Du er her: Forside > Brugerservice > Parkeringskort

Parkeringskort

DHB udsteder parkeringskort til biler

Hvis en parkeringsplads er afmærket med et kørestolssymbol er den reserveret til handicappede bilister. For at benytte pladsen skal man have et handicapparkeringskort - eller et blåt invalideskilt - liggende synligt i forruden.

Et parkeringskort/invalideskilt giver desuden en række lempelser i forhold til tidsbegrænsninger og betaling. Læs mere under parkeringsregler.

Handicapparkeringskortet

Det gamle blå skilt med teksten "Invalidevogn" er stadig gyldigt i Danmark frem til 1. juli 2011. Men siden 1. januar 2001 har ansøgere fået tildelt et parkeringskort i plast. Der er foto og underskrift på kortets bagside.

Kortet er personligt og skal følge ejeren, men kan til gengæld anvendes i enhver bil. Det gamle blå skilt blev derimod udstedt til én bestemt bil og det må stadig ikke anvendes i andre biler. Man skal ved erhvervelse af nyt køretøj derfor sørge for at ombytte sit gamle blå skilt til det nye parkeringskort.

Det nye kort er udarbejdet efter fælles EU-retningslinjer og kan bruges i hele EU i modsætning til det blå invalideskilt, der kun er gyldigt i Danmark. Se betingelser for brug af kortet i EU i denne folder.

Du kan få ombyttet dit blå skilt til et parkeringskort ved at sende en mail til service@handicap.dk og oplyse navn, adresse og journalnummer eller cpr-nummer. Du får derefter tilsendt et stamkort, der skal returneres med foto og underskrift. Ombytningen koster kr. 250,-, som kan indbetales på reg. 9570, kontonr. 0000532355.
 

Hvem kan få handicapparkeringskort?

Samtidig med overgangen til det ny parkeringskort blev der indført nye regler for tildeling af invalideskilt/parkeringskort. Kortet udstedes efter ansøgning til:

  • Personer, der opfylder betingelserne for at få støtte til køb af bil i henhold til servicelovens bestemmelser. Har du fået støtte til køb af bil inden for de sidste 6 år, har du også ret til at få udstedt et parkeringskort.
  • Personer, der af amt/kommune er godkendt til at deltage i det regionale trafikselskabs individuelle handicapkørsel for svært bevægelseshæmmede – f.eks. Movias handicapkørsel. Den indsendte dokumentation må højst være et år gammel.
  • Personer med stærkt reduceret gangdistance, varig nedsættelse af funktionsevnen eller lignende helbredsmæssige forhold, der i væsentlig grad forringer eller vanskeliggør
    1) evnen til at færdes,
    2) muligheden for at opnå eller fastholde et arbejde, eller
    3) muligheden for at gennemføre en uddannelse.

Parkeringskortet kan ikke (som det gamle blå skilt) udstedes til institutioner. Hvis en insitutionsbus skal kunne parkere på en handicapplads, skal minmum én af passagerne have et parkeringskort. Har insitutionen i forvejen et blåt invalideskilt er dette stadig gyldigt frem til 1. juli 2011, såfremt det står registreret hos os til den bil/bus, det benyttes i.


Ansøgning om handicapparkeringskort

Hent ansøgningsskemaet (PDF-dokument).

Har du fået støtte til køb af bil, skal du kun udfylde til og med punkt 1 samt underskrive ansøgningsskemaet. Desuden skal du vedlægge en kopi af bevillingen, der må være højst 6 år gammel.

Er du godkendt til den individuelle handicapkørsel, skal du udfylde til og med punkt 2 samt underskrive ansøgningsskemaet. Desuden skal du indsende dokumentation (højst 1 år gammel) for, at du aktuelt er med i ordningen.

Har du ikke fået støtte til køb af bil eller er godkendt til den individuelle handicapkørsel, skal du udfylde hele ansøgningsskemaet inklusiv lægeerklæringen på side 2.

Ansøgningen indsendes til DH's Brugerservice. Parkeringskortet koster kr. 425,- -fornyelser kr. 250,-. Kortet er gyldigt i op til 10 år. Når kortet udløber, skal der søges påny.

Du må regne med en vis sagsbehandlingstid, fra vi har modtaget din ansøgning, til du får et svar. Se aktuel sagsbehandlingstid her.

 

Handlinger tilknyttet webside
Søg
HandiKlip
Fra dagens dagblade
30.06.2010
HandiKlip holder sommerferie (Nyt fra DH)
HandiKlip-arkivet
 
  • DH's Brugerservice
  • Kløverprisvej 10 B
  • 2650 Hvidovre
  • Tlf.: 3675 1793 (10-12)
  • service@handicap.dk