Du er her:

Sådan kan inklusionen lykkes

20. marts 2019

Det handlede i højere grad som løsninger og mindre om anklager, da politikere, lærere, skoleledere og organisationsfolk mødtes under Læringsfestivallen i Bellacentret til en debat om inklusion

Udfordringer med inklusion

Baggrunden for debatten var de mange udfordringer og negative erfaringer med inklusion, lærerne har skrevet ind til fagbladet Folkeskolen om.

Folkeskolen har spurgt lærerne om deres oplevelser med inklusion og vold. Over halvdelen af lærerne svarer, at det har oplevet vold. 9 ud af 10 lærere svarer, at årsagen til at flere lærere bliver mødt med vold fra elever skyldes, at der er elever i klassen, der tidligere havde været i specialklasse. Og det er ikke småting, lærerne oplever: Det er elever, der bider, sparker, slår og bruger et meget grimt og truende sprog.

Samtidigt er der fortsat mange børn med handicap, der mistrives i en skolen i så alvorlig grad, at de til sidst ikke magter at komme i skole. Det kaldes skolevægring. Landsforeningen Autisme har netop offentliggjort en undersøgelse, der viser, at en tredjedel af elever med autisme lider af skolevægring.

Der er ingen tvivl om, at både børn med handicap og lærerne oplever store udfordringer med inklusion i skolen.

Gode eksempler på inklusion

Men der er også lærere, der havde skrevet til Folkeskolen om inklusion, der faktisk fungerer. Derfor havde Folkeskolen valgt at sætte fokus på løsninger ved debatmødet.

Et af de gode eksempler, der blev præsenteret på mødet, er Brattingsborgskolen i Viborg. Det er en almindelig folkeskole med elever med forskellige handicap. Der er elever med ADHD, autisme, indlæringsvanskeligheder eller fysiske udfordringer. På denne skole har skolelederen prioriteret, at der er to voksne i indskolingsklasserne. Undervisningen bliver struktureret, så eleverne får en fast struktur i hverdagen. Og så lægger skolen stor vægt på samarbejdet med forældrene, allerede inden et barn med handicap begynder på skolen, så barnet får den rigtige støtte fra begyndelsen og kommer godt fra start.

Læs mere om inklusion på Brattingsborgskolen her

Mødet resulterede i en række konkrete anbefalinger og løsningsforslag. Det er ikke nyt, at god inklusion kræver viden og ressourcer. Det blev pointeret igen og igen under debatten. Men det er ikke alle løsningsforslag, der koster flere penge. Nogle handler om at bruge ressourcerne på en anden måde.

Udvalgte løsningsforslag fra mødet

  • Prioriterede målrettede indsatser – kommunerne skal prioritere indsatser i stedet for at sprede indsatserne for meget ud.
  • Resurser - økonomiske og adgang til viden (forælder, lærere)
  • Gør skolen til et forpligtende fællesskab (medarbejdere, elever, forældre)
  • Flere voksne i klassen
  • Co-teaching hvor to lærere med hver sin faglighed samarbejder om at skabe inkluderende fællesskaber
  • Afsæt tid i hverdagen til at udvikle og forberede praksis sammen
  • Et ”Pusterum”, hvor elever kan gå ind for at få en pause, når
  • En rådgiver/koordinator, som kan støtte forældrene med at gå det rigtige sted hen for at få hjælp (oversigt over kommunens funktioner)
  • Visiteringspraksis skal være tydelig for forældrene (og for skoleledere, lærere)
  • Gennemsigtighed omkring ressourcer
  • Lær af de gode eksempler
  • Reorganisering af Pædagogisk Psykologisk Rådgivning PPR – Ressourcepersonerne skal ud i praksis
  • Bedre samspil/videndeling almen- og specialskoler
  • Efteruddannelse i inklusion skal foregå i teams på skolen i stedet for uden for skolen
  • Undervisningsministeriet laver årlig opfølgning på kommuners indsats

Læs mere om Folkeskolens debatmøde her