Du er her:

Elever med autisme viste Dansk Folkeparti rundt i Vejle

9. maj 2019

Danske Handicaporganisationer inviterede tre politikere fra Dansk Folkeparti til Vejle for at lære om, hvordan man bedre kan uddanne elever med autisme, og hvordan det kan give dem en bedre livskvalitet.

I Vejle ligger en skole med et klasseværelse som så mange andre. I klasseværelset tænker eleverne formentlig over vigtigere ting i dag. De sidder foran deres computere og forbereder sig til en eksamen om software-konstruktion. Udenfor deres klasseværelse er der sat bannere op, og der er kørt forplejning frem på et rullebord, så alt er klart til mødet om lidt.


Sammen med Dansk Handicaporganisation har skolen nemlig inviteret tre politikere fra Dansk Folkeparti på besøg. Det er formanden Kristian Thulesen Dahl, handicapordfører Karina Adsbøl og uddannelsesordfører Jens Henrik Thulesen Dahl.


Udover politikerne fra Christiansborg er formanden for Danske Erhvervsskoler og Gymnasier Lars Kunov også til stede, og til det første møde fortæller Morten Weiss-Pedersen, Ole Bay Jensen og Brian Jørgensen om hvad deres skole i Vejle kan.


For skolen i Vejle er en AspIT-erhvervsskole, og der kan man få elever til at gennemføre.


For nogen kan det være hårdt nok i sig selv at gennemføre en ungdomsuddannelse, men hvis man også har et handicap, så kan det blive endnu sværere at gennemføre.

En undersøgelse som Arbejderbevægelsens Erhvervsråd har lavet for Danske Handicaporganisationer viser, at andelen af unge med handicap uden en ungdomsuddannelse er tre gange så stor som andelen af unge uden handicap. 

Eleverne bliver skarpe programmører

Efter mødet får delegationen af repræsentanter fra skolen, repræsentanterne fra DH og politikerne lov til at forstyrre de eksamensforberedende studerende.

”Jeg er ved at ændre et user interface fra tab control til user control,” fortæller Nicolai Mortensen, der er en af eleverne.

AspIT-skolerne har specialiseret sig i at uddanne mennesker med ASF (Autisme Spektrum Forstyrrelse), så de kan få arbejde i IT-branchen.


Eleven bliver spurgt, om han kan oversætte det, så man også kan forstå det uden at have en baggrund som programmør. Han nikker forstående og forklarer, at det handler om, hvordan det ser ud, når man navigerer rundt i for eksempel et installationsprogram på sin computer.


Noget af det, man er god til på skolen i Vejle, er, at få eleverne i arbejde efter de er blevet færdige med deres uddannelser. AspIT har fået lavet en undersøgelse, der viser, at AspIT-elever både er bedre til at komme i job og til at beholde et job end andre mennesker med ASF, der ikke har fået en AspIT-uddannelse.


Det er godt for samfundsøkonomien, kan man høre på mødet. Selvom det koster penge at drive AspIT-klasserne – i Vejle er klasserne på fire til syv elever – så viser samme undersøgelse nemlig også, at en gennemsnitlig deltager i forløbet giver et samfundsøkonomisk overskud på knap en million kroner.
Det er selvfølgelig ikke det eneste, der kan komme ud af skoleforløbet. 

Kunne ikke komme ud af sengen, nu har han arbejde og livskvalitet

Det fortæller Marco Kriss Kristensen Wulff om. Han er tidligere elev, og efter et praktikforløb arbejder han nu med at kvalitetssikre computerprogrammer for Unik System Design A/S.


Nu står han ved sit hæve- sænkebord og fortæller om dengang, før han fik sin diagnose. Dengang kunne han have svært ved bare at komme ud af sin seng om morgenen. Men nu hvor han har taget sin uddannelse, så kan han meget lettere komme ud og tage toget på arbejde.


”Det tager 26 minutter,” siger han. Og hvis han skal have hjælp til at fokusere, så sætter han noget musik i ørerne.

Han fortæller også, at noget af det bedste ved arbejdspladsen er det sociale.

”Selvom det ikke er min bedste egenskab,” siger han og smiler.

Se videoen for at finde ud af, hvad politikerne lærte på besøget.