Du er her:

EDF efterlyser fotos af tilgængelighed til transport

Den europæiske handicappolitiske paraply European Disability Forum (EDF) har brug for billeder, der viser eksempler på både god og dårlig tilgængelighed i forbindelse med transport. Billederne kan f.eks. illustrere en kørestol, der er gået i stykker, efter kontakt med flyselskabet, problemer med at komme ombord på en bus, manglende tilgængelige køreplaner, uklar skiltning, elevatorer der er i stykker. Men også positive ting eks., når du har modtaget kompetent og venlig assistance i lufthavnen, eller tog med niveaufri adgang, ledelinjer på perroner m.m.
 
Billederne skal bruges til at illustrere EDFs politiske arbejde med transport og tilgængelighed i både den interne og eksterne kommunikation, for eksempel i oplæg, præsentationer, udstillinger eller på facebook og twitter. EDF vil naturligvis kreditere dig, så du må gerne oplyse dit fulde navn og om muligt dato og sted, hvor billedet blev taget. Hvis du har lyst til at fortælle mere om, da billedet blev taget, så kan du også gøre det.
 
Send dine billeder til [email protected], gerne med kopi til [email protected]