Hvordan konventionen skal gennemføres og overvåges

Handicapkonventionen fastslår, at alle menneskerettigheder også gælder for mennesker med handicap - og konventionen opremser de vigtigste af dem. Disse rettigheder skal sikre at mennesker med handicap har adgang til de samme grundlæggende menneskerettigheder som alle andre.

Handicapkonventionen giver ikke mennesker med handicap nye rettigheder. Den præciserer derimod, hvordan staterne skal sikre de eksisterende grundlæggende menneskerettigheder, når det handler om mennesker med handicap. Konventionen er derfor et vigtigt instrument, når man skal beskrive, hvordan de enkelte sektorer indenfor samfundet skal forhindre, at mennesker med handicap ikke bliver diskrimineret, og at deres rettigheder respekteres.
 

Hvordan får konventionen virkning?

Før konventionen kan få retslig virkning i Danmark skal to betingelser være opfyldt: 1) Konventionen skal være ratificeret af 20 lande. Det er den blevet. 2) Danmark skal have ratificeret konventionen. Det er ikke sket, men er undervejs.

Danmark har med sin underskrift den 30. marts 2007 givet tilsagn om, at man har til hensigt at ratificere FN’s handicapkonvention. Det vil sige, at den eksisterende lovgivning skal bringes i overensstemmelse med konventionen, alle offentlige myndigheder og private skal overholde konventionen. Først når dette er bragt på plads, kan Danmark ratificere konventionen.

30 dage efter ratifikationen vil konventionen få retslig virkning i Danmark og man kan anlægge retssager på baggrund af konventionen ved danske domstole.

Hvordan gennemføres konventionen?

Konventionen skelner imellem to forskellige typer af rettigheder: de borgerlige og politiske rettigheder på den ene side og de sociale, økonomiske og kulturelle rettigheder på den anden side.

De borgerlige og politiske rettigheder træder i kraft straks uden nogen form for overgangsregler, når Danmark har ratificeret konventionen. De borgerlige og politiske rettigheder i konventionen omfatter bl.a. ret til deltagelse i det politiske og offentlige liv, ytringsfrihed, ikke-diskrimination, lige ret for loven, personlig frihed m.fl.

De sociale, økonomiske og kulturelle rettigheder omfatter bl.a. lige adgang til skolegang og alle former for videregående uddannelse, til arbejdsmarkedet , til en tilfredsstillende levestandard og til deltagelse i kultur- og fritidsliv og sport, herunder til rejser og turisme. Opfyldelsen af disse rettigheder skal ske gradvist, i overensstemmelse med det, der kaldes princippet om progressiv realisering, dvs. i overensstemmelse med landets økonomiske bæreevne og sociale udvikling.

Rige lande som Danmark og mange andre vestlige lande vil derfor få betydelig kortere tid til opfyldelse af konventionens krav end udviklingslande som f.eks. Uganda og Eritrea.

National og international overvågning

National overvågning

Ansvaret for den nationale opfyldelse og gennemførelse af konventionen påhviler regeringen. Bestemmelsen herom findes i artikel 33. FN har ønsket at undgå utidig indblanding i medlemslandenes indre forhold ved at give de ratificerende lande mulighed for selv at vælge fremgangsmåde. De skal opfylde konventionen, men nærmere hvordan, er op til hvert enkelt land, der er metodefrihed – dog med respekt af alle konventionens regler og under tilsyn fra den internationale overvågningskomite.

Konventionen foreskriver kun, at de enkelte lande skal:

• koordinere gennemførelsesarbejdet på regeringsniveau,
• inddrage institutter for menneskerettigheder, og
• inddrage det civile samfund, særlig mennesker med handicap og deres repræsentative organi­sationer.

Regeringen er altså forpligtet til at inddrage de grupper, som konventionen omfatter, i arbejdet med at tilpasse og udvikle ny lovgivning, (gennemførelseslovgivning).

Den danske regering skal rapportere om gennemførelsesprocessen til den internationale overvågningskomite første gang, senest to år efter at konventionen er trådt i kraft i Danmark, og herefter hvert fjerde år.

Danske NGOere – herunder Danske Handicaporganisationer har mulighed for at udarbejde en såkaldt skyggerapport til overvågningskomiteen. Skyggerapporten indeholder NGOernes beskrivelse af situationen for mennesker med handicap i Danmark og hvor godt eller dårligt den danske regering gør det i forhold til at sikre de grundlæggende menneskerettigheder for mennesker med handicap.

Den internationale overvågningskomite vil sandsynligvis bruge skyggerapporterne til at eksaminere landenes regeringer.

International overvågning

Da land. nr. 20 havde ratificeret (i foråret 2008) gik FN i gang med at nedsætte en international overvågningskomite. Denne skal bestå af 12 internationalt anerkendte handicapeksperter, som er uafhængige, og som skal komme fra forskellige kulturer og retssystemer, være af begge køn og nogle med handicap. Når 60 lande har ratificeret konventionen udvides kredsen af eksperter til 18.

Komiteens arbejde består i at behandle rapporter fra de enkelte medlemslandes regeringer, skyggerapporter fra uafhængige nationale organisationer og klager i medfør af tillægsprotokollen.

Læs mere

Følg Velfærdsministeriets arbejde med konventionen