Vederlag og befordringsgodtgørelse
Vederlag og befordringsgodtgørelse til medlemmer i regionale beskæftigelsesråd
Følgende satser er gældende fra april 2010:
Mødeledelse: Formænd og suppleanter for formænd (når suppl. leder mødet):
Pr. møde i råd og udvalg inkl. forberedelse: 1193, 70 kr.
Pr. arbejdstime for andre møder og evt. andet arbejde i RBR: 280,87 kr.
Deltagelse i møder: Medlemmer og suppleanter for medlemmer (når suppl. deltager):
Pr. møde inkl. forberedelse: 456,41 kr.
For møder, der varer mere end fire timer, ydes det dobbelte.
Kørselsgodtgørelse:
3,56 kr. pr. kilometer + evt. andre transportudgifter
Der gives ikke vederlag for tabt arbejdsfortjeneste til formænd eller medlemmer.
Vederlag og befordringsgodtgørelse til medlemmer i lokale beskæftigelsesråd
Der udbetales ikke honorar til rådenes medlemmer. Kommunalbestyrelsen i den enkelte kommune kan dog beslutte, at medlemmerne skal have udbetalt diæter, erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste og udgiftsgodtgørelse (jf. § 16a i Lov om kommunal styring). En sådan beslutning skal omfatte alle medlemmer af det enkelte lokale beskæftigelsesråd – kommunen kan ikke vælge kun at dække udgifterne for fx DH's repræsentant.
De fleste kommuner har tidligere valgt hverken at udbetale diæter eller at dække transportudgifter til medlemmer af LBR, hvilket er et stort problem for mange DH-repræsentanter. DH arbejder løbende på fra centralt hold at finde en varig løsning på problemet.
Vederlag og befordringsgodtgørelse til medlemmer i beskæftigelsesankenævn og sociale nævn
Medlemmerne i beskæftigelsesankenævnene og de sociale nævn modtager aflønning (vederlag) pr. sag. Aflønnningen i Beskæftigelsesankenævnet er på samme niveau som i de sociale nævn. Aflønningen opskrives en gang i året og er lige nu på 47,13 kr. pr. sag.
Hertil kommer kørselsgodtgørelse, samt godtgørelse for nødvendige udgifter til handicapkompensation, fx tegnsprogstolkning eller sekretærhjælp.
Det er de respektive statsforvaltninger, hvor nævnene er tilknyttet, som varetager administration og udbetaling af vederlag og godtgørelse.
Vederlag og befordringsgodtgørelse til medlemmer af Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg
Medlemmerne af Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg aflønnes per 1. juni 2010 med 2.606 kr. inkl. feriegodtgørelse pr. møde. Hertil kommer, at transportudgifter refunderes mod dokumentation. Kørsel i egen bil refunderes med 1,90 kr. pr. kørt km.
Der gives ligeledes godtgørelse for nødvendige udgifter til handicapkompensation, fx tegnsprogstolkning eller sekretærhjælp, samt rimelige merudgifter til måltider.
Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg holder ca. 50 møder årligt. Medlemmer af DH skal påregne at deltage i 10-12 møder årligt.
Vederlag og befordringsgodtgørelse til medlemmer af Ankestyrelsen
Udpegede medlemmer af Ankestyrelsen aflønnes med kr.
Hertil kommer kørselsgodtgørelse, samt godtgørelse for nødvendige udgifter til handicapkompensation, fx tegnsprogstolkning eller sekretærhjælp.
