Du er her:
Ingen løfter om flere penge til udviklingsbistanden
18. februar 2016
Det velbesøgte debatmøde gav ingen løfter om flere penge til Danske Handicaporganisationers udviklingsarbejde, men ros til organisationerne for deres aktiviteter og engagementer.
”I gør et godt stykke arbejde, bliv ved med det ” lød det fra alle, men spørgsmålet er, om der kommer flere penge til, som man kan arbejde for.
Tidligere udenrigsminister Martin Lidegaard, foreslog et bredt og langsigtet, politisk kompromis om udviklingsbistandens størrelse, f.eks. på 0,7 pct. af bruttonationalindkomsten (BNI) og ville stoppe den praksis, der er med at finansiere flygtningeudgifterne over bistanden.
Forslaget fik dog ingen medvind fra Venstre. Michael Aastrup forbeholdt sig ret til at vente med et svar til efterårets finanslovsforhandlinger og regeringspartiet var heller ikke parat til at sætte loft over brugen af udviklingsbistand til at finansiere flygtningemodtagelse i Danmark.
På et konkret spørgsmål svarede Michael Aastrup:
”Vi overholder OECD’s retningslinjer for asyludgifter. Det er jo ikke os, der bestemmer tilstrømningen af flygtninge, og derfor kan jeg ikke sætte en konkret grænse for, hvor meget flygtningeudgifterne må lægge beslag på af bistanden. OECD vil i løbet af ugen drøfte, hvilke dele af flygtningeudgifterne, der fremover kan medregnes til udviklingsbistand.
I de seneste dage er det kommet frem, at Danmark i dag er den største modtager af dansk udviklingsbistand: Mere end 4,4 milliarder kroner - eller tæt på 30% - af dansk udviklingsbistand er budgetteret til asyludgifter i Danmark alene i 2016.
Derfor er der en begrundet frygt for, at den langsigtede udviklingsbistand bliver afviklet.
