsættelse.
Det er forbudt at diskriminere mennesker med handicap i relation til sundheds- og livsforsikringer, og vilkårene for disse forsikringer skal være fair og rimelige.
Diskriminerende nægtelser af sundhedsydelser, føde eller væske til mennesker med handicap skal forhindres.
Artikel 26. Habilitering og rehabilitering
Der skal træffes effektiv og egnede foranstaltninger til at gøre mennesker med handicap i stand til at opnå og bevare størst mulig uafhængighed, fuld fysisk, mental, social og arbejdsmæssig selvstændighed og fuld deltagelse og inklusion i alle livets aspekter. Omfattende habiliterings- og rehabiliteringsprogrammer særlig m.h.t. sundhed, uddannelse, beskæftigelse og sociale forhold skal iværksættes.
Uddannelse og efteruddannelse af professionelle, som arbejder med habilitering og rehabilitering skal fremmes.
Artikel 27. Arbejde og beskæftigelse
Mennesker med handicap har ret til at arbejde på lige fod med andre og til at opnå en levevej ved arbejde efter eget valg på et rummeligt arbejdsmarked i et arbejdsmiljø, der er åbent, inkluderende og tilgængeligt for mennesker med handicap.
Der skal træffes egnede foranstaltninger til:
at forbyde diskrimination på grund af handicap mht. anliggender vedr. enhver form for beskæftigelse, herunder ansættelsesvilkår, rekruttering, ansættelse, fortsat beskæftigelse, avancement samt sikring af sunde arbejdsforhold,
at sikre lige muligheder, lige løn for lige arbejde, sunde arbejdsvilkår og beskyttelse mod chikane og afhjælpning af klager,
at sikre, at mennesker med handicap kan udøve deres arbejdsmarkeds- og fagforeningsrettigheder på lige fod med andre,
at fremme selvbeskæftigelse, kooperativer og etablering af egen virksomhed,
at ansætte mennesker med handicap i det offentlige og fremme deres beskæftigelse i den private sektor ved egnede foranstaltninger bl.a. positiv særbehandling og løntilskud m.m.,
at sikre rimelig tilpasning af arbejdspladsen og
at fremme, at mennesker med handicap erhverver joberfaring på et åbent arbejdsmarked.
Mennesker med handicap må ikke holdes i slaveri eller trældom og skal på lige fod med andre beskyttes mod tvangsarbejde.
Artikel 28. Tilfredsstillende levestandard
Mennesker med handicap har ret til en tilfredsstillende levestandard for dem selv og deres familie, herunder til fyldestgørende ernæring, beklædning og bolig samt til en stadig forbedring af deres levestandard uden diskrimination på grund af handicap.
Mennesker med handicap har også ret til social beskyttelse, rent vand, hjælpemidler, handicapkompensation til en overkommelig pris, adgang til offentlige boligprogrammer, sociale beskyttelsesprogrammer og fattigdomsbekæmpelse.
Artikel 29. Deltage i det politiske og offentlige liv
Regeringen skal garantere mennesker med handicap deres politiske rettigheder og mulighed for at gøre brug af dem på lige fod med andre og sørge for
at de kan afgive deres stemme og stille op til valg,
at valgregler, procedurer og valgmateriale er egnet og tilgængeligt, let at forstå og benytte,
at beskytte deres adgang til hemmelig stemmeafgivelse,
at deltage effektivt og fuldt ud i det offentlige liv, herunder i politiske partier og organisationer af mennesker med handicap.
Artikel 30. Deltagelse i det kulturelle liv, fritidsliv og sport
Mennesker med handicap har ret til på lige fod med andre at deltage i det kulturelle liv. Der skal træffes egnede foranstaltninger til at sikre, at mennesker med handicap får adgang til:
-
kulturstof i en tilgængelig form,
-
TV-programmer, film, teaterforestillinger og andre kulturelle aktiviteter i en
tilgængelig form, og
-
til kultursteder som teatre, museer, biografer, biblioteker og turistmål samt så vidt
muligt også til monumenter og andre steder af national kulturel betydning.
Mennesker med handicap skal have mulighed for på lige fod med andre at deltage i fritidsliv, sport og rekreative aktiviteter, herunder friskidræt på alle niveauer og handicapidræt.
Børn med handicap skal have lige adgang til at deltage i leg, rekreative aktiviteter, fritidsliv og sport også i skolen.
Artikel 31. Statistik og dataindsamling
Der skal indsamles relevant viden, statistiske og videnskabelige data med henblik på at formulere og gennemføre handlingsplaner til gennemførelse af denne konvention.
Artikel 32. Internationalt samarbejde
Internationalt samarbejde har betydning for fremme og støtte til den nationale indsats for opfyldelse af konventionens formål og delmål.
Internationale udviklingsprogrammer skal inkludere og være tilgængelige for mennesker med handicap.
Artikel 33. National gennemførelse og overvågning
Regeringen skal udpege et eller flere nøglepunkter i centraladministrationen med henblik på denne konventions gennemførelse og tillige overveje at oprette et koordinerende organ og danne netværk ligeledes for at fremme, beskytte og overvåge konventionens overholdelse.
Civilsamfundet, Institut for Menneskerettigheder og handicaporganisationerne skal inddrages i og fuldt ud deltage i overvågningsprocessen.
Artikel 34. Overvågningskomitéen
Der skal nedsættes en overvågningskomité, som i første omgang får 12 medlemmer, men som udvides til 18, når 60 ratifikationer foreligger.
Medlemmerne af overvågningskomitéen vælges i deres personlige egenskab som eksperter med høj moralsk integritet, kompetence og erfaring inden for denne konventions område.
Medlemmerne af overvågningskomitéen skal vælges af de kontraherende stater med hensyntagen til en ligelig geografisk spredning, forskellige former for kultur og de vigtigste retssystemer, en afbalanceret kønsrepræsentation og med deltagelse af eksperter med handicap.
Artikel 35. Regeringsrapporter
Regeringen skal aflægge rapport om konventionens gennemførelse til den internationale overvågningskomité, dels en første omfattende rapport, inden 2 år efter at konventionen er trådt i kraft for vedkommende land, dels mindst hvert 4. år, og i øvrigt når overvågningskomitéen anmoder herom.
Artikel 36. Bedømmelse af rapporter
Overvågningskomitéen bedømmer rapporterne og fremkommer med de kommentarer og forslag, som komitéen finder anledning til og anser for passende. Rapporterne offentliggøres af FN og af hvert lands regering.
Artikel 37. Samarbejde mellem regeringerne og overvågningskomitéen
Regeringerne skal samarbejde med overvågningskomitéen og bistå dens medlemmer i udførelse af komitéens opgaver og mandat.
Artikel 38. Overvågningskomitéens forhold til andre internationale organer
Overvågningskomitéen kan samarbejde med FN's andre organer, herunder NGO organisationerne, indhente råd fra dem og opfordre dem til at aflægge rapport til komitéen.
Artikel 39. Overvågningskomitéens rapport
Overvågningskomitéen aflægger hvert andet år rapport til FN's Generalforsamling og til Det Økonomsike og Sociale Råd (ECOSOC).
Artikel 40. Statskonference
De kontraherende stater skal mødes regelmæssigt for at overveje ethvert spørgsmål af betydning vedrørende denne konvention.
FN's Generalsekretær skal indkaldes til en statskonference ikke senere end 6 måneder efter, at konventionen er trådt i kraft og herefter hvert andet år, eller når statskonferencen selv træffer bestemmelse herom.
Artikel 41. Depositar
FN's Generalsekretær er depositar (modtager af dokumenter m.v.) for denne konvention.
Artikel 42. Underskrivning
Denne konvention er åben for underskrift i FN's hovedkvarter i New York fra den 30. marts 2007.
Artikel 43. Vilje til at forpligte sig
Konventionen kan ratificeres af de stater, der har skrevet den under.
Artikel 44. Regionale organisationer
Regionale organisationer med overstatslig kompetence kan ratificere konventionen, d.v.s. at EU kan og vil ratificere sammen med de 27 EU medlemslande.
Artikel 45. Ikrafttræden
Denne konvention træder i kraft 30 dage efter, at det 20'ende ratifikationsdokument er deponeret hos FN's Generalsekretær.
For hvert enkelt lands vedkommende træder konventionen i kraft 30 dage efter, at staten har deponeret (afleveret) dens ratifikationsdokument til FN's Generalsekretær.
Artikel 46. Forbehold
Forbehold, som er uforenelige med konventionens hensigt og formål kan ikke tages.
Forbehold kan til enhver tid tilbagekaldes.
Artikel 47. Tilføjelser
Der kan fremsættes forslag om tilføjelser til konventionen, som skal vedtages på en statskonference.
Artikel 48. Opsigelse
En stat kan opsige konventionen. En opsigelse træder i kraft 1 år efter at opsigelsesdokumentet er modtaget af FN's Generalsekretær.
Artikel 49. Tilgængelig form
Teksten til denne konvention skal forefindes i tilgængelig form.
Artikel 50. Autentisk tekst
Den arabiske, kinesiske, engelske, franske, russiske og spanske tekst af denne konvention er alle lige autentiske.
Den 26. marts 2007
Jour.nr. 832-07
