Du er her:

Enmandsbetjente tog i DSB

Flere af DSB’s regionaltog kører som enmandsbetjente tog med en lokomotivfører; men ingen togfører til at tjekke billetter og svare på spørgsmål fra kunderne.


Når DSB’s nye køreplan træder i kraft den 13. december 2015 kører DSB enmandsbetjente tog på følgende strækninger:

  • Svendborg-Odense-Fredericia,
  • Fredericia-Vejle-Struer, Fredericia-Esbjerg,
  • Fredericia-Aarhus H,
  • Odder-Aarhus H-Grenaa,
  • Lindholm-Skørping 
  • Aalborg-Frederikshavn.

Der kan komme flere strækninger til i fremtiden. Det informerer vi om, når det er aktuelt.

Kunder, der har behov for assistance ved rejser mellem to stationer betjent af DSB, skal bestille deres rejse senest 24 timer i forvejen. Bestilling sker på telefon 70 13 14 19 til DSB Handicapservice.

I toget kan kunder, der har behov for at komme i kontakt med DSB på rejsen, kontakte DSB Kundecenter på telefon 70 13 14 15 – tast 3. Der er opslag med telefonnummeret på DSB Kundecenter i togene.

Medarbejderne i DSB Kundecenter er instrueret i, hvordan de skal håndtere sygdom og eventuelle problemer med DSB Handicapservice.

Lokomotivføreren, der kører et enmandsbetjent tog, er på forhånd orienteret om, hvilke stationer, der er bestilt Handicapservice til.

Det sikrer, at lokomotivføreren er opmærksom på, at ind- og udstigning tager længere tid end normalt, og at personen, der assisterer, er kommet ud af toget inden afgang.