DH’s særlige klageadgang

Hvis man som aktiv i en af DH's lokalafdelinger finder konkrete eksempler på byggerier, der ikke opfylder tilgængelighedskravene i lovgivningen, eller bliver bekendt med en kommune, der ikke sikrer, at lovgivningens krav til tilgængelighed følges, har man reelt to muligheder for at klage over sagen.

Det er vigtigt her at skelne mellem mangler opstået pga. fejlagtig byggesagsbehandling af tilgængelighedsspørgsmål - og mangler opstået pga. sløseri hos bygherren.

Her beskrives de to muligheder:

1. Klage over kommunens byggesagsbehandling

I følge Byggeloven kan man klage over en bygningsmyndigheds afgørelser i forbindelse med dens behandling af en byggesag. Denne klage rettes til et af de regionale statsforvaltninger (statsamternes afløsere). Det er ikke enhver, der har ret til at klage. Men DH og medlemsorganisationerne har fået denne ret skrevet ind i Byggeloven. Vi må klage over afgørelser vedrørende handicapforhold. Det fremgår af lovens §23:

"§ 23. Kommunalbestyrelsens afgørelser vedrørende forhold, der er omfattet af denne lov, jf. dog § 12, stk. 7, § 16 A, stk. 4 og § 18 A, stk. 4 kan, for så vidt angår retlige spørgsmål, påklages til statsamtet, i Københavns og Frederiksberg kommuner til bolig- og byministeren (efter 1.4.03 til Københavns Overpræsidium).
   Stk.2. Kommunalbestyrelsens afgørelser kan i øvrigt ikke påklages til anden administrativ myndighed. Statsamtets afgørelser efter stk. 1 kan ikke påklages til anden administrativ myndighed.
   Stk. 3. Kommunalbestyrelsens afgørelser kan påklages af afgørelsens adressat og andre, der har en individuel, væsentlig interesse i sagens udfald. Danske Handicaporganisationer og medlemsorganisationer heraf er tillige berettiget til at påklage kommunalbestyrelsens afgørelser vedrørende handicapforhold.
§ 24. Når ikke andet er bestemt, er klagefristen 4 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt den pågældende."

DH opfatter denne ret som en pligt. Det er kolossalt vigtigt at klage over fejl og mangler ved tilgængeligheden i forbindelse med byggesagsbehandlingen. Det vil skærpe opmærksomheden hos både bygningsmyndigheden og bygherren.

Klagen skal formelt set gå på, at kommunen ikke har sikret tilgængeligheden gennem byggesagsbehandlingen. Det kan være, at et byggeri f.eks. har fået en såkaldt ibrugtagningstilladelse fra bygningsmyndigheden (kommunen) til trods for fejl eller mangler i tilgængeligheden. Det kan være, at der er givet ulovlige dispensationer, eller at der er tale om egentlige udeladelser i forbindelse med tilgængeligheden.

Men helt nemt er det ikke.

Manglende informationer og klagefristen

Klagerne skal formelt set afgives inden fire uger efter en kommunal afgørelse. Klagerne afgives til de nye statslige regionale kontorer; i København og Frederiksberg til Statsamtet for København.

Der er dog en række uafklarede spørgsmål om, hvornår og hvordan DH bliver gjort bekendt med disse afgørelser. Det betyder, at der kan stilles spørgsmål ved fortolkningen af denne frist. Hvordan skal man kunne klage over en afgørelse, man ikke kender til? Det må siges at være det store problem omkring DH's særlige klageret.

Folketingets Ombudsmand har vurderet, at kommunerne bør informere DH, når de træffer afgørelser om handicapforhold, eksempelvis dispenserer fra tilgængelighedskravene. Men kommunerne har ikke en forpligtigelse til at informere. Dette arbejder DH med at få klarlagt og gjort tydeligt.

Der er mange eksempler på nyt byggeri, der er klart ulovligt opført. Generelt kan sige, at når først byggeriet står der, så er der gået mere end fire uger efter kommunens afgørelse i byggesagen. Derfor må man i stedet bruge den anden klagemulighed:

2. Lovliggørelse af opførte byggerier med utilgængelige løsninger

I henhold til Byggelovens §16A har kommunen en forpligtelse til at sørge for at ulovlige forhold, de bliver bekendt med, bliver gjort lovlige. Det vil sige, at man kan klage over mangler og fejl i et allerede opført byggeri. Såfremt det ikke drejer sig om forhold opstået i byggesagsbehandlingen, men der er tale om, at bygherren eller hans rådgivere har set bort fra tilgængeligheden - eller lavet utilgængelige løsninger, der er ulovlige - så kan der klages til bygningsmyndigheden (kommunen).

Griber kommunen ikke ind ved herefter at stille de nødvendige krav om lovliggørelse - eller gør kommunen byggeriet lovligt ved at give en dispensation - så kan der klages herover til de nye regionale statsforvaltninger.

Formularer til klager

Her kan hentes to forskellige skabeloner (worddokumenter) til de klager, der er beskrevet ovenfor.

Hent skabelon til klage efter byggelovens §23 (klager over kommunens afgørelser)

Hent skabelon til klage efter byggelovens §16 (klage over ulovligt byggeri)