Du er her:

Handicaporganisationer: Positivt S-udspil om psykiatri

22. maj 2019

Pressemeddelelse fra DH om Socialdemokratiets nye psykiatriplan.

Socialdemokratiets nye plan for psykiatrien får ros fra Danske Handicaporganisationer (DH).

Thorkild Olesen, formand for Danske Handicaporganisationer (DH), udtaler:

”Det kan udvikle sig til alvorlige handicap, når psykiske lidelser ikke bliver forebygget eller behandlet. Derfor er planen et vigtigt skridt. Det er enormt positivt at indføre gratis psykologhjælp til børn og unge og udvide PPR til ungdomsuddannelserne.”

Socialdemokratiet foreslår også et nyt årligt sundhedstjek for mennesker med betydelige psykiske og kognitive funktionsnedsættelser. Det har længe været et stærkt ønske fra handicaporganisationerne.

Thorkild Olesen, formand for Danske Handicaporganisationer (DH), udtaler:

”Mennesker med psykiske og kognitive handicap lever op til 20 år kortere end andre. Alvorlige sygdomme er blevet overset i sundhedsvæsnet. Vi ved fra forsøg, at sundhedstjek virker og skaber et bedre liv for mennesker med handicap.”

Læs mere om S-udspillet her hos Politiken.