09.02.12 DH-Norddjurs er gået på Facebook
DH-Norddjurs har oprettet en Inklusionsplatform som en åben gruppe på facebook.
DH Norddjurs er et eksempel på, hvordan afdelingerne også kan bruge de sociale medier. Facebook benyttes af knap 3 mio danskere, og er en måde at bringe holdninger i spil lokalt – også holdninger fra de, som ellers ikke deltager i den offentlige debat.
DH Norddjurs ønsker debat om begrebet inklusion, som er et gennemgående begreb i handicappolitikken i disse år. Her har man i mange sammenhænge arbejdet for at understøtte en større inklusion af mennesker med handicap i den konkrete hverdag i lokalsamfundet.
Afdelingen inviterer gennem Facebookplatformen medborgere i og omkring den geografiske kommune til at tilslutte sig, og deltage i delingen af information og debat om handicappedes muligheder og forhindringer for inklusion i samfundslivet i kommunen.
Se siden her: http://www.facebook.com/groups/212277592190056/
