Du er her:

Folketingsvalg 2015

Der er valg til Folketinget torsdag d. 18. juni 2015.

Her kan du læse om DH's overordnede politiske budskab, og du kan finde inspiration til, hvordan DH afdelingen kan være aktiv i valgkampen.

DH’s budskab er: Et Danmark for alle
En kommende regering må sætte sig det mål, at mennesker med handicap kan leve et selvstændigt og uafhængigt liv med mulighed for fuld og lige deltagelse i samfundslivet. Målet om et Danmark med fuld inklusion skal afspejles i regeringsgrundlaget, og der skal sættes konkret handling bag ordene.

Hvad kan DH afdelingen gøre?
Har I som DH afdeling lyst til at sætte et handicappolitisk fingeraftryk på valgkampen? Her er inspiration til, hvordan DH afdelingen kan være aktiv i forbindelse med valget til Folketinget.

Brug DH afdelingens Facebookside
De sociale medier spiller en aktiv rolle i en valgkamp. Hvis DH afdelingen har en Facebookside, så kan I bruge denne til at synliggøre handicappolitiske synspunkter i valgkampen.

- Del opslag fra den centrale DH Facebookside, og vær med til at sprede det handicappolitiske budskab.
- Tag lokale billeder til DH afdelingens Facebookside fx af manglende tilgængelighed, blokerede handicapparkering m.m.
- Kommenter på den lokale folketingspolitikers/-kandidats Facebookside, og stil spørgsmål evt. med udgangspunkt i nedenstående spørgsmål.

Se link til Retningslinjer og gode råd til brug af Facebook i DH afdelingen her.

Deltag på vælgermøder
I valgkampen vil der være mange politiske vælgermøder, hvor det er muligt at møde politikerne og stille spørgsmål. Her er det oplagt at skabe opmærksomhed om handicapområdet ved at stille spørgsmål til politikerne. Det er væsentligt, at spørgsmål til politikere/ kandidater har et nationalt sigte, så det ikke er et kommunalpolitisk anliggende. Som inspiration er her en række spørgsmål, som kan være relevante at stille på et vælgermøde. Temaerne tager udgangspunkt i DH’s handlingsplan.


Handicappolitiske spørgsmål:

Tilgængelighed:

1) Hvordan vil du være med til at sikre, at stationer, der i dag ikke er tilgængelige for mennesker med handicap, bliver tilgængelige i fremtiden? (Dette spørgsmål kan suppleres med f.eks. navnet på en utilgængelig station i nærområdet og eksempler på utilgængelighed: mangel på elevator, ledelinjer etc.)

2) Vil du være med til politisk at arbejde for en pulje, der kan sikre tilgængelighed til stationer/perroner? (Dette spørgsmål kan også suppleres som foreslået ovenfor)

Baggrundsviden:
Mange stationer er i dag utilgængelige for personer med handicap. Der mangler elevatorer, ledelinjer, perronhøjden er ikke standardperronhøjden på 55 cm og skaber dermed afstand mellem tog og perron. Ved modernisering af stationer er det kun stationer med over 1000 rejsende om dagen, der gøres tilgængelige. Stationer med under 1000 rejsende gøres således ikke tilgængelige ved modernisering. Desuden gøres stationer der ikke står for at bliver moderniseret heller ikke tilgængelige uanset antallet af rejsende. Der er derfor behov for en økonomisk pulje på 100 mio. kr. og en handlingsplan, der på lang sigt kan sikre tilgængelighed til stationer og hermed fleksibilitet og spontanitet for togpassagerer med handicap.

3) Vil du være med til politisk at arbejde for en pulje, der kan sikre tilgængelighed til it-hjælpemidler som f.eks. talegenkendelse?

Baggrundsviden:
Mange mennesker med handicap anvender særlige it-hjælpemidler, når de bruger en computer. Men disse hjælpeprogrammer udvikles og opdateres ikke i takt med andre programmer. Det gør det svært for mange at bruge computere, når de er på arbejde, uddanner sig eller udfører frivilligt arbejde. Der er derfor behov for en økonomisk pulje på 100 mio. kr. der kan være med til at sikre udvikling og opdateringer af it-hjælpemidler.

Sundhed:

1) Vil du arbejde for at få indført et systematisk årligt sundhedstjek hos lægen for borgere med udviklingshæmning eller en psykisk lidelse – dvs. borgere der har de største sundhedsproblemer?   

Baggrundsviden:
Den nuværende regering har besluttet at indføre et sundhedstjek hos lægen. Det skal gælde for mennesker, der har forøget risiko for at få en kronisk sygdom som fx diabetes. Men desværre laves der ikke en lignende ordning for nogle af de grupper, der har de største sundhedsproblemer overhovedet, nemlig mennesker med udviklingshæmning eller psykisk lidelse.

2) Vil du være med til at sikre, at vi får en mere retfærdig tandpleje? Enten ved at sænke brugerbetalingen på tandpleje – eller ved at sikre kompensation for udgifter til tandpleje, der skyldes handicap eller sygdom?  

Baggrundsviden:
Det kan være rigtig dyrt at få behandlet sine tænder. Mange mennesker – og det gælder særligt for mange mennesker med handicap – har store udgifter til tandlægeregninger.

3) Hvad vil du gøre for at sikre, at tandklinikker og lægeklinikker osv. gøres tilgængelige for mennesker med handicap? Vil du fx støtte, at der indføres bindende krav, der sikrer dette?

Baggrundsviden:
Der er stadig mange klinikker, der har dårlige adgangsforhold og generelt ikke er indrettet til de behov, mennesker med handicap har. Fx har elevator eller et egnet handicaptoilet. Det gælder mange klinikker for læger, speciallæger, tandlæger, fysioterapeuter osv.

Uddannelse:

1) Hvordan vil du sikre bedre rammer for kommunernes omstilling til øget inklusion, så børnene ikke bliver tabere i inklusionsindsatsen?

Baggrundsviden:
KL har et mål om, at 96 pct. af alle elever skal inkluderes i den almindelige undervisning. Der er meget stor forskel på, hvordan kommunerne har grebet denne opgave an – og hvor stort held, de haft med det. Tilbagemeldingerne fra lærere og forældre er, at det er meget vanskeligt i mange kommuner, at lærerne ikke føler sig ordentligt klædt på til opgaven og at der ikke er afsat nok ressourcer til at sikre, at elever med handicap og særlige behov får den nødvendige støtte.

2) Hvordan vil du sikre, at alle uddannelsessteder er gearet til at inkludere unge med handicap?

Baggrundsviden:
Arbejdsmarkedspolitikken betyder, at stort set alle mennesker skal være på arbejdsmarkedet – der er ikke længere ret mange, der kan få førtidspension. Men det er ikke alle skoler og uddannelsessteder, der er gearet til at inkludere unge med handicap, ligesom det kan være svært at finde en praktikplads på en virksomhed.

3) Hvordan vil du sikre, at Danmark bevarer specialpædagogisk viden, når de højt specialiserede faglige miljøer på specialskolerne nedlægges?

Baggrundsviden:
I Danmark er vi ved at miste specialpædagogisk viden, fordi de højt specialiserede faglige miljøer på specialskolerne er blevet reduceret. Viden som det vil være vigtigt, at kommuner og skoler kan trække på i fremtiden. Årsagen er et faldende elevtal på specialskolerne/institutionerne og de dermed nedlagte tilbud. Samtidigt etablerer flere kommuner egne tilbud med få brugere for at spare penge. Dermed sker der en udvanding af den faglige kvalitet i tilbuddene og på sigt mistes også en vigtig udvikling på området. 


Beskæftigelse:

1) Regeringens ekspertgruppe med Carsten Koch som formand kom i marts 2015 med 28 anbefalinger til en bedre beskæftigelsesindsats for bl.a. ledige med handicap. Hvilke forslag vil du arbejde for at gennemføre efter valget?

Baggrundsviden:
Carsten Koch-udvalget skulle komme med anbefalinger, som fik flere på kanten af arbejdsmarkedet i beskæftigelse. De 28 anbefalinger vedrører en bedre aktivering som skal foregå på rigtige virksomheder, mere uddannelse og opkvalificering, og en bedre tværfaglig indsats. DH støtter de fleste af forslagene, som er baseret på at investere frem for at spare. DH er dog bekymret over forslaget om en ny revalideringsordning og forslaget om at skære i kontanthjælpen for at finansiere, at nogle kontanthjælpsmodtagere kan få tillæg som motivation til at deltage i aktivering på en virksomhed.

2) Er det rimeligt at skære i ydelserne til ledige med handicap som er på kontanthjælp, uden også at forpligte arbejdsgiverne til at tage et socialt ansvar? Problemet for disse borgere er ikke manglende vilje, men handicap og sygdom, og ikke mindst en manglende indsats og støtte fra kommune og jobcenter?

Baggrundsviden:
Jobskabelse, velfærd, velstand og vækst er på dagsordenen ved dette valg. Alle taler om, at flere skal ind på arbejdsmarkedet. Nogle vil skære i ydelserne til den enkelte ledige, andre vil forbedre beskæftigelsessystemet, mens meget få er villige til at forpligte virksomhederne, selvom de skal skabe de konkrete job.

3) Det Centrale Handicapråd har dokumenteret, at der kan spares mindst 10 mia. kr. årligt, hvis bare 1 % af danskere med handicap, som er på førtidspension, kommer i ordinært job eller fleksjob.  Vil du sætte ambitiøse nationale job-mål for personer med handicap i beskæftigelse?

Baggrundsviden:
SFI har dokumenteret, at mindst 33.000 personer med handicap, som i dag står uden for arbejdsmarkedet, både kan og ønsket at arbejde. I dag er tallet formentlig højere. Det vil kræve investeringer i indsatser og jobskabelse, men det kan klart betale sig.


Retssikkerhed: 

1) Hvordan vil du i Folketinget arbejde for, at kommunerne overholder serviceloven?


Baggrundsviden:
Der er sket et voldsomt pres på retssikkerheden de seneste år, særligt når det gælder den kommunale sagsbehandling. Nogle kommuner vælger eksempelvis at give afslag på hjælp for at afprøve serviceniveauet i klagesystemet eller for at trække sagsbehandlingen i langdrag til et nyt budgetår. Samtidig er sagsbehandlingen ofte lang og omstændelig. Nogle kommuner får mange sager hjemvist af klagesystemet, fordi de er truffet på et forkert grundlag, eller ikke er tilstrækkelig oplyste. Endelig er der kommuner, som ikke følger de afgørelser, klagesystemet træffer. DH har gennem lang tid sagt til folketingets politikere, at der var store problemer med den kommunale sagsbehandling, men selvom Socialministeren har sagt at han vil se på det, er der endnu ikke sket noget.

2) Vil du arbejde for, at det bliver forbudt at diskriminere mennesker med handicap generelt – fx i forhold til caféer, restauranter og boligselskaber?

Baggrundsviden:
I dag er beskyttelsen mod diskrimination meget uensartet. Mht. køn, race og etnicitet er der forbud mod at diskriminere i forhold til fx tjenesteydelser og fornøjelser, caféer, restauranter, biografer m.v.. Alle – herunder personer med handicap – er lovgivningsmæssigt beskyttet mod diskrimination på arbejdsmarkedet. Men personer med handicap er ikke beskyttet mod diskrimination andre steder. Det er fx ikke ulovligt at nægte en person adgang til en restaurant og begrunde det netop med, at personen har et handicap. DH har påtalt dette og drøftet det med skiftende regeringer. Det samme har Institut for Menneskerettigheder, men der er endnu ikke politisk lydhørhed for behovet for et forbud.   

3) Hvordan vil du forbedre rammerne for sagsbehandlingen, så der ikke er fejl i 24 % af kommunernes sager på social- og beskæftigelsesområdet?

Baggrundsviden:
Tal fra Ankestyrelsens statistik viser, at der siden kommunalreformen i 2007 har været en omgørelsesprocent på mellem 21-29 %. I 2014 var omgørelsesprocenten 24 %. Det vil sige, at kommunerne havde lavet fejl i 24 % af de sager, der blev klaget over. Det mener DH er alt for mange sager med fejl. Når man tænker på, at der er en masse borgere, som ikke klager, enten fordi de ikke orker eller ikke kan finde ud af det, så er der rigtig mange personer med handicap, der ikke får det, som de har behov for og ret til.