Debat-gruppe på google

Debat-gruppe på google for DH's repræsentanter i klagesystemet på det sociale område og beskæftigelsesområdet

Debatgruppe for DH på beskæftigelses- og socialområdet

DH har en mailbaseret debatgruppe på google for medlemmer og suppleanter i sociale nævn, beskæftigelsesankenævn, Ankestyrelsen og Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg. Her kan du stille spørgsmål og få gode ideer og kommentarer fra andre tillidsrepræsentanter i samme situation som dig. Der gives også løbende information fra DH's sekretariat.

Du skal være medlem af debatgruppen for at kunne modtage og sende post til gruppens medlemmer. Når du repræsenterer DH i klagesystemet, bliver du automatisk medlem af gruppen.

Du kommer i kontakt med de øvrige medlemmer af debatgruppen ved at sende en mail til adressen klage-debat@googlegroups.com - så når dine spørgsmål eller kommentarer ud per email til alle gruppens medlemmer, som ligeledes svarer per email.

Hvis du vil læse tidligere indlæg, kan du besøge debat-gruppens hjemmeside: Klage-debat for Danske Handicaporganisationer - det kræver dels medlemskab af gruppen, dels en brugerkonto hos Google. (Det har du måske allerede, hvis du anvender andre Google-ydelser). Vær opmærksom på, at du skal være logget ind på din google-konto, før du kan få adgang til debatgruppen.

Det er muligt automatisk at omdirigere dine emails fra google-gruppen til en særlig mappe i din indbakke. På den måde dirigeres mails fra gruppen udenom din indbakke, og du kan læse de relevante mails, når du selv har tid og lyst. Her finder du en trin for trin-guide til automatisk omdirigering.

Ved eventuelle problemer, kontakt Karin Friis Trebbien kft@handicap.dk 

Kontakt konsulent
Besk.politisk konsulent
Mette Raun
mer@handicap.dk
Direkte: 3638 8570
Socialpol. konsulent
Kirsten Plambech
kp@handicap.dk
Direkte: 3638 8534