FN's standardregler
Inden handicapkonventionen blev vedtaget var det internationale redskab for rettighedsarbejdet FN's standardregler om lige muligheder for handicappede.
FN's generalforsamling vedtog den 20. december 1993 en resolution, hvori man detaljeret beskriver handicappedes ret til ligestilling.
Resolutionen "FN's Standardregler om Ligebehandling af Handicappede" gennemgik alle aspekter ved handicappedes livssituation: behandling, uddannelse, beskæftigelse, fritid, familie - og tilgængelighed. For hvert område er opstillet en regel om, hvad myndighederne bør gøre for at sikre handicappede borgeres ligebehandling.
Der var tale om en resolution, ikke en konvention, så Standardreglerne er ikke juridisk bindende. Men dokumentet - som alle klodens nationer i fællesskab har vedtaget - var og er naturligvis moralsk og politisk forpligtende.
I dag anvender vi målsætninger fra den efterfølgende handicapkonvention (2006) i det daglige handicappolitiske arbejde.
Læs mere:DH og standardreglerne
Sådan er reglerne skruet sammen
Reglerne kort fortalt
Uforkortet udgave af FN´s standardregler
Vi måler på reglerne - om DH's handicapindeks
