Du er her:

Kampagne- og organisationskonsulent

Det er mainstream at markere den årlige pride. Men den internationale handicapdag 3. december er på de færrestes radar. Hvorfor egentlig?

I DH vil vi omsætte sympatien for mennesker med handicap til politiske fremskridt: Derfor udvikler vi løsninger, analyserer den førte politik, kommunikerer, samarbejder, arrangerer events og kampagner og meget mere.

Mennesker med handicap har brug for et markant talerør i samfundet, der konstruktivt samarbejder med alle og udvikler nye løsninger.

I en nyoprettet stilling som kampagne- og organisationskonsulent vil vi styrke vores interessevaretagelse lokalt og nationalt.

Du får ansvaret for kampagne- og eventtiltag, nye uddannelsesforløb for vores lokalformænd og for at hjælpe vores kommunale afdelinger til at få politiske indflydelse.

Følgende opgaver vil ligge på dit bord 1. august:

  • Koordinator for den internationale handicapdag 3. december. Sidste år havde vi besøg af H.K.H. Kronprinsesse Mary og statsministeren i vores hus, og mange lokalafdelinger lavede aktiviteter. Det skal gentages - gerne med nye idéer og tiltag fra dig
  • Koordinere DH's indsats på Folkemødet
    Planlægge besøg med centrale politikere, så de lærer handicapområdet at kende
  • Udvikle et helt nyt uddannelsestilbud i lederskab til vores lokalformænd. Du bliver projektleder, der både skal stå for udvikling af indhold og den konkrete eksekvering
  • Rådgive 20 af vores lokalafdelinger i alt fra kommunal interessevaretagelse til god mødeledelse.

Din profil
Du har forståelse for politik, organisering og strategisk kommunikation. Din uddannelse er samfundsfaglig eller kommunikationsfaglig. Erfaring fra politiske organisationer, partier, bureauer eller lignende er en fordel. Du skal kunne samarbejde med både den 67-årige DH-lokalformand og den 27-årige kampagnekonsulent fra et parti. Vi vil kigge efter erfaring med at kompetenceudvikle frivillige, udføre kampagne og arrangementer og udvikle nye idéer.

Forvent cirka 20 rejsedage om året - vores tidsregistreringssystem sikrer, at du samlet set får en 37 timers arbejdsuge.

Arbejdspladsen
Du referer til kommunikationschefen og vil arbejde tæt sammen med vores organisations- og kommunikationskonsulenter. Du vil dele kontorlandskab med vores politiske konsulenter, der også vil indgå i mange af dine projekter.

DH's sekretariat består af ambitiøse medarbejdere, der vil gøre en forskel og skabe konkrete resultater for mennesker med handicap. Samtidig sætter vi pris på et behageligt arbejdsmiljø og godt kollegaskab.

Vi arbejder i verdens mest tilgængelige kontorhus lige ved Høje-Taastrup Station og er 35 medarbejdere i alt i sekretariatet.

Ansøgning
Send en ansøgning på en side ledsaget af CV og eksamenspapirer på job1@handicap.dk inden 5. juni 2019 klokken 9.00. Samtaler finder sted 11. og 12. juni.

For spørgsmål kontakt kommunikationschef Jens Anton Tingstrøm Klinken på jatk@handicap.dk eller 3043 0247.

Vi ønsker en mangfoldig medarbejdergruppe og opfordrer alle kvalificerede til at søge uanset køn, alder, race, religion, handicap eller etnisk baggrund.