Handicapbevægelsen: Socialpolitikken skal have en ny retning
Altinget bragte 10. oktober et indlæg af Thorkild Olesen, der skriver om handicapbevægelsens nye fælles udspil på socialområdet.
Thorkild Olesen ser frem til en forhåbentlig god og konstruktiv debat om, hvordan vi sætter en ny retning for socialpolitikken i Danmark
Kun omkring halvdelen af mennesker med større handicap er tilfredse med livet. Til sammenligning er næsten ni ud af ti mennesker uden handicap tilfredse med livet. Det er hjerteskærende tal fra VIVE.
En af dem er Katja på 22 år, som ikke synes, livet er værd at leve. Efter et fantastisk højskoleophold, hvor hun fik god støtte, er hun nu parkeret i sit hjem på 10. måned, fordi kommunen endnu ikke har truffet en afgørelse om, hvorvidt hun kan få en handicaphjælper.
Derfor kan hun ikke leve det liv, hun gerne vil.
Det kalder på handling. Der er brug for en ny retning for socialpolitikken i Danmark.
Det sidste halvandet år har vi i handicapbevægelsen drøftet retningen for dansk socialpolitik. Vi skal gøre det gode liv til målet. Vi med handicap ønsker også at være tilfredse med vores liv.
Efter et fantastisk højskoleophold, hvor hun fik god støtte, er hun nu parkeret i sit hjem på 10. måned, fordi kommunen endnu ikke har truffet en afgørelse om, hvorvidt hun kan få en handicaphjælper.
Sociale indsatser skal tage udgangspunkt i den enkelte borgers behov, livssituation, og hvad der er livskvalitet for den enkelte. Derfor præsenterer vi 10. oktober et politisk udspil med 31 konkrete forslag. Handicapbevægelsens bud på en ny retning for socialpolitikken i Danmark.
I lang tid har fokus i socialpolitikken været, at mennesker med handicap skal i beskæftigelse. Imidlertid har man ikke haft øje for det, der er vigtigt for menneskers liv – handicap eller ej. Nemlig, om man er glad for sit liv. Det hænger naturligvis ofte sammen med at være i arbejde eller uddannelse.
Det øger livskvaliteten at tage en uddannelse, have et arbejde og kunne klare sig selv. Socialpolitikken skal understøtte at man rent faktisk kan det. Men socialpolitikken skal også understøtte muligheden for livskvalitet for mennesker, der ikke kan bringes tættere på at klare sig selv.
Effekten af en social indsats kan ikke kun gøres op i økonomi. Derfor foreslår vi, at effektmålinger på socialområdet fremover også skal indeholde Livskvalitetsmål. Eksempelvis skal Den Socialøkonomiske Investeringsmodel (SØM) udbygges med et mål for livskvalitet, så modellen fremover tager effekten af en social indsats på den enkelte borgers livskvalitet i betragtning. Det er sund fornuft.
Alle mennesker er forskellige. Derfor kan livskvalitet kun måles individuelt. Det gælder også for mennesker med handicap.
Ifølge en undersøgelse fra VIVE oplever flere end hvert fjerde menneske med et større handicap, at de kun i meget ringe grad eller slet ikke har indflydelse på eget liv. Det bør vi som samfund ikke acceptere. Vi med handicap skal derfor have reel indflydelse på vort eget liv ved at have indflydelse på vores egen sag i det offentlige system. For eksempel ved, at man som borger har frihed til at vælge, hvilken indsats der bedst opfylder ens støttebehov.
Som forsøgsordning bør mennesker med handicap, der selv ønsker det, gives et personligt budget, hvor de kan tilrettelægge deres hjælp på tværs af sektorer ved eksempelvis tilskud til køb af hjælpemidler eller tilskud til transport.
Vi skal sikre en socialpolitik, hvor mennesket er i centrum, og hvor det er et mål i sig selv at hæve livskvaliteten for os med handicap.
Jeg ser frem til en forhåbentlig god og konstruktiv debat om, hvordan vi sætter en ny retning for socialpolitikken i Danmark. Så mange flere mennesker med handicap er glade for det liv, de lever.
Ambitionen skal være, at det gode liv er målet.
Kontakt
