Evaluering af de økonomiske styringsredskaber i beskæftigelsesindsatsen
Arbejdsmarkedsstyrelsen har evalueret effekten af den økonomiske styring af beskæftigelsesindsatsen, herunder effekten af de statslige refusionsordninger, ministermål mm.
Evalueringsrapporten viser nogle uhensigtsmæssige effekter af refusionsordningerne på områderne sygedagpenge, fleksjob og ledighedsydelse, som er interessante, bl.a. at bortfaldet af statslig refusion i forbindelse med, at varighedsbegrænsningen for sygedagpenge indtræder efter 52 uger, ingen positiv effekt har på afgang til selvforsørgelse.
Derudover viser analysen, at de blødere styringsredskaber i beskæftigelsesindsatsen kun har en meget lille styringseffekt sammenlignet med refusionen. Blandt andet afføder kritik fra beskæftigelsesregionerne kun en relativt lille politisk reaktion sammenlignet med fx kom-munal revisionskritik og kritik i medierne. Opnåelse af de årlige ministermål prioriteres også meget lavt af de kommunale politikere, og jobcentermedarbejderne hverken kender eller arbejder efter målsætninger i beskæftigelsesplanen.
Du finder et notat af evalueringens konklusioner nederst på siden.
Link til hele evalueringen: http://www.ams.dk/Publikationer/2010/11-01_evaluering-oekonomisk-styringsmekanismer.aspx?p=3&pub=2010/11-01_evaluering_oek_styring&show=long
