Du er her:

Personlig hjælp, støtte og ledsagelse

DH mener, at personer med handicap skal have adgang til et udvalg af støttetilbud i hjemmet og på boligområdet samt andre lokale støttetilbud, herunder den nødvendige personlige hjælp for at kunne leve og være inkluderet i samfundet, samt for at forebygge isolation eller udskillelse. Den enkelte skal altid have indflydelse på, hvem der skal ledsage og støtte. Det skal sikres at mennesker med handicap og behov for personlig støtte får den nødvendige støtte til at kunne være en del af samfundet.

Handicapkonventionens Artikel 19 b. 

I dag er den hjælp og støtte, som mennesker med funktionsnedsættelse kan få, opdelt efter en række forskellige paragraffer, primært i serviceloven. Hver enkelt af disse bestemmelser er rettet mod en bestemt målgruppe og giver mulighed for at i­mø­dekomme et eller flere behov i større eller mindre omfang. Ofte medfører en restriktiv fortolkning af de enkelte bestemmelser, at borgerne enten ikke får den hjælp, de har behov for, eller at hjælpen ikke tager udgangspunkt i borgerens samlede livssituation.

For eksempel ydes ledsagelse kun for personer der aktivt kan efterspørge det og som ikke har behov for socialpædagogisk ledsagelse. Nogle kommuner fortolker det sådan, at personer med begrænset sprog ikke kan få ledsagelse. Personer med behov for en pædagogisk ledsagelse får ofte ikke ledsagelse til selvvalgte aktiviteter, da ledsagelsen er koblet til den hjælp der ydes i et botilbud og dermed kommer til at afhænge af botilbuddenes ressourcer. En undersøgelse foretaget af KL blandt landets 98 kommuner viste, at 12 kommuner havde et serviceniveau på 0 når det drejede sig om pædagogisk ledsagelse til aktiviteter og ferie. https://www.lev.dk/media/4609/kls-spoergeskemaundersoegelse-vedr-socialpaedagogisk-bistand-til-deltagelse-i-aktiviteter-ferie-og-udflugter.pdf

Der er også store problemer med den kommunale administration afhjælpeordningen BPA (Borgerstyret Personlig Assistance). Borgernes bevillinger forringes i en sådan grad, at det truer selve formålet med ordningen, som er ”at tilbyde borgeren en fleksibel ordning, der tager udgangspunkt i borgerens selvbestemmelse, så borgeren kan fastholde eller opbygge et selvstændigt liv.” I nogle tilfælde oplever borgere endog, at de helt fratages deres ordning. Det skaber endvidere forvirring, at der er to forskellige paragraffer for hjælpeordninger (BPA).

Der er heller ikke altid sammenhæng mellem de støtteordninger, der gælder inden for de forskellige sektorer, fx sammenhæng mellem mentorordninger og personlig assistance på arbejdsmarkedet og de forskellige støttemuligheder, der gælder i andre sektorer. Det betyder at der er personer med handicap der ikke får den personlige hjælp, støtte og ledsagelse de har behov for. 

DH mener:

  • Alle personer med handicap og behov for personlig hjælp, støtte og ledsagelse til den daglige livsførelse skal have det.
  • Personer med behov for personlig hjælp og støtte har indflydelse på, hvem der skal udføre opgaven.
  • Udmålingen af støtten tager udgangspunkt i den enkeltes samlede livssituation, dvs. de grundlæggende principper for udmåling af hjælpen er kompensation, lige muligheder, rehabilitering og habilitering.
  • Der er behov for en tværsektoriel koordinering i afklaringen af den enkeltes behov, så der kan findes en individuelt tilpasset løsning, baseret på kombinationer fra de forskellige regelsæt – evt. løsninger, der ikke kan lade sig gøre i dag pga. lovgivningsmæssige restriktioner.