Undervisnings- og uddannelsesområdet

Ved begyndelsen af 2007 blev DH's repræsentation i nævnet udvidet fra et til to medlemmer. Dette har vist sig at være tvingende nødvendigt for at kunne overskue den store mængde tunge sager der har været i nævnet i 2007. I realiteten er vi 4 DH-repræsentanter der dækker hinanden ind. Kitt Boel og Morten Carlsson er ordinære medlemmer mens Brian Pedersen og Signe Højsteen fungerer som suppleanter.

Af beretningen for nævnets arbejde i 2007 kan det læses, at der har været mere end 384 klager og at der de facto har været tale om en fordobling i forhold til året før. Selv om nogen har forsøgt at forklare den store stigning med en øget adgang til at klage, er det angiveligt den samme type klagesager, der præger nævnets arbejde - der er bare flere af dem. Samtidig fornemmes en stigende antal meget komplekse sager der kræver megen indsigt, viden og bearbejdning i nævnets sekretariat og hos medlemmerne af nævnet.

Udover DH's repræsentanter sidder der 2 fra KL, 1 medlem fra DR og så formanden, som er jurist. Netop udskiftningen af formanden, og stort set alle sekretariatets såvel juridiske som pædagogisk./psykologiske medarbejdere, har præget arbejdet. Der har periodisk været uenighed om flere praktiske og politiske forhold. Dette har medført flere møder mellem DH og skolestyrelsen, departementet og den juridiske formand.

Den nye kommunale virkelighed præger tilsyneladende forvaltningernes evne til at håndtere specialundervisningssagerne. Praktisk taget ingen sager er af kommunerne behandlet 100 % korrekt. Det handler gennemgående om manglende skriftlige afgørelser, manglende vejledning om klageadgang, manglende høring af forældrene osv.

Ud over en række kommuners problemer med at håndtere sagerne korrekt, er det åbenlyst at kommunalreformen har haft betydning for børnene og skolerne. Det er en stigende kommunal egoisme, ”vi kan selv” syndromet vokser, lige så et ønske om, via inklusion at finde et rationale frem for at give det rigtige tilbud.

Det skal her bemærkes, at Københavns Kommune har gjort sig uheldigt bemærket ved at have en andel svarende til 35 % af klagerne (mod en befolkning på 9 %). Dels har langt de fleste afgørelser gået kommunens forvaltning imod og endelig har skolestyrelsen holdt afklarende møder med hovedstadens skoleforvaltning.

Omkring 1/3 af de indklagede sager løses ved, at kommunerne på eget initiativ ændrer afgørelsen til fordel for barnet/forældrenes ønske, efter at klagen er indgivet til klagenævnet. Dette kunne indikere, at kommunerne ”prøver om den går” og i hvert fald rejser det et problem, hvis mange forældre forventeligt ikke har kompetencer eller kræfter til at klage. Disse børn får ingen ny chance.

Derfor arbejdes der for tiden med en udvidet og meget konkret vejledning til kommunerne om den vidtgående specialundervisning, visitation, planlægning og behandlingen af klageadgangen. Skolestyrelsen forestår dette arbejde i samarbejde med repræsentanter for KL og DH.

Af de sager, som når helt frem til nævnet til afgørelse, gives der medhold i den overvejende del. Kun i en 1/3 af sagerne får klagerne (forældrene) ikke medhold. I enkelte af disse sager afgiver DH's repræsentanter dissens (erklærer sig uenig i afgørelsen) og dette noteres i afgørelsen. En række forældre vælger på denne baggrund at rejse sagerne over for Folketingets Ombudsmand. Det sker som udfordring til grundlaget for afgørelsen og fordi der ikke i tilstrækkelig grad er taget hensyn til de faglige indstillinger.

I 2007 blev 6 af disse sager forelagt Folketingets Ombudsmand, som i alle sager har valgt at sende disse retur til fornyet behandling i sekretariatet og klagenævnet!

DH's medlemmer har undret sig over, at der endnu ikke er nået klagesager frem til nævnet i forbindelse med implementeringen af ungdomsuddannelsen samt på voksenundervisningsområdet. Det er vores indtryk, at sekretariatet i for høj grad afviser disse sager på formalia. Derfor har vi nu anmodet om, at sagerne med belysning af problematikker kommer frem til nævnet.

Det skal i den sammenhæng bemærkes, at forhalingen, og i nogen tilfælde direkte undladelse af at etablere individuelt tilrettelagte tilbud til den 3-årige ungdomsuddannelse for unge med særlige behov, i sig selv kan betragtes som afslag og derfor bør indklages for nævnet.

Nævnet vil forhåbentlig i fremtiden få mere styr på sagsekspeditionen, sagsbehandlingstiden (gennemsnitning på 4 mdr. for tiden) og en effekt af, at kommunerne bliver bedre klædt på til at forvalte folkeskolelovens ånd og bogstav. Omvendt kan der vise sig at være nye udfordringer, når borgfredsaftalen udløber med udgangen af 2008 og kommunerne føler, at de har endnu mere frit slag

Kit Boel & Morten Carlsson

(Brian Pedersen & Signe Højsteen er suppleanter)

I ankenævnet for uddannelsesstøtte har Dennis Sørensen (Danske Døves Landsforbund), Isak Houe, (Muskelsvindfonden) og Stinna Brinch Christensen, (Dansk Blindesamfund) repræsenteret DH på skift. Beretningen er skrevet sammen af uddannelsespolitisk konsulent efter bidrag fra repræsentanterne.

Nævnet tager stilling til klagesager over specialpædagogisk støtte ved efterskoler, frie grundskoler, ungdomsuddannelser samt videregående uddannelser. Nævnet tager desuden stilling til klagesager over tildeling af handicaptillæg til SU for studerende ved videregående uddannelser.

Helt overordnet er det vores opfattelse, at et stort antal af de personer, der klager, får ret. Desværre er det endnu ikke lykkedes at komme igennem med vores ønske om, at der skal udarbejdes statistik over klagesagerne.

Der er tydelig forskel i sagerne vedrørende specialpædagogisk støtte (SPS) og sagerne om handicaptillæg til SU. Anslået er det i omkring ¾ af SPS-sagerne, der bliver givet medhold, mens det snarere er i ¼ af handicaptillægssagerne. Omkring handicaptillægsområdet er det de sager, hvor klager ikke kan klare både studie og arbejde, der tabes, og vi er oppe mod ret eksplicitte formuleringer i bekendtgørelsen.

Et problem jeg ser i mange sager om handicaptillæg, og som jeg flere gange har understreget over for ankenævnet, er at der ikke kommunikeres ret klart om afgrænsninger af, hvordan lovgrundlaget er for handicaptillæg til SU. Det fremgår simpelt hen ikke eksplicit i styrelsens afgørelser, at helhedsbetragtningen om studie plus fritidsjob ikke er relevant og vi ser således adskillige sager, hvor klager helt frem til ankenævnet peger på, at grunden til, at vedkommende skal have handicaptillæg, er denne helhedsbetragtning.

Når styrelsen indhenter speciallægeerklæringer gør den det ikke klart, hvilke kriterier, der er relevante, og hvilke der ikke er, og lægerne kan således ende med at fokusere hele deres erklæring på, hvorvidt ansøger kan klare studie og fritidsjob og måske dermed kommer til at nedprioritere det, som rent faktisk kan hjælpe ansøger.

Ligeledes har styrelsen svært ved at partshøre studerende, når styrelsen henter oplysninger fra andre kilder end den studerende selv.

Isak Kornerup Houe, Dennis Sørensen og Stinna Brinch Christensen

I 2007 etablerede man til opfølgningen på det hidtidige Grundskoleråd dette nye råd. Det går i folkemunde under navnet Skolerådet. Rådet har til opgave at følge og vurdere samt rådgive undervisningsministeren om det faglige niveau og den pædagogiske udvikling i folkeskolen og ungdomsskolen samt elevernes udbytte af undervisningen.

Rådet skal endvidere vurdere skolens evne til at bidrage til at bekæmpe elevers negative sociale arv og evne til at øge integrationen af elever med anden etnisk baggrund end dansk.

Undervisningsministeren kan forelægge spørgsmål om folkeskolen og ungdomsskolen for rådet.

Danske Handicaporganisationer har en plads i rådet. Desværre er der heller ikke mulighed for at lade sig repræsentere af en suppleant, hvis ikke man har mulighed for at deltage i møderne.

Rådet mødes to gange om året. I forbindelse med et af møderne afholdes der normalt et seminar med fokus på nogle centrale problemstillinger.

Rådet arbejder anderledes, end de fleste andre råd. Der er nedsat et ”formandskab” - 3-5 medlemmer udpeget af ministeren, som i dagligdagen planlægger rådets arbejde, udarbejder rapporter m.v. Hele rådet består af ca. 20 personer. Man er normalt udpeget for en periode på tre år. Skolestyrelsen er sekretariat for rådet.

Rådet kan beskæftige sig med alle emner inden for områderne, herunder også specialundervisning.

Man kan læse mere om rådet på denne hjemmeside: www.skoleraadet.dk. Her kan man også bestille rådets nyhedsbrev.

Stig Langvad