Søg

DH's partnere i Syd

DH har partnerskaber med nationale handicapparaplyorganisationer i Ghana, Rwanda og Nepal. DH har derudover netop afsluttet et langt og godt partnerskab med den nationale handicapparaplyorganisation i Uganda.

The Ghana Federation of Disability Organisations (GFD) er stiftet i 1987 som paraply for knap ti nationale handicaporganisationer. DH har samarbejdet med GFD siden 2002 og har haft et formelt partnerskab siden 2006. 

GFD - Ghana Federation of Disability Organisations

DH indgår i et projektsamarbejde med GFD der løber fra 2021 – 2024. Det 4-årige projekt har et overordnet mål om at udvikle GFD til en endnu stærkere paraplyorganisation for organisationer af mennesker med handicap, der effektivt influerer lovgivning, politikker og programmer for inklusion og deltagelse af mennesker med handicap.

Projektet har tre forskellige komponenter:

1) Organisationsudvikling, kapacitetsopbygning and medlemsinvolvering

2) Advocacy for at influere udvikling og implementering af lovgivning og politikker

3) Nøjagtig handicap-specifik data og analyse 

Klik her for at læse mere om det igangværende projektsamarbejde mellem DH og GFD.

Du kan læse mere om det tidligere projektsamarbejde og partnerskabet i resultatberetningen for 2020. 

 

Læs mere om GFD på organisationens egen hjemmeside

 

The National Union of the Disability Organisations of Rwanda (NUDOR) er etableret i 2010 af sine otte medlemsorganisationer for at fungere som landets handicapparaply. DH har haft et partnerskab med dem siden 2011. 

NUDOR - The National Union of the Disability Organisations of Rwanda

NUDOR's formål er "at give en samlet stemme i fortalervirksomhed for rettigheder og værdighed for personer med handicap i Rwanda". Og det er, hvad de arbejder for som paraplyorganisation for handicapbevægelsen i Rwanda.

DH har samarbejdet med NUDOR siden 2011. Det indledende arbejde fokuserede primært på kapacitetsudvikling af NUDOR som organisation. Samarbejdet har udfoldet sig bredt i f.eks. konkrete tiltag, der skulle styrke integrationen af børn med handicap i skolesystemet, støtte til fortalervirksomhed og organisationsudvikling.

Det nuværende samarbejde bygger på flere elementer fastlagt af NUDOR og dets medlemmer:

  • Metode og framework til at understøtte NUDOR's fortalerkapacitet som paraply, der skal skal repræsentere en stærk og diversificeret handicapbevægelse.
  • Kapacitetsopbygning i forhold til projektledelse, økonomistyring og strategisk planlægning.
  • Udarbejdelse af strategier for medlemsinddragelse og styrkelse af demokratisk gennemslagskraft og gennemsigtighed

Læs mere om NUDOR på organisationens egen hjemmeside.

The National Federation of the Disabled - Nepal (NFDN) har eksisteret siden 1993 og har i modsætning til DH's partnerorganisationer i Afrika flere end 300 medlemsorganisationer - nationale som lokale. DH har samarbejdet med NFDN siden 2009.

NFDN - The National Federation of the Disabled - Nepal

Siden 2009 har DH samarbejdet med NFDN for at styrke handicapbevægelsen og dennes arbejde i Nepal. I Nepal er personer med handicap en udsat gruppe på flere måder: En stor andel lever i fattigdom og/eller økonomisk afhængighed af deres familier i tillæg med, at de klarer sig dårligere i forhold til både uddannelse og deltagelse i kulturelle/sociale begivenheder.

DH og NFDN har et projektsamarbejde som løber fra 2021-24. Målet med dette projekt er at støtte NFDN i arbejdet for at få de(n) nepalesiske regering(er), både føderale og provinsielle, samt de lokale myndigheder til at arbejde i overensstemmelse med Handicapkonventionen og Nepals handicaplov.

Konkret arbejdes med med to veje til at opnå dette:

  1. Den ene er at forsøge at påvirke statens indsamling og brug af statistik med ønske om at myndighederne indsamler og bruger handicap-specifik data til at forbedre vilkårene for personer med handicap
  2. Den anden er ved at styrke NFDNs medlemsorganisationerne i deres organisering og evne til at lave målrettet og godt fortalervirksomhedsarbejde for at opnå rettigheder i overensstemmelse med konventionen. 

Klik her for at læse mere om de igangværende projektsamarbejde mellem DH og NFDN

 

Du kan læse mere om partnerskabet i resultatberetningen 2020 for DH's Globale Handicapprogram.

 

Læs mere om NFDN på organisationens egen hjemmeside.