Du er her:

BPA – Borgerstyret Personlig Assistance

DH mener, at hjælpeordningen Borgerstyret Personlig Assistance er den hjælpeordninger der giver mennesker med handicap bedst mulighed for at leve et selvstændigt liv og dermed være en del af samfundet på lige fod med andre. Ordningen er under pres pga. kommunernes administration af reglerne. Der skal hurtigst muligt findes løsninger, så formålet med hjælpeordningen opretholdes.

Der opleves flere og flere problemer i forbindelse med den kommunale administration af servicelovens bestemmelser om Borgerstyret Personlig Assistance. Borgernes bevillinger forringes i en sådan grad, at det truer selve formålet med ordningen, som er ”at tilbyde borgeren en fleksibel ordning, der tager udgangspunkt i borgerens selvbestemmelse, så borgeren kan fastholde eller opbygge et selvstændigt liv.”

Problemerne kan ikke lokaliseres til et enkelt eller nogle få elementer i ordningen. Ordningen presses på en række elementer, der samlet set får ordningen til at fungerer. I nogle tilfælde oplever borgere, at de helt fratages deres ordning. Flere og flere hjælpeordninger udvikler sig til en kamp mellem borger og kommune og flere og flere afgørelser ankes.

Se også Personlig hjælp, støtte og ledsagelse.

DH mener derfor, at:

  • Der skal findes en anden finansieringsmodel for ordningen, så de enkelte kommuners økonomi ikke bliver så presset. I dag bor mennesker med en BPA-ordning ikke ligeligt fordelt mellem kommuner. Det betyder at visse kommuner har store udgifter ift. indbyggertal.
  • Det skal være muligt for mennesker med handicap – som er eller muligvis er – i målgruppen for BPA-ordningen, at tage et kursus i arbejdslederrollen, inden deres arbejdslederevne skal vurderes.
  • Der skal laves en udmålingsmodel så alle elementer i udmålingsbekendtgørelsen tages med (evt. med fast takst til administrationsomkostninger).
  • Det skal være muligt, at tage sin hjælp med lovligt ved hospitalsindlæggelse.
  • Det skal være muligt at bevillige overvågning efter servicelovens § 95.