Share |
Forside | Politik | Rettigheder | FN's standardregler | Reglerne kort fortalt

Reglerne kort fortalt

For dem, der gerne vil have et hurtigt overblik: Første afsnit i hver regel.

Forudsætninger

1: Øget opmærksomhed
De enkelte lande bør træffe foranstaltninger til at skabe øget opmærksomhed om menne­sker med handicap, deres rettig­he­der, be­hov, medvirken og udviklingsmuligheder.

2: Behandling
De enkelte lande bør sikre men­ne­ske­r med handicap effektiv be­hand­ling.

3: Revalidering
De enkelte lande bør sikre, at der findes revalideringstilbud til­ men­neske­r ­med handicap, således at de kan opnå og be­vare deres op­tima­le funktionsniveau og uafhængighed.

 

 

4: Støtteforanstaltninger
De enkelte lande bør sikre udvikling og udbud af støtte­for­anstaltninger, herunder hjælpemidler til mennesker med handicap med hen­blik på at bistå dem med at øge deres selvstændighed i dag­lig­dagen og med at gøre brug af deres rettigheder.

Indsatsområder

5: Tilgængelighed
De enkelte lande bør anerkende, at tilgængelighed er altafgørende for opnåelse af lige muligheder i alle områder af samfundet. De enkelte lande bør for mennesker med handicap af enhver art:
a) indføre handlingsprogrammer med henblik på at gøre de fysiske omgivelser tilgængelige og
b) træffe foranstaltninger til at sørge for adgang til oplysning og kommunikation.

6: Uddannelse
De enkelte lande bør anerkende princippet om lige uddannelses­mu­ligheder og integration i grund­skole, ungdomsuddannelse og højere uddannelse for han­di­cappede børn, unge og voksne. De bør sik­re, at uddannelse af mennesker med handicap er en integreret del af ud­dannelsessyste­met.

7: Beskæftigelse
De enkelte lande bør anerkende princippet om, at mennesker med handicap skal have mulighed for at udøve deres menneske­rettigheder, speci­elt på beskæftigelsesområdet. I både by- og lan­dområder skal de have lige muligheder for produktiv og udbytterig be­skæftigelse på arbejdsmar­ke­det.

8: Bevarelse af indkomst og social sikring
De enkelte lande er ansvarlige for at menne­sker med handicap bevarer deres indkomst og opnår social sikring.

9: Familieliv og personlig integritet
De enkelte lande bør fremme fuld deltagelse for mennesker med han­dicap i familielivet. De bør fremme deres rettigheder med hensyn til per­sonlig integ­ritet og sikre, at lovgivningen ikke diskrimine­rer mod men­neske­r med handicap med hensyn til seksu­elle forhold, ægteskab og foræl­dreværdig­hed.

10: Kultur
De enkelte lande skal sikre, at mennesker med handicap inte­greres og kan deltage i kulturelle aktiviteter på lige fod med andre.

11: Fritid og sport
De enkelte lande skal træffe foranstaltninger, der sikrer, at mennesker med handicap har lige muligheder for udøvelse af fritids- og sportsaktiviteter.

12: Religion
De enkelte lande skal opfordre til, at der træffes foranstalt­nin­ger til handi­cappedes lige deltagelse i det reli­giø­se liv i det samfund, de tilhører.

Gennemførelse

13: Oplysning og forskning
De enkelte lande påtager sig det endelige ansvar for indsamling og formidling af oplysninger om handicappedes levevilkår og at frem­me omfattende forskning på alle områder, herunder vedrørende barrierer, der påvirker handicappedes liv.

14: Strategi og planlægning
De enkelte lande skal sikre, at handicapaspektet indgår i deres strategi og planlægning i alle tilfælde, hvor det er relevant.

15: Lovgivning
De enkelte lande har ansvaret for at skabe lovgrundlaget for de for­anstaltninger, der skal til for at opnå fuld deltagelse og lig­e muligheder for mennesker med handicap.

16: Økonomisk politik
De enkelte lande har det økonomiske ansvar for nationale programmer og foranstaltninger til at skabe lige muligheder for mennesker med handicap.

17: Koordinering af indsatsen
De enkelte lande er ansvarlige for oprettelse og styrkelse af nationale koordinationsudvalg, eller lignende organer, der skal tjene som nationalt samlingspunkt for handicapspørgsmål.

18: Organisationer af handicappede
De enkelte lande bør anerkende handicaporganisationernes ret til at repræsentere mennesker med handicap nationalt, regionalt og lokalt. De ­enkelte lande bør også anerkende handicaporga­nisa­tio­nernes rådgivende rolle i beslutningsprocessen med hensyn til handicap­spørgsmål.

19: Uddannelse af personale
De enkelte lande er ansvarlige for at sikre tilstrækkelig ud­dan­nelse af personale, der på alle niveauer er involveret i plan­læg­ningen og tilvejebringelsen af programmer og serviceydelser for menne­sker med handicap.

20: National opfølgning og evaluering
De enkelte lande er ansvarlige for løbende opfølgning med og eva­lu­ering af gennemførelsen af natio­nale programmer og ydelser ved­rø­rende lige muligheder for mennesker med handicap.

21: Teknisk og økonomisk samarbejde
De enkelte lande, industrilande såvel som udviklingslande, har ansvaret for at samarbejde om og træffe foranstaltninger til at for­bedre handicappedes levevilkår i udviklingslandene.

22: Internationalt samarbejde
De enkelte lande skal deltage aktivt i internationalt samarbej­de om strategier for tilvejebringelse af lige muligheder for menneske­r ­med handicap.

Søg
Kontakt DH's konsulent
Chefkonsulent
Signe Højsteen
sih@handicap.dk
Tlf.: 3638 8530
Abonner på nyt
Få en mail en gang om ugen, hvis der er nyt indhold på dine favoritsider. Vælg selv, hvilke emner, du vil abonnere på.
Abonner