Hvad er Miniprogrammet?
Danske Handicaporganisationer har siden 1994 haft en programsamarbejdsaftale med Danida, Udenrigs-ministeriets afdeling for international udviklings-bistand. Miniprogrammet er på Finansloven og giver handicaporganisationerne økonomisk mulighed for at gennemføre et målrettet udviklingsarbejde i syd.
Miniprogrammet forventes at bidrage til to udviklings-mæssige mål i den danske udviklingsbistand:
- Styrkelse af den folkelige deltagelse i den danske udviklings-bistand
- Afprøvning af udviklings-strategier, metoder og potentielle partnerskaber på nye områder af den danske indsats
DH's udgangspunkt
Det idémæssige udgangspunkt for DH og miniprogrammet er, at mennesker med handicap spiller en særlig rolle i den globale og lokale udvikling. Mennesker med handicap skal inddrages i ulandsarbejdet, når det gælder udvikling af civilsamfundet.

