Søg
Kvinde iført briller og sort kjole uden ærmer arbejder på et lager. Hun pakker kasser med varer..

Beskæftigelse

Vi skal skabe et åbent og inkluderende arbejdsmarked for mange med handicap, der kan og vil bidrage i arbejdsfællesskabet. Samtidig har vi brug for mere værdighed og ordentlige vilkår for de mennesker med handicap, der ikke kan arbejde eller har brug for støtte til arbejde.

Læs vores udspil "Flere med handicap i job" (2022) og vores jobudspil med FH (2024) her


DA og DH's udspil: flere med handicap i job

Otte konkrete forslag til at få flere med handicap i arbejde.


 
TAL OG FAKTA
43.000 personer med handicap klar til job

43.000 personer med handicap ønsker et arbejde og kan begynde inden for 2 uger. Det indikerer tal fra rapporten fra VIVE om handicap og beskæftigelse 2022.

Der er derfor et stort beskæftigelsespotentiale blandt ikke-beskæftigede med handicap, som reelt kunne afhjælpe den aktuelle I en aktuel mangel på arbejdskraft.

Du kan læse DH's notat her
Du kan læse VIVE's rapport her

Kun tre ud af fem med handicap i job

60 procent af de 16-64-årige med handicap er i job. Til sammenligning er 86 % af dem uden handicap i job. Der er altså et ”gab” på 26 procentpoint mellem personer med og uden handicap. Det viser den seneste VIVE-rapport. 

Find rapport og flere tal her (åbner i nyt vindue)

Hver syvende fleksjobber er ledig

Den almindelige ledighed i bund, men det samme kan man ikke sige om arbejdsmarkedet for fleksjobbere. 13,3 % af fleksjobberne er ledige, viser DH-beregninger. Samtidig er der stor forskel på, hvor gode kommunerne er til at skaffe fleksjobbere arbejde.

I december 2023 spændte fleksjobledigheden fra 4,8 % i Samsø kommune til 18,7 % i Lolland kommune.

Find seneste DH notat nedenfor:

104.000 personer er visiteret til fleksjob

I 2022 er 104.000 personer visiteret til fleksjob. Blandt dem er uddannelsesniveauet fordelt således:

  • 40 % er ufaglærte
  • 40 % har en erhvervsfaglig uddannelse
  • 20 % har en videregående uddannelse

Det viser en ny fleksjobanalyse lavet af Arbejdernes Erhvervsråd (AE) for Danske Handicaporganisationer i 2023 (åbner i nyt vindue)

40 % af unge uden job og uddannelse har et eller flere handicap

46.000 unge i alderen 15-24 år er uden job og uddannelse. Af dem har 40 procent et handicap, hvilket svarer til 18.810 unge, viser en analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) fra 2022.

Analysen er afgørende viden, hvis regeringen vil nå i mål med sit erklærede mål om at hjælpe de unge uden job eller uddannelse videre.

Her under er nogle af rapportens andre hovedkonklusioner:

  • 46.840 unge i alderen 15-24 år (med grundskolen som højeste uddannelsesniveau) var uden job og uddannelse i slutningen af 2018.
  • 40 procent af den gruppe havde et eller flere handicap.
  • Unge med handicap har fire gange så stor risiko for at være uden job og uddannelse som unge uden handicap. Hvis man eksempelvis ser på unge med ADHD, står hver fjerde ung med ADHD uden job og uddannelse.
  • En ud af tre af de unge med handicap er på kontanthjælp og står ikke til rådighed for arbejdsmarkedet. Cirka en tredjedel af gruppen er på andre offentlige ydelser, mens kun få står umiddelbart til rådighed for arbejdsmarkedet. Den sidste tredjedel modtager ikke offentlige ydelser og vil ofte være forsørget af deres familie.
  • Det er kun omkring hver anden af de unge med handicap, der forsøger at starte på en gymnasial- eller erhvervsuddannelse. 

Du kan læse hele rapporten fra AE her (åbner i nyt vindue)
Du finder mere viden om de 46.000 fra Børne- og Undervisningsministeriet her (åbner i nyt vindue)

Hvad arbejder DH for? 

Udvalgte politiske forslag
TEMAForslag
Mindre fleksjobledighedDH foreslår, at ledige fleksjobbere skal hjælpes af jobkonsulenter med særlig viden om handicap og arbejdsmarked.
For mange sidder fast i beskæftigelsessystemetDH foreslår at ledige med handicap skal have garanti for afklaring inden for halvandet år.
Flere med handicap i job

1) Ny rådgivningsfunktion om ansættelse af personer med handicap

2) Hjælpemidler skal garanteres på forkant

3) Nyt tilbud: Udviklingsfleksjob

4) Jobportal for ledige med handicap

5) Ledige bør screenes for handicap

6) Nemmere adgang til fastholdelsesfleksjob

7) Indsatsgaranti til ledige fleksjobbere

8) Isbryderordningen skal udvides og bruges mere