Du er her:

DH roser S-melding om ny handicapreform

11. april 2019

Socialdemokratiet vil gennemføre en reform på handicapområdet. Den skal sikre mere specialisering gennem specialeplanlægning.

Pressemeddelelse fra Danske Handicaporganisationer (DH)

DH roser S-melding om ny handicapreform

Socialdemokratiet vil gennemføre en reform på handicapområdet. Den skal sikre mere specialisering gennem specialeplanlægning og rette op på kommunalreformens fejl på handicapområdet.

Det siger socialordfører Pernille Rosenkrantz-Theil (S) i et interview med Altinget.dk.

Thorkild Olesen, formand for Danske Handicaporganisationer (DH), udtaler:

”Det er en meget positiv melding fra Socialdemokratiet. Mennesker med handicap tabte ved kommunalreformen, der betød afspecialisering. Pernille Rosenkrantz-Theil (S) peger fornuftigt på specialeplanlægning på socialområdet. Vi må gøre som på sundhedsområdet og planlægge, så de specialiserede tilbud sikres”

Thorkild Olesen, formand for Danske Handicaporganisationer (DH), udtaler:

”I dag oplever vi, at mennesker med handicap ikke får den rigtige støtte. For nyligt fortalte en bekymret søn os om hjælpen til sin mor med hjerneskade: Hun blev fundet i sit eget tis i sengen på kommunens plejecenter, og personalet manglede viden om at håndtere en hjerneskaderamt. Den dårlige støtte skyldes, at kommunen ikke har et specialiseret tilbud målrettet hendes handicap. Der er brug for retningslinjer om visitation, så mennesker med komplekse handicap får de rigtige tilbud.”