Søg

Procedure for optagelse af nye medlemsorganisationer i DH

DH er en paraplyorganisation med 36 medlemsorganisationer. Her på siden kan I se, hvordan I søger optagelse som medlemsorganisation.

  • I DH’s vedtægter fremgår kriterier for optagelse af nye medlemsorganisationer i DH. Klik på dette link for at læse DH's vedtægter 
     
  • Hvis en interesseret organisation opfylder vedtægternes kriterier, fremsender organisationen vedtægter, regn­skab og årsberetning samt evt. øvrigt materiale, som organisationen finder relevant.
     
  • DH’s formand og direktør undersøger det fremsendte materiale og forholdene omkring den interesserede organi­sation; herunder evt. tilhørsforhold til nuværende medlemsorganisationer, jf. vedtægterne § 3.
     
  • Der aftales et møde mellem den interesserede organisation og DH’s formand og direktør.
     
  • Den interesserede organisation fremsender en formel ansøgning om optagelse i DH. Dette skal ske senest 6 må­neder før repræsentantskabsmødet.
     
  • Der sker formel høring af eventuelt beslægtede medlemsorganisationer i DH.
     
  • Bestyrelsen tager stilling til, om den interesserede organisation indstilles til optagelse i DH. Her vil et evt. høringssvar fra beslægtede medlemsorganisationer indgå i beslutningsgrundlaget.
     
  • Repræsentantskabsmødet beslutter endeligt, om den interesserede organisation skal optages som medlem i DH.
     
  • Hvis en organisation optages i DH, forventes det, at organisationen deltager aktivt i det fælles handicappoli­tis­ke arbejde i DH, blandt andet via temadrøftelser på medlemsmøder og møder i Handicappolitisk Råd.

Hvis der er spørgsmål i forbindelse med ansøgning om optagelse i DH, så skriv til dh@handicap.dk