Tilgængelighedsgalleriet 2003

Fotos fra de nu nedlagte amtsafdelingers dokumentationsprojekt, Tilgængelighedsgalleriet. Et projekt under Det Europæiske Handicapår 2003. Galleriet er IKKE ajourført siden 2003!

Hver af de 15 amtsafdelinger tog en række fotos af gode og dårlige eksempler på tilgængelighed i deres område. Disse fotos blev dels præsenteret på en række plancher, der blev udstillet lokalt i Handicapåret 2003, dels lagt i en database, hvorfra man kunne fremsøge eksemplerne efter forskellige kriterier. Denne database virker ikke mere.

Vi har i stedet valgt at stille alle fotos til rådighed på denne måde, sorteret efter bynavnet.

Det skal understreges, at hverken tekst eller fotos er ajourført siden 2003. Hvis du finder et foto, hvor forholdene er forbedret siden dengang - eller forværret! - så send en mail til jh@handicap.dk og angiv titlen på det pågældende foto.

 

Listevisning

Aabenraa: Apoteker-trapper 1

|
Når nøden er størst, så er hjælpen ofte svær at få fat i. Her er det et enkelt trin, der sætter barrieren mellem kørestolsbrugerne og apoteket. Det er lige ved og næsten.

Aabenraa: God belægning

|
Endnu et eksempel på, at man kan anvende brosten, så både synshandicappede, gangbesværede og kørestolsbrugere kan være med. Storetorv er renoveret med god tanke på tilgængeligheden.

Aabenraa: Gode boliger

|
I dette boligforeningsbyggeri ved Reberbanen har man tænkt på tilgængeligheden fra første spadestik. Det gælder ikke kun kørestolsbrugere. I de to rummelige elevatorer er knapperne således forsynet med blindskrift.

Aabenraa: Trapper igen!

|
Det er nok ikke her, man som kørestolsbruger køber briller eller får sat håret. Der er masser af plads til at lave en rampe, der kan passe til den fredede bygning. Det er altså set før.

Aabenraa: Trapper til rådhuset

|
Et gelænder til dårligt gående - det var, hvad det kunne blive til, da man omlagde brolægningen foran rådhuset i Aabenraa. En veritabel forskansning i forhold til kørestolsbrugerne.

Aakirkeby: Belægningen gør forskellen

|
Så smukt og harmonisk kan man lave en rampe. Det ville også være trist, hvis kørestolsbrugerne ikke kunne komme ind på Turistbureauet og hente oplysninger om øens tilgængelige seværdigheder.

Aakirkeby: Expert i tilgængelighed?

|
Det er blevet nemt at handle hos Expert i Aakirkeby. Læg mærke til, hvordan selve fortorvet er hævet, så rampen næsten er usynlig.

Aakirkeby: Hæv niveauet - 2

|
NU: En omlægning i brolægningen har skabt en niveaufri indgang, så alle kan komme ind. Samtidig spares personalet for rygskader, da al kan køres ind og ud af butikken.

Aakirkeby: Hæv niveauet - 1

|
FØR: Sådan så indgangspartiet ud hos Kop & kande. En rist og et dørtrin forhindrede kørestolsbrugere i at blive kunder der.

Aakirkeby: Ingen grimme ramper

|
Brolægningen på torvet er hævet, så den flugter med indgangen til PC-shoppen. Det giver niveaufri adgang for alle - uden grimme ramper.

Aakirkeby: Ingen hindring

|
Her er der ingen handelshindringer. Et godt indgangsparti giver adgang for alle.

Aakirkeby: Kompromisser om kantsten

|
Kantsten kræver kompromisser. Kørestolsbrugerne vil helst være fri for dem. Sysnshandicappede behøver dem for at kunne skelne mellem fortorv og kørebane. Selv de buede versioner kan give problemer: Der skal stærke armkræfter for at forcere denne type i en manuel kørestol.

Aakirkeby: Lige ved - 1

|
Det er så lidt, der skal til. Der er masser af plads til at hæve belægningen foran indgangen, så man kunne få en niveaufri adgang.

Aakirkeby: Nalles rampe - 1

|
Nalles fine rampe nytter jo ikke, hvis den bruges til udstilling.

Aakirkeby: Nalles rampe - 2

|
Uden varer på rampen kan alle handle i butikken.
Handlinger tilknyttet webside
Søg
Tilgængelighed:
Monica Løland
mol@handicap.dk
Direkte: 3638 8524
Abonner på nyt
Få en mail en gang om ugen, hvis der er nyt indhold på dine favoritsider. Vælg selv, hvilke emner, du vil abonnere på.
Abonner