Indholdet i projektet
Der kan være tale om brug af støtteperson til fastholdelse i et eksisterende arbejdsforhold eller til etablering af et nyt. Ansættelse kan være på såvel ordinære som særlige vilkår – eksempelvis fleksjob eller job med løntilskud.
Indholdet i projektet lægger sig så tæt op af den eksisterende Lov om kompensation til handicappede i erhverv. Dog adskiller projektet sig på et par områder.
Arbejdspladsen/virksomheden tilbydes information om, hvordan den pågældendes nedsatte arbejdsevne kommer til udtryk, og på hvilken måde den påvirker udførelsen af arbejdsopgaverne. Erfaringer viser, at grundig information om konsekvenserne af arbejdsnedsættelsen øger rummeligheden på arbejdspladsen.
Der er en tæt og løbende opfølgning på den enkelte ordning. Ansvaret for opfølgningen ligger som udgangspunkt hos den myndighedsperson, som bevilger støttepersonen. I praksis kan opfølgningen dog også varetages af en person, som har et specielt godt kendskab til personen med nedsat arbejdsevne.
Ligeledes adskiller projektet sig ved at tilbyde støttepersonerne at deltage i erfa-grupper sammen med andre støttepersoner. På møderne er der mulighed for gensidig erfaringsudveksling. Møderne ledes af en professionel supervisor, som har erfaring med de problemstillinger, der knytter sig til job og nedsat arbejdsevne. Projektet har som forsøg også oprette en ”hotline” for støttepersoner i Frederiksborg amt og i Københavns amt. Det er projektets to supervisorer, som kan kontaktes via hotlinien. Støttepersonerne kan bruge hotlinien til at drøfte akutte problemstillinger, de måtte stå overfor.
Læs mere:
Hvad er en støtteperson?
Hvem kan få en støtteperson?
Projektets målgruppe – og deres behov for støtte
Baggrunden for ”Projekt støtteperson”
Links:
