Du er her:

Kalender

Inspirationsmøde om Verdensmål og handicap

Tirsdag den 18. december kl. 16-19 inviterer DH til inspirationsmøde om Verdensmålene, og hvordan handicapbevægelsens arbejde kan spille sammen med Verdensmålsdagsordenen.

På inspirationsmødet bliver vi i fællesskab klogere på Verdensmålene og hvordan de kan forankres i handicaporganisationerne. Det sker igennem oplæg fra blandt andre Clara Halvorsen, kampagneleder hos Verdens Bedste Nyheder og tidligere Ungdomsdelegat til FN samt Steen Hildebrandt, Ph.D. og professor fra Aarhus Universitet og adjungeret professor, CBS, Handelshøjskolen i København og Aalborg Universitet.

Det er ikke en forudsætning at have et specielt kendskab til Verdensmålene på forhånd eller være aktiv i det internationale udviklingssamarbejde. Alle med lyst til at deltage og blive klogere er velkomne.

Program

  • Velkommen
  • Introduktion til Verdensmålene
  • Kobling af Verdensmål og handicap
  • Inspirationsoplæg om Verdensmålene
  • Deltagernes arbejde med Verdensmål og ønsker til kursus i 2019
  • Aftensmad

 

Praktisk

Inspirationsmødet finder sted tirsdag den 18. december kl. 16-19. Der vil være kaffe og kage samt aftensmad.

Mødet holdes i Handicaporganisationernes Hus på Blekinge Boulevard 2, 2630 Taastrup.

Tilmelding sker ved at sende navn, organisation og evt. særlige hensyn til kost, tolkning, hjælpemidler eller lignende til sw@handicap.dk senest den 11. december.

Praktisk information:

Sted:

Handicaporganisationernes Hus på Blekinge Boulevard 2, 2630 Taastrup

Tidspunkt:

18. december 2018 kl. Kl. 16.00-19.00