Share |
Forside | Projekter | Ligestilling | Viborg_08

Vi vil gøre en forskel!

Tre DH-afdelinger har sat kvinder med handicap på dagsordenen

Vi vil gøre en forskel!

Temadagen resulterede bl.a. i plakaten her

De generelle problemstillinger og begrænsende tænkemåder i forhold til det at være kvinde forstærkes, når fokus er på kvinder med handicap. Det handler om at overvinde disse barrierer i mænds og kvinders tænkemåder, da de er væsentlige hindringer for arbejdet med at skabe lige muligheder og deltagelse for alle i samfundslivet - og ikke mindst for kvinder med handicap.

Ovenstående var oplægget til en temadag om kvinder med handicap, der blev arrangeret 24. maj af DH-afdelingerne i Silkeborg, Skive og Viborg. Formålet med dagen var at sætte fokus på problemstillinger og muligheder, og at sætte mangfoldighed og lige muligheder på dagsordenen i handicaprådet og lokalsamfundet - i foreninger, skoler, institutioner mv.

Temadagens indhold var oplæg og erfaringsudveksling grupperet omkring forskellige situationer og roller: Kvinder i lokalsamfundet, i familiemæssig sammenhæng, i fritidssammenhænge, i uddannelsesmæssig sammenhæng og kvinder på arbejdsmarkedet.

Temadagen mundede på hvert område ud i en kort handlingsplan, som inspiration for det videre arbejde. Der er efterfølgende lavet en plakat, der skal synliggøre og understøtte det videre arbejde. Plakatens budskaber er følgende:

  • Vi vil mangfoldighed og lige muligheder
  • Gør en forskel - brug din indflydelse
  • Vær aktiv - det smitter!
  • Kvinde - benyt dine muligheder
  • Kvinde - vær en rollemodel for dine medsøstre
 

Download materialer fra temadagen: 

 

Plakatens kan desuden rekvireres fra DH-Viborgs formand Torben Koed Thomsen, 8662 6368, dh-viborg@handicap.dk. Plakaten er gratis, men der skal betales for forsendelsen.

Søg
Kontakt DH's konsulent
Projektkonsulent
Line Mørkegaard
lm@handicap.dk
Direkte: 3638 8515
Abonner på nyt
Få en mail en gang om ugen, hvis der er nyt indhold på dine favoritsider. Vælg selv, hvilke emner, du vil abonnere på.
Abonner